Nyord Kirke

Lolland-Falster Stift
24.07.2003
Beskrivelse af billeder

Kirkeanlægget

Nyord kirke er indviet i 1846. Den består af en ottekantet gulstensbygning med hjørnepiller og falsgesims under et tegltag, der krones af et lille spir, sidst fornyet 1924.

Kirken og landsbyen (nærvirkning)

Den lille kirke med det fritstående klokketårn ligger centralt i byen, hvor de fleste veje fører ind til kirken og rundt om den. Kirken virker i kraft af sin placering, som centrum i byen og er dermed i tæt samspil med hele landsbyen.

Da kirken ikke er særlig stor, virker den ikke dominerende i den lille landsby. Fra kirken er der kun udsyn til de nærmeste landsbyomgivelser.

Kirken og landskabet (fjernvirkning)

Kirken er ikke særligt stor og har kun et mindre spir, som ikke markerer sig markant i det samlede bybillede. Kirken har derfor ingen fjernvirkning i sig selv, men indgår i den samlede oplevelse af selve landsbyens placering på Nyord.

Nyord kirkegård er placeret udenfor byen, på øens nordøstlige del. Kirkegården er omgivet af træer og markerer sig stærkt på den ellers næsten træløse ø.

Eksisterende kirkeomgivelsesfredninger

Fredningsdokument

Særlige karakteristika

Kirken har stor betydning for oplevelsen af landsbyen, mens kirkegården har stor betydning for landskabsoplevelsen på øen.