Beskrivelse

Området har flere kystlinjer, både ud til Hjelm Bugt, Stege Bugt og Stege Nor. Kystlinjen mod Hjelm Bugt er en erosionskyst og er præget af kystklinter af varierende højde. Nedenfor kystklinterne ses en ca. 10-15 m bred sandstrand med en del sten. Kystforlandet langs Hjelm Bugt varierer fra at være helt ude ved kystskrænten, til at være trukket lidt længere tilbage i baglandet.

Kystlinjen mod Stege Bugt varierer en del. Vest for Stege er kysten præget af tagrør og strandenge. Yderligere ses skrænter, som er beplantede og en del levende hegn langs kysten skærmer for den visuelle sammenhæng til kysten. Lige vest for Stege ligger jordbassinerne, som blev anvendt til overskydende jord, der blev spulet af roerne, som blev brugt til forarbejdning på den nærliggende sukkerfabrik i Stege. Kystlinjen omkring jordbassinerne er præget af de dæmninger, som bassinerne er opbygget af og skrænterne ned til kysten. Området er præget af lysåben natur og vandspejl.

Kysten lige nord for Stege er mere præget af lave skrænter og sandstrand nedenfor. Længere mod nord er kysten præget af strandenge med lysåben natur. Kystforlandet går et stykke ind i baglandet, hvor der er god visuel sammenhæng med kysten.

Hvideklint ligger ved Hjelm Bugt og er en mellem 10 og 20 m høj klint med flager af skrivekridt og istidsaflejringer.  Hvideklint har stor betydning for forståelsen af istiderne i det sydlige Danmark og lagene viser, hvilken vej isstrømmene bevægede sig.

Terræn skyggekort (DHM)

Udsigt fra Stranden ved Ørebæksvej langs Hjelm Bugt mod sydvest. Hvideklint ses langs kysten.

Udskiftningslandskab omkring år 1800. Landsbyer præget af både stjerne- og blokudskiftninger. Ved blokudskiftede landsbyer er gårdene primært udflyttet. Enkelte steder ses en struktur fra før udskiftningen, da området indeholder flere gårde, som var kongsgårde. Desuden er områdets (grænser) flere steder præget af nyere bebyggelse, herunder sommerhusområder ved Råbylille Strand og Ulvshale Strand og byudvikling både med boligområder og erhvervsområder omkring Stege.

Høje Målebordsblade1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Området består primært af intensivt dyrkede marker med enkelte spredte levende hegn. Enkelte steder ses vejtræer eller alléer, men det er ikke en dominerende beplantningstype i området. Markfladerne er præget af mindre beplantninger omkring små vandhuller, samt beplantning omkring gårde placeret på markfladerne ofte trukket tilbage fra vejene. Beplantningen har en varierende struktur, hvor beplantningen (især levende hegn) generelt opleves uden retning.

I området ses få mindre områder af skov, samt tre nyere skove, som er etableret mellem 1997 og 2008. De nye skove ligger nord for Stege, ved Udby og ved Hegnede. Skovene er statsskove og formålet med skovrejsningen har bl.a. været at skabe et grønt og rekreativt bynært område.

Kysten omkring Noret er præget af rørskov og lysåben natur i form af strandenge. Desuden ses lysåbne naturtyper på lave mosearealer som Oddermose, Holme Mose, Råby Mose og Råbysø, samt på lavtliggende arealer i tunneldalen, vest for Noret og i områder øst for Noret. Flere af de lysåbne arealer dyrkes ekstensivt, bl.a. ved afgræsning.

Området omkring den vestlige del af Stege Nor er præget af golfbane.

Ekstensivt drevne arealer ved Holme Mose. Arealet afgræsses af køer.

Bebyggelsesstruktur

Landsbyer ligger spredt i området, primært fremstående som vejlandsbyer, som strækker sig langs veje med huse på begge sider af vejen. Fire landsbyer er placeret syd for Stege Nor, ”De Søndre Byer” og har tydelig relation til kysten. Langs vejene ses mange mindre husmandssteder. Gårdene er primært placeret tilbagetrukket fra vejen og ind på markfladerne.

I området ses enkelte større gårde, som ikke er en del af udskiftningen, men har hørt under kronen og været kongsgård eller hørt til større godser. Hovedskovgård hørte til under kronen og var i 1596 bestyret af landsdommer Peder Juul, som varetog kronens interesser på Møn og desuden var med til at afgøre lokale stridigheder på øen.

Landsbyerne er enten stjerneudskiftede eller blokudskiftede, ofte begge dele for samme landsby.

