Køng Mose Solceller

Projektet omfatter et areal på 127 ha til solceller. Samme udvikler har tidligere (2021) fået godkendt 165 ha til solceller i Køng Mose, dette anlæg er under opførelse og forventes tilsluttet elnettet i 2025.

Planlægningen for området blev igangsat af kommunalbestyrelsen d. 27. marts 2024. Kommunalbestyrelsens beslutning kan ses her (Pkt. 12).

Aktuelle afgrænsning af projektet medio november 2024.

Status medio november 2024

Planlægningsprocessen er under opstart, hvilket betyder, at udvikler præciserer sin ansøgning, dette afventer pt. en dialog med Region Sjælland i forhold til råstofinteresser, hvor regionen skal frigive arealet til den ønskede anvendelse. Herefter vil der komme et oplæg til hvilke forhold, der bør indgå i en kommende miljøvurdering af projektet.

Fra kommunens side vil det detaljerede projekt blive gennemgået ved besigtigelser i forhold til landskab, naboer, naturværdier og offentlighedens adgang.

Efter en grundig gennemgang af projektet inddrages offentligheden, dette forventes at ske i 2025. Der forventes herefter at kunne udarbejdes et egentligt planforslag, som vil kunne komme i offentlig høring i 2026.

Anlægget forventes tidligst opført ultimo 2027.