Mern Kirke

Roskilde Stift
29.07.2003
Beskrivelse af billeder

Kirkeanlægget

Mern kirke er opført i 1200-1250 og forlænget mod vest ca. 1300. Sideskibe, våbenhus og vesttårn er fra 1500-1550. Kirken er et romansk teglstensbyggeri, der omkring 1500 er blevet betydeligt udvidet, formentlig inspireret af "moderkirken" i Præstø.

Kirken og landsbyen (nærvirkning)

Kirken ligger centralt i landsbyen med åen løbende forbi mod nord. Kirken ligger således i hjertet af byen, hvor å og bebyggelse mødes.

Kirken ses blot få steder i byen og opleves kun at have en sammenhæng med den nærmeste bebyggelse. Der er i dag ingen udsigt til det omgivende landskab, da beplantning dækker for udsigten.

Kirken og landskabet (fjernvirkning)

Kirken er placeret i et varieret og bakket terræn, hvor især Mern å har stor betydning for hele landskabet. Kirken er beliggende på et højt punkt i forhold til åen, men massiv beplantning i skellet mellem kirkegård og ådalen hindrer kontakt til landskabet.

Trods den høje placering kan kirken således ikke ses fra det omgivende landskab. Der er således ikke udpeget nogen fjernvirkning.

Eksisterende kirkeomgivelsesfredninger

Fredningsdokument

Særlige karakteristika

Kirkens nærhed til åen og ådalen. Kontakt mellem kirke og landskab kunne skabes ved fjernelse af beplantning nordvest for kirken.