Beskrivelse

Området har en lang kystlinje og derfor fremstår den også varieret. Store dele af kysten  er præget af strandenge med rørskov langs vandkanten. Det er stort set hele vejen omkring Kosterland, sporadisk langs den vestvendte kyst, samt et stort sammenhængende område langs Fanefjord. Området syd for Hårbølle Havn er præget af overdrevsområder, som er prægede af lysåben natur, klitter og sandstrand. Langs den sydvendte kyst ses mindre kystklinter med en smal sandstand foran. Her er kysten flere steder præget af kystsikringsanlæg, dog i lille skala. Også langs vestkysten ses kystklinter og enkelte steder mindre anlæg til kystsikring i form af høfter og sten. Generelt er der god visuel kontakt til kysten og markerne dyrkes mange steder helt ned til kysten/strandenge. Det bevirker, at kystforlandet ofte ligger et stykke inde i baglandet, oftest 200-400 m fra kystlinjen. Den sporadiske beplantning skaber et åbent landskab langs kysten, langt de fleste steder.

Terræn skyggekort (DHM)

Den åbne vestvendte kyst. Fra Orehæld landingssted ses her mod syd, hvor Møn og Falster ses i baggrunden.

Udskiftningslandskab fra omkring år 1800. De vestmønske landsbyer er primært blevet blokudstykket, dog flere steder som strimler, hvor en del af gårdene er blevet liggende i landsbyerne, hvor de lå på række langs vejene. Områderne langs kysten er dog flere steder præget af blokke med udflyttede gårde. Det ses både på syd- og vestkysten. Området er dog flere steder præget af byudvikling og Store Damme, Kokseby og Askeby er vokset sammen til én by primært i perioden 1950-1980. Omkring Hårbølle havn er der etableret et større sommerhusområde i 1960’erne.

Høje Målebordsblade 1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Området består primært af intensivt dyrkede marker med spredte sporadisk beplantede jorddiger. Beplantningen på diger varierer fra græs til sporadisk større beplantning og enkelte steder tæt beplantning. Mange steder i området ses vejtræer eller alléer beplantet med seljerøn, som er egnstypiske for Møn. Markflader brydes sporadisk af mindre beplantninger omkring små vandhuller, mindre søer, moser og overdrev. Det er ofte mindre beplantninger uden meget høje træer. Yderligere brydes markfladerne af gårde med havebeplantning omkring. Denne består ofte af gamle træer. Kun to steder ses egentlig skovbeplantning på meget små arealer. Dog opleves naboområdets skovbryn fra store dele af dette område. Skovbrynene fremstår som en lukket afgrænsning mod storskalalandskabet omkring Marienborg Gods.

Langs kysterne ses mange steder lysåbne naturtyper som strandeng, mose, overdrev og ferskvandsenge. Specielt omkring Fanefjord og området langs kysten ved Hårbølle sommerhusområde ses større sammenhængende naturområder.

Vejtræer (seljerøn) plantet i to rækker på hver side af Grønsundvej. I baggrunden ses det ene af områdets to egentlige skovarealer (fredsskov).

