Strategisk fysiske helhedsplaner

At sikre kommunens havnearealer mod stormflod er i dag en nødvendighed og i fremtiden afgørende for den fremtidige brug. Men det er også en mulighed for at give byens blå kant og rum et løft allerede i dag, som med de rette tiltag og tilgange vil kunne skabe merværdi gennem nye oplevelser, brugsmuligheder og mødesteder.

De tre udviklingsplaner for Vordingborg Nordhavn, Præstø Havnefront og Stege Kyst skal ses som stedsspecifikke svar på en række fælles behov og udfordringer langs kysten. Dels er der brug for at sikre havne- og kystområderne mod havvandsstigninger og oversvømmelser i forbindelse med stormflod, dels er der langs havnearealerne et stort ønske blandt borgere og foreninger om at få bedre faciliteter og adgang til vandet. Samtidig gælder det for alle byerne, at bymidten og havnen skal bindes bedre sammen, så de i højere grad styrker hinanden. Med de fælles udfordringer har der gennem processen med udarbejdelse af udviklingsplanerne kunne ske en høj grad af vidensdeling og sparring på tværs både internt i kommunen og mellem de tre havne. Dette har bidraget til, dels at skabe bedre løsninger og dels til at styrke samhørigheden mellem havnene og byerne.

Kystsikringen af købstædernes havnearealer bruges helt konkret som løftestang for en bredere byudvikling, der kan meget mere end blot at holde vandet ude. Dette kommer til udtryk i sikringens udformning som tilpasser sig det enkelte byrum og understøtter stedets stemning, historie og brug. På denne måde fungerer sikringen som en del af byrummet, og byrummet som kystsikring. Kystsikringen er samtidig med til at dimensionere de forskellige havnerum, så der skabes både store, aktive samlingspunkter, lokale mødesteder og små uformelle invitationer til ophold, stilhed og samtale.

Udviklingsplanerne forsøger således at give et samlet bud på langsigtede udvikling af byernes havne- og kystområder, som samtænker de mange forskellige behov og muligheder, der findes langs kysten. De skal ikke læses som en færdig opskrift, men som et fælles grundlag for at borgere, foreninger, erhvervsdrivende og kommune sammen kan udvikle de tre havne.

Udviklingsplanerne realiseres etapevis i takt med at finansieringen sikres med udgangspunkt i de åbningstræk i hver af byerne som der tidligere er afsat kommunale midler til.

Som et led i realiseringen af udviklingsplanen for Stege Kyst er det politisk besluttet, at tre delområder i udviklingsplanen skal udgøre det første led – et åbningstræk – for planen.
Illustration: Ved havnen, angivet med gult snit på oversigt.

Som en vigtig medspiller bliver brugerne havnearealerne, herunder borgere, foreninger og lokale aktører, løbende involveret i processen. Brugerne er drivkraften for livet og udviklingen på havnen, og de spiller en vigtig rolle når det kommer til brug af områderne. Ingen kender havnens kvaliteter og udfordringer bedre end dem som har deres daglige gang her, og ingen ved hvad havnen mangler bedre end de som ønsker at være dér.

Det er med afsæt og i forlængelse af den tidligere og omfattende inddragelsesproces ifm. udarbejdelse af planerne, at Vordingborg Kommune har et ønske om at fortsætte dette når der udvikles videre på åbningstrækket for delområderne i Stege. Projektet pågår og er planlagt til at skulle projekteres i 2022, hvor anlæg gerne skal påbegyndes i 2023
Stege, Møn og afgrænsning for åbningstrækket herunder delområder.

I direkte forbindelse med Kulhavnen anlægges en ny badestrand, der udvider det eksisterende strandareal som giver plads til et sikringsdige der med sin grønne ryg snor sig gennem området, hvor ”lommer” af nye offentlige byrum opstår. Beplantningen på diget og stranden vil tage udgangspunkt i hjemmehørende arter og er således i tråd med kommunens program for Biosfære Møn, en UNESCO-udpegning som blev tildelt i 2017 for arbejdet med naturen og hvordan den indgår i samspil med mennesket.

Udover at skabe et værdifuldt rekreativt rum for byens borgere og besøgende vil den nye kystlinje mindske problemet med opskyllet tang betydeligt som har voldt store driftsmæssige omkostninger tidligere.

Illustration. Stranden, angivet med gult snit på oversigt.

Udvidelsen af stranden giver plads til et sikringsdige mod oversvømmelse fra havet der udover at have voldt store udfordringer de seneste år, er udset til at stige i fremtiden. Selve kystsikringen udgøres, udover en forhøjning af de eksisterende granitkanter, af et blødt dige, der snor sig igennem strandens grønne ryg ind mod parallelt liggende vejanlæg, der udover at sikre mod stormflod, skaber merværdi med et nyt rekreativt byrum til brug for byens borgere og besøgende. Samtidig er den nye kystlinje tiltænkt at mindske problemet med opskyllet tang betydeligt, der i dag volder udfordringer for brugen af området.

