Kirkernes omgivelser er beskyttet gennem udpegning af områder, hvor den enkelte kirke kan ses fra forskellige steder i landskabet. Indkigget til kirken har traditionelt været vigtigt for befolkningen – både som pejlemærke og som repræsentant for deres tro. I dag er kirkerne vores ældste bevarede bygningsværker, og vigtige elementer i landskabet og bebyggelsen. Derfor er der udpeget områder, hvor der ikke må bygges eller rejses skov uden at det vurderes om indkigget til kirken kan bevares. De udpegede områder består at områder tæt på kirkerne (nærvirkning), og områder fra fx indfaldsveje (fjernvirkning). I forhold til nærvirkningen indgår også bebyggelse tæt på kirken og dennes samspil med kirken, og i forhold til fjernvirkningen indgår landskabets flader, bakker og bevoksning i samspil med kirken.