Bebyggelsesstruktur

I området ses en række landsbyer, som primært fremstår som vejlandsbyer. Den største by i området består af flere sammenvoksede landsbyer; Store Damme, Kokseby og Askeby. De vestmønske landsbyer er primært blevet blokudstykket, dog flere steder som strimler, hvor en del af gårdene blevet liggende i landsbyerne, hvor de ligger på række langs vejene. Landsbyerne opleves med slyngede veje og med bebyggelse langs vejen. Kun sjældent er bebyggelsen trukket væk fra vejene. Områderne langs kysten er dog flere steder præget af blokke med udflyttede gårde. I området er i forbindelse med udskiftningen samtidig opstået mindre husrækker med husmandssteder, som fik mindre lodder. Dette ses f.eks. med Sprove- og Røddinge Husrække, samt ved Borren. Yderligere opstod andre mindre udstykninger med små parceller, såsom Vindebæk Kobbel, Hårbølle Kobbel, Damme Kobbel osv. Hver udskiftet landsby fik også en mindre husmandsbebyggelse/husrække i tilknytning til. Undtagelsen for disse landsbyer er Koster. Koster ligger på halvøen Kosterland i den nordlige del af området og adskiller sig fra resten af området ved at landsbyen er blevet stjerneudstykket. Gårdene og husmandsstederne blev derfor primært i landsbyen og kun 2 gårde blev udflyttet. På Kosterland ligger Koster Færgegård for sig selv på den nordlige spids af halvøen. Her var der færgehavn med færgedrift til Sjælland frem til Dronning Alexandrines bro blev åbnet i 1943. Ligeledes ligger en færgegård i den sydvestlige del af området, nemlig Grønsund Færgegård placeret på halvøen, hvor der i dag er dæmning til Bogø. Her var færgehavn og færgeforbindelse til Borre på Falster. Bogødæmningen blev indviet samtidig med Dronning Alexandrines bro i 1943.

Den lige vej ved Sprove Husrække med bebyggelse langs vejen.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Det Vestmønske landskab har stadig i dag nogle fine bebyggelsesstrukturer, som er bevaret tilbage fra udskiftningstiden. Det ses f.eks. ved Sprove og Røddinge Husrække og udstykningen ved Borren. Her ligger husmandsstederne langs helt lige veje. Desuden ses velbevarede blokudstykninger med udflyttede gårde både ved vestkysten og sydkysten. En lang række jorddiger er bevaret, selv om en del er nedlagt for at forbedre markdriften ved etablering af større markflader. Vejtræerne på Vestmøn er også et kulturhistorisk spor og vejtræer ses helt tilbage på de høje målebordsblade.

Området indeholder en række velbevarede fortidsminder. Her kan nævnes den særligt velbevarede 100 m lange langdysse Grønsalen, placeret i nærheden af Fanefjord Kirke. Kong Asgers høj, som er en velbevaret jættestue ses i den nordvestlige del af området. Foruden disse ses en række øvrige velbevarede stendysser og gravhøje. Fortidsminderne fremstår velplejede og uden større beplantning til at sløre dem i landskabet. De ligger derfor alle sammen tydeligt i landskabet.

Kong Asgers Høj.

Fanefjord Kirke: Kirken er placeret på en lille bakke i bunden af Fanefjord. Kirken er opført i munkesten ca. år 1300 og fremstår hvidkalket. Den høje placering gør kirken synlig fra store afstande. Kirken er desuden kendt for sine mange kalkmalerier. Kirken er sammen med Grønsalen og fjordlandskabet udpeget som kulturmiljø.

Grønsalen i forgrunden og Fanefjord Kirke i baggrunden.

Færgegårdene med skanser: Grønsund og Koster Færgegårde er kulturhistoriske enkeltelementer, hvor der i dag fortsat kan ses rester af færgelejerne i form af moler. Yderligere er der ved begge færgegårde ældre skanser og batterier, som fortsat ses i terrænet. Området omkring Koster Færgegård er udpeget som kulturmiljø.

Flintindustrianlæg og Stenminer: På Hårbølle Pynt ligger de gamle industribygninger fra Daneflint A/S, en virksomhed som udnyttede flinten i området. I området blev der også gravet efter flint. Dette område ligger i dag hen som et naturområde med moser og overdrev. Stedvis er området tilgroet. Området med industribygningerne er udpeget som kulturmiljø.