Udover diget og de rekreative arealer mod nord består kystsikringen mod syd af en mere fast og bynær karakter i form af en forhøjning af de eksisterende granitkanter ind mod parallelt liggende vejanlæg, der udover at sikre mod stormflod, skaber merværdi med et nyt rekreativt byrum til brug for byens borgere og besøgende.

Der er i efteråret 2021 indgået kontrakt med en rådgiver om projektering af områdets kystsikringsdel for diget, men ikke for den medfølgende indretning af selve byrummet, aptering mv.

Selve projektering af kystsikringsdelen forventes udført i løbet af sommeren 2022 samt indhentning af myndighedsgodkendelser hos bl.a. Kystdirektoratet. Anlægsdelen har ikke været i udbud endnu, men er planlagt til at kunne igangsættes i løbet af 2022-23.
Eksempel på løsninger, hvor en integreret kystsikring understøtter eksisterende liv og aktivitet og samtidig åbner op for nye brugsmuligheder.

For Præstø er et større åbningstræk for foreningshavnen igangsat, der indbefatter stormflodssikring af både arealer og bebyggelse. I forbindelse med et eksisterende klubhus for Præstø Roklub stormflodssikres der så tæt som muligt op af husets vægge og med mobile sikringer ved udgangsdøre/port.
Præstø havnefront og afgrænsning for åbningstrækket foreningshavnen.

Bygningerne står på en let hævet flade - på den måde integreres kystsikringen i terrænet, så man undgår mure. Dermed sikres uhindret adgang til vandet via de brede slæbesteder. Den store flade samler de forskellige bygningers aktiviteter og skaber et fælles rum imellem husene, hvor man kan mødes på tværs af foreninger. Et gangareal markeres tydeligt og forbinder foreningshavnen med Haven og Stranden, således at man sikkert kan bevæge sig langs vandet mellem havnens rum.
Kystsikringen snor sig gennem området med et varieret udtryk.

Langs havnekantens moler og kanter oprettes havnemøbler der kan udformes som store trapper med en hvilerepos, ramper der kunne indbyde til solbadning og eller andet ophold fra et mellemområde mellem kajkant og vandspejl.
Eksempel på løsning, hvor klimasikringen ligger ved tapperne ved vandet.

Foreningshavnens tema er styrk fællesskabet. Her skal skabes bedre rammer for de sociale fællesskaber ved at anlægge fælles pladser, faciliteter og muligheder på tværs af havnens brugere og byens borgere samtidigt med at der klimasikres. Havnens foreninger får her en fælles base i Foreningshavnen, hvor mulighederne for møder og samarbejder på tværs af foreningerne styrkes.

Der er udarbejdet et skitseprojekt, som har fokuseret på en helstøbt plan, der disponerer udformning, beliggenhed og ydre fremtræden af foreningshavnen. Skitseprojektet er udformet i samarbejde med landskabsarkitektfirmaet SLA, som var rådgiver på udviklingsplanen, og Tegnestuen Vandkunsten.

Projektet er tiltænkt med afslutning ultimo 2024.

En enkel “værktøjskasse” er udgangspunktet for stormflodsikring, der ved at variere løsningstypologierne, sikrer, at stormflodsikringen integreres i byrummene, samtidig med at der gives plads til det aktive havneliv. Klimasikringen løber i hele havnens længde og sikrer, at bygninger og fælles arealer ikke skades under stormflod. Forbindelsen langs vandet styrkes ved, at en træbrygge etableres langs kajkanten i relation til kystsikringen.
Vordingborg Nordhavn og afgrænsning for åbningstrækket Havnestrøget
Eksempel på løsninger ved Vordingborg Nordhavn.

Projektet er desuden tiltænkt at kunne være en attraktion for børn og unge samtidig med at eksemplificere fast sikring integreret i et byrumsforløb. Kystsikringens forløb er trukket tilbage fra kysten for at sikre, at der er uhindret adgang til vandet for vandsportsudøvere og søsætning af både. Eksempelvis er der gennem kystsikringen etableret en terrasse, som skaber et todelt udeserveringsområde. Yderst på kajkanten kan man sidde på en hævet terrasse med uhindret udsigt over vandet hvorimod på indersiden af sikringen kan man sidde i læ på blæsende dage og i let skygge på de varme.

I tæt forbindelse med Havnetrappen finder man også havnens legeplads, der ændrer sig efter vejr og sæson - når det regner, opstår der f.eks. små oversvømmelser, og når havvandet står højest, vil kun små øer være synlige. Legepladsen ligger yderst på molen og er derfor let at få øje på, når man bevæger sig på eller langs med borgterrænet - på den måde bliver pladsen et attraktivt og synligt pausested for Borgcentrets besøgende.
Ved at tage udgangspunkt i havnens eksisterende materialer - såsom beton, asfalt og hårdt træ - integreres stormflodssikringen og de nye byrum i det eksisterende havnemiljø, samtidig med at de hårdføre materialer gør stormflodssikringen robust og holdbar.

Detailprojekteringen af 1. etape af udviklingsplanen, ”Havnestrøget” er igangsat i tæt dialog med parterne i området om placering af en løbende klimasikringsmur og havnetrappe. Forventet anlæg af området er i løbet af foråret 2023.