Planlægningen for VE-anlæg i Vordingborg Kommune følger nedenstående skitserede planproces. Tidsmæssigt vil fremdriften variere fra projekt til projekt, da dette i høj grad afhænger af de miljøundersøgelser, som skal foretages i forbindelse med planlægningen.
Den skitserede planproces kommer fra publikationen ”Guide til inddragelse og lokal forankring i den grønne omstilling”, som er udgivet af Landdistrikternes Fællesråd.
Guiden beskriver lokale interessenters inddragelse i planlægningsprocessen, og giver eksempler på planlægningsforløbet.
I forhold til inddragelsen af lokale interessenter har Vordingborg Kommune fået udarbejdet et idékatalog ”VE og Merværdi”, som inspiration til lokalområderne i forhold til anvendelsen af de midler til lokal udvikling, som følger med vindmølle og solcelleprojekter.