Beskrivelse

Mod syd består kysten af sand- og stenstrande og erosionsklinter. På nordsiden af odden ses også smalle strande, som mod øst inderst i Avnø Fjord afløses af rørskov. Kystforlandet ligger relativt tæt på kysten de fleste steder, hvor terrænet er fladt eller jævnt og hvor skovene Knudskov og Oreby Skov ligger helt ud til kysten. De steder hvor terrænet er åbent og bakket ud mod kysten, eller hvor stigningen er mere markant, går kystforlandet lidt længere ind i landet. Fra arealer, der ikke er udpeget som kystforland, er der flere steder alligevel visuel forbindelse til kysten. 

Terræn skyggekort (DHM)

Markante terrænformationer vest for Ore.

Knudshoved Odde er dannet som kombination af moræne og randmoræne i sidste istid, hvor gletsjerkanten stod stille i lang tid i området ved Knudshoved Odde. Sten, grus og sand ført af isen blev aflejret ved gletsjerens kant efterhånden som isen smeltede. Herved dannedes odden med de karakteristiske morænebakker i samspil med de fladere områder. Landskabets bærende karaktertræk bygger desuden på den store strukturreform efter salg af krongodset Vordingborg Ryttergods i 1774 og oprettelsen af 12 nye godser, deriblandt det nuværende Rosenfeldt. Hvor Rosenfeldt ligger i dag, lå der dengang landsbyen Steenbjerg. Af Videnskabernes Selskabs Kort fra 1772 ses det, at odden var langt mere skovklædt dengang, end den var i 1800-tallet som ses på Høje Målebordsblade.

Høje Målebordsblade 1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Hovedparten af jorden bliver nu, som i 1800-tallet dyrket til landbrug og en mindre del anvendes til skovbrug. I tilknytning til Rosenfeldts haveanlæg ligger en mindre skov, og sydøst for bygningerne ligger Kuskeskov, som på ældre kort var benævnt Kohave. Ved Oreby, hvor odden starter, ligger Oreby Skov på den sydlige del af odden, og halvvejs ude på odden ligger Knudskov tværs over odden. På vestsiden af Knudskov, mellem skoven og Draget, er der marker, overdrev og strandenge, med en anvendelse dels til opdyrkning, dels til afgræsning. Den yderste del af odden, Knudshoved, har et areal på ca. 90 ha og blev fredet i 1952. Hermed bevaredes et landskab, som aldrig har været opdyrket, men som kun har været anvendt til græsning. Fredningen forbød opførelse af nye huse, afvanding og satte også begrænsninger for fældning og plantning af træer i det åbne landskab, der afgræsses og fremstår som overdrev.

Den østlige del af området nær Rosenfeldts bygninger og ud til Knudskov præges af store opdyrkede markflader, hvor der i tidens løb er forsvundet en del levende hegn, og de dyrkede arealer er øget. Mellem Knudskov og Draget er der derimod kommet flere nye levende hegn til. Omkring år 1800 forsvandt en del skov, og i en periode var der mindre skov end i dag, men siden midt i 1800-tallet har skovarealet været nogenlunde konstant. Der er kommet lidt mere skov til blandt andet ved skovridergården ved Oreby Skov, og i Knudskov var der tidligere et større naturindhold med lysåbne arealer, som nu i højere grad fremstår som driftsskov. 

Græssende kvæg mellem Knudskov og Draget.

Bebyggelsesstruktur

Landbrugslandskabet er karakteriseret ved spredt bebyggelse og den lille sammenhængende vejlandsby Knudsby/Oreby inderst i Avnø Fjord på nordsiden af odden. Fra Oreby og ud til Knudshoved består bebyggelsen af landarbejderhuse og mindre huse, hvis beboere har haft tilknytning til Rosenfeldt gods eller gårdene i området. Husene ligger på stribe som en kamudskiftning langs den vej, som fører ud på odden. Historisk set har der tilbage fra 1800-tallet været langt flere huse end i dag.

Gårdene ligger spredt med Rosenfeldts hovedbygning og driftsbygninger i den østligste del af området ved Vordingborg By. Lidt længere ude mod vest ved Oreby Skov ligger Oregård, opført som Rosenfeldts forvalterbolig og driftsgård i dette område. Vest for Oreby Skov ligger gården Trehøje, som var en større gård under hovedgården Rosenfeldt, selve bebyggelsen kan ses fra begyndelsen af 1800- tallet. Op gennem det 20. århundrede forsvinder de andre nærliggende gårde, det formodes at jorden bliver lagt under Trehøje. Tilbage i 1800-tallet lå den yderste gård, Gammelgård, næsten helt ude ved Draget. Den er forsvundet på de lave målebordsblade fra 1900-tallet. Knudsskovgård, der nu er den vestligste gård, var oprindelig jagtgård hørende til Rosenfeldt. Både Knudsskovgård og Oregård er reducerede i bygningsmassen de senere år, idet tidligere driftsbygninger er blevet nedrevet.

I tilknytning til skovene ses boliger, som oprindeligt har været opført som skovridergård og skovfogedhuse.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Lige omkring Vordingborg By byen lå i 1700-tallet Vordingborg Slots ladegård, som blev delt og solgt som to godser i 1774. Det er de godser, som bliver til Rosenfeldt og Iselingen. Køberen er Reinhard Iselin, og Rosenfeldt er opkaldt efter slægtens stamby Rosenfeldt, og Iselingen direkte efter hans slægtsnavn.

