Lundby lokalområde
Afvanding Køng Mose
Afvanding Køng Mose
Landskab: Eng og mose
Tema: Landvinding
Tid: 1840 - i dag
I et stort vådområde bestående af Ring Enghave, Lyng Mose, Køng Mose og Sværdborg Mose anlægges der før 1893 en række afvandingskanaler. Allerede i slutningen af 1700-tallet gravede Niels Ryberg kanaler. Afvandingsprojektet fortsætter op gennem 1900-tallet med anlæggelse af nye kanaler, og i 1975 er stort set hele området tørlagt. En del mindre afvandingskanaler er forsvundet, men afvandingen fortsættes, og de gamle vådområder er stadig tørlagte og anvendes til landbrugsdrift.
Pumpestationen ved Fuglebækken
Køng
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Bebyggelsesmønster, tekstilindustri, hovedgård
Tid: 1750-1840
I landsbyen Køng skabte Niels Ryberg en af tidens allerstørste linnedvirksomheder, Køng Linnedfabrik. Fabrikken eksisterede frem til starten af 1900-tallet, men lå fra midten af 1800-tallet i Vintersbølleskoven - ved Blegen. Igennem sin lange historie var den især kendt for sine fine damaskvarer.
Allerede fra 1787 var fabrikken kongelig hofleverandør, hvilket vil sige, at den leverede alle linnedvarer til hoffet – lige fra almindelige duge og håndklæder til de helt eksklusive varer i de danske prinsessers brudekister.
Niels Rybergs fabrikseventyr har præget byen. Ved Øbjerggård alléens begyndelse ved bygaden ligger Gl. Øbjerggård, som i dag huser Køng Museum. Overfor ligger spindeskolen. Øst for Gl. Øbjerggård ligger en lang bygning, Køng hospital, fattighuset. For enden af den lange Øbjerggårds Allé, nord for byen, ligger godset Øbjerggård.
Spindeskolen fra 1780
Øst for byen ligger den karakteristiske kirke, som blev udbygget i forbindelse med etableringen af Køng Fabrik. Ryberg udbyggede med 2 sideskibe, og den kamtakkede gavle erstattedes med den kobberbeklædte overbygning, Byens gadenet omformedes også så det kom til at afspejle datidens byplanmæssige idealer om regularitet og symmetri.
Gl. Lundby
Landskab: Ager og bakkeland
Tema: Landsby – kirke, teglværk, gård, rytterskole
Tid: Middelalder – i dag
Gl. Lundby er en slynget vejby, hvor den centrale del ved kirken, rytterskolen og gadekæret præges af gårde og huse helt ud til vejen.
Lundby Hovedgade
Kirken er en kalket romansk bygning af kampesten med hjørnekvadre af granit. Kirken har menighedslokaler i den gamle rytterskole fra 1725, som ligger ved siden af kirken.
Lundby Kirke
På lang afstand ses skorstenen fra Gl. Lundby Teglværk, som stadig fungerer. Selve teglværket kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet.
Teglværket ligger hvor den oprindelige Lundbygård lå –gården som Gøngehøvdingen modtog i 1661. Gaven var fra Frederik III, som tak for indsatsen i krigen mod svenskerne. I 1672 måtte Gøngehøvdingen dog forlade gården grundet skatterestancer.
Efter skiftende ejere blev gården en del af Vordingborg Rytterdistrikt. Ved rytterdistriktets nedlæggelse i 1774 købte kammerherre C.V. von Munthe af Morgenstjerne Lundbygård, opførte en ny avlsgård nordvest for landsbyen og påbegyndte udskiftningen af bøndergodset.
Stjerneudskiftningen blev kun delvis gennemført - flere gårde er stadig i landsbyen.
Lundby Teglværk
Udby – Historien bag Grundtvig
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Kirke, præstegård
Tid: 1750-1840 Udskiftningstid
Kirken i Udby ligger meget højt placeret og indgår i en helhed med graverbolig, gadekær og den meget smukke præstegård. Terrænet stiger vest for kirken, hvor der er en mindehøj ”Grindebakken” for Grundtvig. Udby kirke er en typisk landsbykirke fra ca. 1150. Kirkens kalkmalerier er nyrestaurerede.
Den meget store sammenbyggede præstegård fra midten af 1600-tallet er et fint eksempel på den traditionelle byggeskik.
I præstegården blev N. F. S. Grundtvig født i 1783. Grundtvig valgte sin fars levevej, og efter endt uddannelse til teolog rejste han hjem til Udby i 1803, hvor han blev i to år. Efter forskellige ansættelser rundt omkring i landet, rejste Grundtvig atter til Udby i 1810 efter en stærk åndelig krise. Her skriver han sin første salme ”Dejlig er den himmel blå.” Fra 1811-13 er han kapellan for sin far i Udby. Da faderen dør, søger Grundtvig stillingen som præst, men får den ikke. Han bosætter sig derefter i København. I en af præstegårdens længer er der mindestuer for Grundtvig.
Præstegården
Klarskov
Landskab: Ager
Tema: Stationsby, stationsbyarkitektur
Tid: 1840 – i dag
Klarskov voksede op ved den gamle landsby i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i 1870, som den sidste stationsby før Vordingborg by. Ved denne tid var der også mejeri og teglværk i landsbyen.
Stationen er nu nedlagt og stationsbygningen er nedrevet. Overfor stationsbygningen lå på Ålekistevej det tidligere jernbanehotel og kro, på hjørnet af Ålekistevej/Klarskovvej. Klarskov er med sine rette gader og retvinklede gadestruktur en typisk mindre stationsby.
De fleste huse i byen er fra 1915-1925, men en del huse er dog fra stationens anlæggelse i 1870’erne, andre igen fra omkring århundredeskiftet.
Endelig er der en nyere parcelhusbebyggelse i den nordlige del af byen. Husenes ensartede præg medvirker til at give byen en homogen karakter.
Gadeforløb i Klarskov