Anbefalinger

Strategiske mål

Beskytte

Landskaber, hvor der bør lægges særlig vægt på at understøtte og bevare de bærende karaktertræk, landskabet har i dag. Yderligere fokus på at beskytte udsigter og relationer i kystlandskabet.

Skovrejsning, byudvikling og etablering af tekniske anlæg bør ikke ske i de udpegede beskyttede landskaber da det her vil ødelægge oplevelsen af terrænformer, karakteristisk blokudskiftning og udsigter over kystlandskab og kyst. Forandringer, som vil forringe indblikket til områdets kirker, bør også undgås.

Jordbassinerne ved Stege Sukkerfabrik vil som kulturhistorisk element fremstå tydeligere hvis bevoksningen ikke var så dominerende.  

Nye boliger udenfor landsbyafgrænsningerne bør kun etableres som erstatning for eksisterende. Nye fritliggende boliger i det åbne land bør som udgangspunkt opføres som længehuse med saddeltag og høj rejsning i maksimalt 1½ plan og indordne sig byggestilen i området.

Nye større driftsbygninger, bør i udgangspunktet etableres uden for de beskyttede områder og udenfor de områder hvor indblik til kirkerne bliver påvirket. Byggeriet bør udformes som længehuse med saddeltag og det bør sikres, at de ikke bliver for synlige og dominerende i det åbne land, evt. med afgrænsning af beplantningsbælter.