Beskrivelse

Kyst

Store dele af kyststrækningen, mod Avnø Fjord mod syd og Dybsø Fjord mod nord, udgøres af smalle strandenge. Ved det inderste af Dybsø Fjord er strandengsarealerne dog mere udstrakte, det gælder også ved Avnø, hvor der også er enge og overdrev ud mod kysten. De øvrige steder dyrkes jorden helt ud til kysten, som her er en smal strand eller erosionskyst. Hvor der er naturarealer, er kysten smal strand eller rørskov. I området ses der også højvandsdiger langs kysten ved Avnø og ved sommerhusområdet i syd. Kystforlandets placering veksler afhængig af terrænforholdende, og om der er bevoksninger, som skærmer for kontakten til vandet. Sommerhusområdet ved Næs, ved Svinø Strand og tildels ved Kostræde skærmer lokalt for forbindelsen mellem kysten og det bagvedliggende landskab.
Terræn skyggekort (DHM)

Strandenge ud mod Dybsø Fjord

Landskabet er formet af gletsjerne under sidste istid da de trak sig tilbage mod øst.  Havstigningen for cirka 2.500 år siden, har også haft betydning for hvilke dele af landskabet, der står under vand. Smålandsfarvandet er et såkaldt druknet morænelandskab. Det er et relativt lavvandet havområde. Før havstigningen menes Dybsø Fjord og Svinø Nor at have været søer. Da vandet steg, trak saltvandet ind og herved dannedes fjorden og noret. Ved tidlige kort fra starten af 1700-tallet var halvøen Svinø en ø, men blev i løbet af 1700-tallet landfast med Sjælland nord for Svinø Nor.  Avnø var også en ø frem til 1900-tallet, hvor øen ved inddæmning, og tørlægning af Svinø Nor blev gjort landfast med Svinø. Ved det store afvandingsprojekt omkring 1930 blev også Køng Mose afvandet. Udskiftningerne af landsbyerne omkring år 1800 har med denne tids ændringer i bebyggelsesstruktur og markdrift også haft indflydelse på landskabets karakter.   ​

Høje Målebordsblade 1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Langt hovedparten af arealet, som også tæller omfattende afvandede arealer, anvendes til planteavl. I Svinø Nor er landbrugsdrift dog ikke længere særlig rentabel, og landmændene har i stadig større grad søgt at lade den oprindelige natur genopstå. Markerne i området adskilles i nogen grad af beskyttede diger, der kan være sporadisk beplantede. Andre steder støder markfelterne blot op til hinanden uden markeret adskillelse ved levende hegn eller diger. De levende hegn i området har en transparent karakter. Vejtræer markerer flere af områdets vejforløb. Stedvis findes små bevoksninger i tilknytning til gårde. I de tilbageværende mosearealer for eksempel i Ørslev mose ses en sumppræget bevoksning. Skovområdet Bjergemarken i den østlige del af området rummer åbne dele med mose og sø. Trods intensiv landbrugsudnyttelse i området er der også halvkulturområder i form af enge og naturområder, som udover Ørslev Mose særligt er lokaliseret langs kysten ved Avnø og på den nordvendte kyst mod Dybsø Fjord.

Udstrakte marker og transparente levende hegn

Bebyggelsesstruktur

Bebyggelsen er lokaliseret på de oprindeligt tørre arealer. Den ældre bebyggelse består af landsbyer og spredte gårde og landhuse. Landsbyerne på Svinø er hovedsagelig opstået som vejlandsbyer, mens landsbyerne syd og øst for Køng Mose har karakter af fortelandsbyer opstået omkring en ubebygget forte. Køng udmærker sig ved at være udviklet om Køng Linnedfabrik, der har sat tydelige spor i bybilledet og med den karakteristiske Køng Kirke. Nyere samlet bebyggelse er Klarskov, der opstod som en mindre stationsby i starten af 1900-tallet, og sommerhusområderne fra sidste halvdel af 1900-tallet. Sommerhusområderne i dette landskabskarakterområde er Kostræde Banker, Svinø Strand, Svinø Vester samt den nordlige del af sommerhusområdet ved Næs-Skaverup. Ved Svinø Strand var der før sommerhusudstykningen et lille fiskerleje.

Vejlandsbyerne er som udgangspunkt udskiftet som kamudstykninger langs vejen, hvor jordlodderne ligger ved siden af hinanden som tænderne i en kam. Ved fortelandsbyerne er stjerneudskiftninger mere fremherskende, her stråler marklodderne ud i stjerneform om landsbyen. Ved begge udskiftningsmønstre er det i området udbredt, at de er kombineret med en blokudskiftning, hvor gårdene flyttede ud på en markblok væk fra landsbyen. Husmandsudstykninger ses også, for eksempel ved Køng Overdrev.  

