Karakterstyrke
Karaktersvage områder
Landskabskarakterområde 13. transportkorridorøer Farø og Masnedø, fremstår pga. de altdominerende infrastrukturanlæg og den samfundsmæssige strukturudvikling meget karaktersvagt med en dårlig tilstand og intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse som øer med god bonitet, udstykket og dyrket som traditionelle, kystnære landbrugsområder.
Karakteristiske områder
Områderne umiddelbart omkring de oprindelige gårde er dog karakteristiske og med flest kulturspor efter det oprindelige landbrug i form af ældre beplantning, vejadgang og den bevidst stormflodsikrede beliggenhed i omkring kote 6 moh.
Trafikanter på motorvejen og togpassagerer kan opleve de vide, unikke udsigter øst-vest over Storstrømmen og ø-landskabet, i særlig grad f.eks. ved solnedgang.
Udsigter over vandet og til de omgivende kyster er på begge øer særligt gode og uspolerede over det jævnt faldende kyst-landbrugslandskab mod øst fra indkørslerne til de oprindelige gårde.
På østsiden af jernbanedæmningen på Masnedø opleves et overraskende velbevaret, stille pastoralt kystnært landbrugslandskab, hvor jernbanedæmningen blot opleves som et markant skovbryn.
Dårlig tilstand
På både Farø og Masnedø er livet væsentligt forandret efter øerne er blevet brofaste med Sjælland og ikke længere er små isolerede øsamfund med enkelte gårde. Ved landskabsanalysen defineres de derfor med dårlig tilstand, Masnedø primært pga. byudvikling og den stadige udbygning af havne og infrastruktur, Farø primært pga. motorvejsanlæggets visuelle dominans og støj, fraflytning og affolkning samt rydning af diger, læhegn og bebyggelse.
Middel tilstand
Øst for jernbanedæmningen på Masnedø findes der dog et mindre område, hvor oplevelsen af gårdene i det kystnære landbrugslandskabet opleves karakteristisk og delvist intakt, og området har derfor vurderet til at være i middel tilstand.
Det nogenlunde intakte landbrugslandskab med Masnedøgård mellem jernbanedæmningen og det gamle jernbanetracé Masnedøvej.
Masnedøs ”grønne rygrad” – Fugleflugtslinjens skovklædte jernbanedæmning set fra øst.
Landskabskarakterområdets sårbarhed er stor og gårdenes og landbrugets fremtid på øerne uvis.
Farø trues af total affolkning, hvorefter jorderne fortsat vil kunne drives landbrugsmæssigt i samdrift med f.eks. landbrug på Bogø. Uden fastboende på øen vil der imidlertid være stor risiko for, at ingen længere varetager herlighedsværdierne og de bevaringsværdige, kulturbærende enkeltelementer i kulturlandskabet på Farø.
Et andet scenarie for Farø kunne være udlæg af flere naturarealer, dels til gavn for dyre- og plantelivet på øen, der ligger tæt op ad Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, dels til glæde for rastende rejsende over Farø. Såfremt landskabets landbrugs-kulturhistorie fortsat ønskes bevaret og formidlet bør en vis drift af lysåbne arealer dog sikres så øen ikke springer i skov.
Truslen mod det kystnære landbrugslandskab på Masnedø vil være en fuldstændig opgivelse af den tilbageværende landbrugsdrift på øen, men her specielt også yderligere byudvikling, der kan være til hinder for landbrugets udviklingsmuligheder, herunder bl.a. muligheden for dyrehold.
De smukke udsigter over Storstrømmen og øhavet er med øernes nuværende tilstand dog den vigtigste kvalitet for begge øer i landskabskarakterområdet og er i så stor skala, at de ikke påvirkes af lokale ændringer i beplantnings- og bebyggelsesmønster.