11 Bynært landsbyslandskab ved Vordingborg

Beliggenhed og afgrænsning

Området ligger nord for Vordingborg By og går ud til vestkysten ved Avnø Fjord, hvor det omfatter den sydlige del af sommerhusområdet ved Næs Skaverup. Mod syd grænser området op til område 12 Rosenfeldt godslandskab, og ved den østlige del af Vordingborg By grænser området op til område 10 Bynært godslandskab ved Vordingborg. Nord for området ligger område 1 Svinø lavtliggende landbrugslandskab.

Topografisk kort

Nøglekarakter

Landskabet er et meget sammensat landsbrugslandskab med landsbyer, bevoksninger, plantager og levende hegn. Området er præget af byudvikling og tekniske anlæg. Skalaen er overordnet middel, men opleves dog stedvis også både stor og lille. Terrænet er fladt til bølgende og bakket.