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Landskabet trækker spor tilbage til mange forskellige tidsaldre. Fra oldtiden ses gravhøje, fra middelalderen kirker og oprindelige landsbystrukturer. Navnet Svinø har formentlig rod i marsvinefangsten for et par århundreder siden. Fra samme tid har udskiftningslandskabet sat sig spor via markfelter og diger. Fra industrialiseringen er et af de synlige spor jernbanen, der åbnede i 1870. De seneste 100 år har i særlig grad manifesteret sig ved afvandingsprojekter og landbrugets strukturudvikling, sommerhusområder samt tekniske anlæg som vindmøller.

Køng og Øbjerggaard: I landsbyen Køng etablerede Niels Ryberg i slutningen af 1700-tallet en af tidens allerstørste linnedvirksomheder, Køng Fabrik. Fabrikken eksisterede frem til starten af 1900-tallet, men blev de senere år drevet fra Blegen ved Nyråd. Fabrikken har præget byen. Ved Øbjerggård alléens begyndelse ved Bygaden ligger Gl. Øbjerggård, som i dag huser Køng Museum. Overfor ligger spindeskolen. Øst for Gl. Øbjerggård ligger en lang bygning, Køng hospital, fattighuset. For enden af den lange Øbjerggårds Allé, nord for byen, ligger godset Øbjerggård. Øst for byen ligger den karakteristiske kirke, som blev udbygget i forbindelse med etableringen af Køng Fabrik. Byens gadenet omformedes også, så det kom til at afspejle datidens byplanmæssige idealer om regularitet og symmetri. Indtil 1774 var de jorder, som Øbjerggaard blev oprettet af, krongods og indgik således en tid i Kronens ryttergods. I Øbjerggårds have ligger Lille Gurre, et voldsted bestående af en banke med rester af en firesidet bygning, omgivet af en vandfyldt grav.

Klarskov: Klarskov voksede op ved den gamle landsby i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i 1870, som den sidste stationsby før Vordingborg by. Ved denne tid var der også mejeri og teglværk i landsbyen. Klarskov er med sine rette gader og retvinklede gadestruktur en typisk mindre stationsby. Byen havde trinbræt indtil 1982.

Køng Mose og Svinø Nor: I et stort vådområde bestående af Ring Enghave, Lyng Mose, Køng Mose og Sværdborg Mose anlægges der fra slutningen af 1700-tallet og i 1800-tallet en række afvandingskanaler.

I den vestlige del af området foregik turen til Avnø langt op i 1800-tallet stadig til fods eller med vogn over de mest lavvandede områder i sundet mellem Svinø og Avnø. Omkring 1850 begyndte de lokale landmænd at bygge dæmninger, dels for at gøre Avnø landfast, dels for at afvande Svinø Nor. I den første dæmning var der ingen pumpe, men en sluse, som dog ikke var nok til at sikre de nyindvundne engarealer mod at blive oversvømmet ved højvande.

I 1932 stiftedes et fælles pumpelag, som skulle tørlægge Svinø Nor og Køng Moser, og i 1936 var i alt 2.000 hektar afvandet, hvorefter opdyrkningen af arealerne tog fart. Pumpestationerne er fra denne periode. De tidligere vådområder er stadig tørlagte og anvendes i store træk stadig til landbrugsdrift. Ved Avnø er der dog i dele af det tidligere nor ved at indfinde sig vådere natur igen - i form af engarealer.

Pumpestation ved Avnø

Avnø: Avnø var op gennem middelalderen en del af kongens vildtbane, der i 1720 indgik i Vordingborg Rytterdistrikt. Øen blev også benyttet til græsning for kronens heste. I 1774 blev rytterdistriktets jord delt i 12 hovedgårde og solgt på auktion. En af dem var Avnø, som blev købt af storkøbmanden Reinhard Iselin, der også købte Rosenfeldt og Iselingen Gods. Avnøgård blev hovedgård under Rosenfeldt Gods, og den nuværende hovedbygning er opført i den periode. Gårdens afsides beliggenhed blev brugt under den hårde kvægpest, som florerede i Danmark i 1770'erne. Her blev der udført forsøg på gården i forbindelse med bekæmpelse af kvægpesten.

