Beliggenhed og afgrænsning
Området omfatter Knudshoved Odde, som ligger i Smålandsfarvandet syd for Avnø Fjord. Området ligger vest for Vordingborg og omfatter odden samt området mellem odden og Vordingborg By. Mod nord afgrænses området af område 11 Bynært landsbylandskab ved Vordingborg.
Topografisk kort
Nøglekarakter
Storskala kystnært godslandskab med marker, skovområder og naturområder. Terrænet er relativt fladt, men stedvis med markante bakker. Området er karakteriseret ved markante skovbryn og nærheden til kysten, som fornemmes fra store dele af området. Bebyggelsen er spredte landhuse og landbrug og ind mod Vordingborg By ligger Rosenfeldt Gods. Oreby/Knudsby, i det inderste af Avnø Fjord, udgør en lille samlet bebyggelse.