Tekniske anlæg

Området er ikke domineret af store tekniske anlæg. Der løber to højspændingstracéer gennem området, det ene over Kosterland og det andet mellem Hårbølle havn og mod nordøst forbi Hårbølle og Vollerup og ind i naboområdet mellem Grønved Skov og Nylukke Skov. Begge højspændingstracéer er af beskeden størrelse og de virker ikke dominerende i landskabet. Syd for Borren ud mod kysten står den eneste gruppe af vindmøller i området. Vindmøllerne er synlige lige i nærområdet, men ikke fra resten af landskabskarakterområdet. Til gengæld er de meget tydelige og opleves dominerende i landskabet set fra Sjælland. Enkelte steder i området står enkelte andre vindmøller. I tilknytning til Askeby står en mobilmast, som kan ses fra dele af området. Kosterland er desuden præget af Mønbroen (Dronning Alexandrines Bro), som er adgangsvejen fra Sjælland til Møn. Broen fortsætter ud i Kostervej, som er en trafikeret vej, der gennemskærer Kosterland. Yderligere ses dæmningen til Bogø, og fra denne løber Grønsundvej, som ligesom Kostervej er trafikeret og virker dominerende rent støjmæssigt, når man er i nærheden af vejen.

Landskabet fremstår generelt som et middelskala landskab, som opleves sammensat af landskabets karaktergivende elementer; marker, diger, små beplantninger, samt bebyggelse på marker og langs veje (landsbyer). De sporadisk beplantede diger skaber en transparent afgrænsning af landskabet. Bakkerne skaber variation i landskabet og landskabet kan derfor stedvis opleves lukket. Flere steder er udsigt og åbent til kysten, hvor landskabet opleves relativt åbent eller transparent. Landskabet ned mod kysten falder flere steder og opleves mere fladt eller jævnt faldende end i andre dele af området. Dog skaber det mere kuperede landskab, de langstrakte landsbyer og skovene i nabokarakterområdet en stedvis lukket afgrænsning uden udsigt eller lange kig i landskabet. Byrandene i området opleves grønne med en blanding af bebyggelse og træer, buske og hække.

Kuperet, transparent landskab med et sporadisk beplantet dige

Bakkerne og tætte hegn og vejtræer skaber et lukket landskab ved Lerbæk

Visuelle relationer til naboområder og sammenhænge i kystlandskabet

Der er mange steder i området udsigt over landskabet og kysten. Dermed er der også visuel kontakt til naboområderne. Fra Kosterland er der udsigt til mosaiklandskabet på Sjælland. Her opleves Kalvehave By, Kalvehave Kirke og markerne omkring byen markant, da terrænet på Sjælland stiger voldsomt. Yderligere opleves den skovklædte kyst. Desuden er der visuel relation til det Midtmønske landbrugslandskab og til Stege. Yderligere ses både Lindholm, Tærø og Langø. Fra Borren og kysten syd for Borren er der især visuel relation til Sjælland og øerne Tærø og Langø. Yderligere er der visuel relation til Bogø fra en række steder i området. Bogø fremstår som skovklædt på den nordlige del og med åbne marker på den sydlige del af østkysten. Fra den syd- og vestlige del af området, er der også en visuel relation til Falsters nordkyst. Kysten fremstår skovklædt eller med tætte beplantningsbælter langs kysten. Kun få steder ses åbne landbrugsarealer. Stubbekøbing fremstår dog tydeligt på Falsters kyst og siloerne bliver et landmark og orienteringspunkt på kystlinjen. Fra enkelte højdepunkter i området ses Radarstationen ved Skovhuse tydeligt, beliggende højt på toppen af ”skoven”. Fra Røddingevej er der også fra et højdepunkt udsigt til Farøbroen og Storstrømsbroen.

Langs kysten er der visuel kontakt fra Kosterland til Borren, som står højt og markant i kystlandskabet. Der er ligeledes visuel kontakt på langs ad vestkysten, da den er slyngende ind og ud med små vige. Kysten omkring Fanefjord opleves som et fladt kystlandskab med en variation af strandenge og tanger, som rager ud i vandet. Fanefjord Kirke ligger markant i kystlandskabet og opleves som et landmark og orienteringspunkt i landskabet. Langs sydkysten er der begrænset visuel kontakt langs kysten.

Fanefjord kystlandskab set fra Fanefjord Kirke. Der er visuel kontakt langs kystlinjen i den lille fjord, som består af flade strandenge, som rager ud i fjorden.

Udsigt fra Røddingevej til Storstrømsbroen og Farøbroen.

Udsigt fra den sydlige del af Kosterland til Sjælland. Kalvehave Kirke lyser op i landskabet.