I 1936 købte Marineministeriet ejendommen som station for marineflyvere og snart var stedet flyveplads med kasernebygning og hangarer. Under 2. Verdenskrig brugte tyskerne Avnø som flyverskole og byggede flere hangarer, barakker og et antiluftskytstårn med en trækabine til flyvelederne. I krigens sidste dage blev Avnø brugt til indkvartering af i alt 1.026 tyske flygtninge. I 1950 fik Danmark for første gang et egentligt luftvåben. Luftmarinestation Avnø skiftede navn til Flyvestation Avnø, og frem til lukningen i 1993 fik alle flyvevåbnets piloter deres basisuddannelse her.  Arealerne blev overtaget af Naturstyrelsen og fra 2004 indrettet som Avnø Naturcenter. Hovedgården er privatejet.

Avnø Naturskole på den tidligere flyverstation.

Svinø Kirke: Kirken er i røde mursten og relativt ny, da den er opført i år 1900. Opførelsen skete på foranledning af de lokale på Svinø. Trods et befolkningsgrundlag på kun ca. 250, blev halvdelen af byggeomkostningerne indsamlet blandt lokalbefolkningen. På kirkens nordside findes en mindelund med gravminder for allierede flyvere fra 2. verdenskrig. Kirken er opført på et højt punkt i landskabet og ud til åbent landskab mod øst. Om kirken er tinglyst en såkaldt Exnerfedning. Provst Exner rejste i 1950’erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede tæt op til kirker. Det lykkedes i overvældende grad at indgå frivillige aftaler, så nu findes der ca. 1.100 af disse Exner-fredninger. Formålet med fredningen er at sikre kirkens omgivelser mod bebyggelse, beplantning, grusgravning, master med videre.

Tekniske anlæg

Den vestlige del af området, selve halvøen Svinø, fremstår uden tekniske anlæg som sådan, der er dog landbrug, som i bygningsmasse har udviklet sig med større siloer m.m.  De tekniske anlæg ses koncentreret i et nord-sydgående bånd vest for Sydbanen, som i sig selv er dominerende infrastruktur. Elektrificeringen af jernbanen med etablering af køreledninger forstærker det tekniske udtryk og har bevirket at jernbanebroer er forhøjede, med deraf affødt behov for mere omfattende terrænopbygning ved broernes vejanlæg. Vest for jernbanen løber hovedvejen mellem Vordingborg og Næstved med høje trafiktal, og mellem de to betydelige trafikårer, er landskabet i Køng Mose præget af to vindmøllegrupper. To tracéer af højspændingsledninger gennemskærer denne del af området fra nord til syd, og området ved Barmosen og Ørslev Mose gennemskæres også af luftledninger. Barmosen rummer desuden et fritidsområde til støjende aktiviteter med større volde og der er lokalplanlagt for en solcellepark.  

Sydbanen løber i den østlige del af området.

Landskabets karaktergivende elementer, som skaber områdets rumlige sammenhænge, er hovedsagelig transparente eller enkeltstående elementer, der skaber forgrunde og perspektiv. Det kan være en række vejtræer, et sporadisk beplantet dige eller en gruppe af vindmøller. Skalaen er stor, da de egentlig rumskabende elementer er ikke så fremherskende. De få elementer, som stedvis mere markant danner landskabsrum, er småbeplantninger, bygrænser og terrænformationer som for eksempel Kostræde Banker, der rejser sig højt over det omgivende landskab. Dette opleves tydeligt i det flade landskab vest for Bankerne, og den rumlige effekt forstærkes af beplantning og omfattende sommerhusbebyggelse på det hævede landskab. 

Sommerhusområdet i Næs-Skaverup er kun sporadisk omtalt. Dette udpegede kulturmiljø er et godt eksempel på den sommerhusbevægelse, der prægede samfundet i midten af 1900-tallet.    

Visuelle relationer til naboområder

Hen over den flade Køng Mose er der visuelle sammenhænge langt ind i naboområdet, område 2 Det sjællandske landbrugsplatau, og til Næstved Kommune mod nord. I den sydlige del af området er der fra det lidt højereliggende område ved Kastelev og Skaverup udsyn til naboområdet mod syd område 11 Bynært landsbylandskab ved Vordingborg.

Fra Kastelev er der visuel forbindelse mod øst til område 2 Det sjællandske landbrugsplatau, hvor TV2-antennen ses i baggrunden bag område 5 Højt skovland.

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

Fra kyststrækninger mod syd og nord, og fra høje punkter i dødislandskabet på den vestligste del af Svinø, er god kontakt til modstående kyststrækninger. Dette gælder mod nord over Dybsø Fjord til Næstved Kommune, og mod syd over Avnø Fjord til Knudshoved Odde, der er en del af område 12 Rosenfeldt godslandskab. 

Kig mod syd til Knudshoved Odde fra Kalbjerg på Svinø.