Ladegårdsanlægget opførtes i 1776-1777, hvor den tidligere landsby Steenbjerg lå. Arkitekten var Chr. J. Zuber. Bygningerne fremstår i rødt puds og prydes af gule klassicistiske pilastre. Inden for anlægget var der projekteret plads til en hovedbygning. Materialerne til ladegården omfattede blandt andet munkesten fra Vordingborg slotsruin. Bygningerne, hvoraf den ene brugtes som hovedbygning indtil 1868, danner ligesom palæerne på Amalienborg de seks sider af en ottekant.

Med Oscar O’Neill Oxholms køb af Rosenfeldt 1844 kom godset i slægten Oxholms eje.  I hans tid på Rosenfeldt blev hoveriet ophævet, fæstegårdene blev frasolgt, og et stort anlagt dræningsarbejde blev udført på godsets marker.  Hovedbygningen, tegnet af arkitekt H. Sibbern, kom til i 1868-1870 på det tidligere afsatte areal. Den 2 etager høje rødstensbygning opførtes i renæssancestil med spirprydet tårn i midten. Parken ved hovedbygningen er en kombination af fransk og engelsk havearkitektur og anlagt omkring søen, der oprindeligt var gadekær i landsbyen Steenbjerg.​ Fra parken er der en fredet udsigtslinje fra hovedbygningen over landskabet, gennem bydelen Ore og udover Madsnedsund.

Rosenfeldts karakteristiske avlsbygninger i rød- og gulkalket murværk.

På Rosenfeldt Allé markeres indkørslen ad den lange allé op til det symmetriske herregårdsanlæg med to karakteristiske røde portbygninger, en på hver side af vejen.  

Nord for Rosenfeldt Alle ligger den lille bevoksning Valdemarsskov. Langs hele nord- og østsiden af skoven løber en cirka 1,2 km lang middelalderlig vandingskanal, som i dag er delvis tør.

Oreby og Knudsby benævnes i henholdsvis 1370 ”Oreby” og 1231 ”Knutsby”. Byerne ligger i forlængelse af hinanden og består overvejende af ældre landarbejderboliger. I Knudsby var flere af de ældre længehuse oprindelig to- og flerfamiliehuse, og i landsbyen opførtes i 1742 en lille skole. I landsbyens udkant lå gården Knudsbygård, som forfaldt og nu er nedrevet. Trehøje, der ligger vest for Oreby Skov, er oprindelig en udflyttergård fra Knudsby. 

Det tidligere større antal bebyggelser vest for Oreby skov, rummede både skole og smedje. Bebyggelserne er nu kraftigt reduceret særligt på sydsiden af Statenevej, men også gårde på nordsiden af Statenevej ved for eksempel Stubbehøj er forsvundet.

Tidligere fandtes et traktørsted på ydersiden af Draget på Knudshoved. I dag står bygning og lade tilbage, som den eneste bebyggelse på selve Knudshoved.

Tekniske anlæg

I områdets afgrænsning mod Vordingborg By løber Brovejen og Næstvedvej, som er meget trafikerede. I denne del af området, umiddelbart udenfor bygrænsen, gennemskæres markerne øst for Kuskeskov af flere højspændingsledninger, som giver et visuelt uroligt landskabsbillede. Fra bydelen Ore og vest om Kuskeskov og videre mod nord ses endnu et tracé af luftledninger.  I områdets sydøstlige hjørne mod Ore ligger et rensningsanlæg. Nyere større siloer ved Rosenfeldt bidrager også til en påvirkning af landskabet med tekniske anlæg. De tekniske anlæg er således koncentreret i områdets østlige og bynære del, mens langt hovedparten af området er helt frit for tekniske anlæg.  

Højspændingsledninger i varierende størrelser præger den østlige og bynære del af området.

Landskabet er enkelt med få karaktergivende landskabselementer. Skovene med markante skovbryn er den væsentligste rumdannende faktor. Dette understreges af de - mange steder - store åbne markflader, som grænser op til skovbrynene. Andre rumlige elementer er byfronten i øst mod Vordingborg By, herunder bydelen Ore, som strækker sig ud langs kysten. Ved Oreby/Knudsby opleves også en betydningsfuld bygrænse, dog i mindre skala. Nogle steder bidrager levende hegn og småplantninger også til at skabe landskabsrum. Kystnærhed og store markflader giver landskabet en stor skala næsten overalt. Sammen med skovene som væsentligste beplantningselement har området en klar struktur. Ved Vordingborg omkring Kuskeskoven og ved byfronterne er skalaen mere middel. Ved Rosenfeldt Gods er alléerne vigtige rumlige elementer for oplevelsen af godslandskabet.    

Visuelle relationer til naboområder

Område 11 Bynært landsbylandskab om Vordingborg er det eneste naboområde, som området har direkte forbindelse med. Afgrænsningen går langs godsets jorder, og der er god visuel kontakt mod nord til naboområdet fra Statenevej over Rosenfeldts marker. Erhvervsområdet Møllegården nord for Vordingborg er også en del af område 11, og bygrænsen udgør med større erhvervsbyggeri en klar visuel front, som opleves tydeligt fra markerne øst for Rosenfeldt. Alléen fra hovedbygningen fører direkte til byfronten.   

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

Med oddens lange kyststrækning gives gode udsyn til især område 1 Svinø lavtliggende landbrugslandskab, som ligger nord for Avnø Fjord. Mod syd er der visuel forbindelse til erhvervshavnen på Masnedø i område 13 Transportkorridorøer Farø og Masnedø, men også til Nordfalsters delvis skovklædte kyst i Guldborgsund Kommune.