Keldby. Typisk landsby med huse langs vejen.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Foruden Stege Kirke ses to kirker i området, Keldby Kirke og Elmelunde Kirke. Elmelunde Kirke er den ældste stenkirke på Møn og er placeret højt i terrænet og har med sin hvidkalkede facade fungeret som sømærke. I området ses en del fortidsminder, som primært er placeret højt i landskabet. Landsbyerne er stjerne- og blokudskiftede og især to blokudskiftninger er særlig velbevarede og intakte. Den ene ligger ved kysten nord for Stege og den anden ligger i den syd-østlige del af landskabskarakterområdet, lige bag den drænede sø Råby Sø.

Stege Sukkerfabriks Jordbassiner: Området er opbygget af dæmninger, som blev anlagt fra 1960’erne frem til 1980’erne. Bassinerne blev brugt til opsamling af overskydende jord fra vaskning af sukkerroerne, som skulle bruges til sukkerproduktionen på Stege Sukkerfabrik. Området blev i 1993 fredet med en status-quo fredning.

Rødkilde Højskole: Højskolen blev grundlagt i 1865 af Frede Bojesen som en folkehøjskole. Højskolen er i dag en teaterhøjskole og har til huse i de gamle fredede bygninger. Rødkilde højskoles bygninger og tilhørende park er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Tekniske anlæg

Området er præget af en del vindmøllegrupper, en del enkeltstående husstandsvindmøller, samt et højspændingstracé syd, vest og øst for Stege Nor. Højspændingstracéet virker dog ikke dominerende i området. I den nordlige del af Stege ses et større areal med solceller, ligesom der ses en mindre solcellepark midt mellem Lille Bissinge og Hjelm. Lige syd for Jordbassinerne i ”kanten” af Lendemarke er ligeledes et areal med solceller. Området har kun to telemaster, da de primært er placeret i byzone i Stege. Masterne er placeret hhv. nord for Elmelunde og på Hegnede Bakke. I Stege er den gamle sukkerfabrik domineret af store siloer og skorstene, som opleves som et industrianlæg og et orienteringspunkt i landskabet.

Vindmøllerne nord for Udby. Én af de mange vindmøllegrupperne i området.

De bærende karaktertræk tegner et sammensat landskab i middel til stor skala. Ud over de varierende beplantningsstrukturer og bebyggelsesstrukturer, er det bølgende til dels bakkede terræn med til at skabe den sammensatte struktur. De intensivt dyrkede marker brydes af beplantning og bebyggelse, bl.a. landsbyer. Landskabet opleves transparent, stedvist åbent, da de levende hegn ikke er tætte. Flere steder er der lange kig ud over de dyrkede marker. Mod bebyggede områder, Udby skov, samt Nordfelts markante skove er afgrænsningen mere lukket, men landskabet opleves ikke helt lukket på noget tidspunkt. De fleste byrande opleves som en grøn afgrænsning, kun Steges nordlige byrand er præget af industri og byranden nord-øst for Stege ud mod Stege Nor fremstår bypræget.

Da Møn er en ø spiller kysten en stor rolle, både mht. udsigt til kysten, kystlandskaber, men også mht. vindforhold. Ofte opleves nærheden til kysten, herunder vind og ”saltluft” på trods af, at man ikke kan se kysten.

Intensivt dyrket markflade brudt af sporadisk beplantet levende hegn og gård omgivet af beplantning. Samtidig udsigt på tværs af Stege Nor til Keldby Kirke.

Afgrænsningen mod Nordfelts skove.

Visuelle relationer til naboområder

Flere steder i området er der udsigt til Høje Møn, som rejser sig højt øst for det midtmønske landskab. Udsigt til Høje Møn ses helt fra landskabet vest for Stege Nor. Desuden opleves Høje Møn flere steder fra kysten ved Hjelm Bugt. Fra områdets nordlige del, strækningen mellem Stege og Hegnede Bakke, er der udsigt over Stege Bugt til det Sydsjællandske skovklædte landskab samt til Lindholm, strandengene ved Ulvshale og til Nyord. Også i den vestlige del af området er udsigt over Stege Bugt til Sydsjælland, hvor Kalvehave opleves meget tydeligt, da terrænet på Sjælland stiger kraftigt. Fra Klintevejen mellem Elmelunde og Borre er der udsigt over Borre Sømose og til Høje Møn. Dalsiden af Borre Sømose fremstår meget tydeligt.

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

Omkring Stege Nor er der udsigt til den modstående kystlinje. Det er især fra den sydlige del af Noret, at der er visuel kontakt mod nord, hvor kysten er præget at Stege By, hvor sukkerfabrikkens siloer og skorstene, samt Stege Kirke ligger tydeligt i landskabet og opleves som landmarks og orienteringspunkter. Noret og den sydlige kystlinje opleves ikke på samme måde fra den nordlige kyst, da landskabet primært opleves fra Klintevejen, som er trukket tilbage fra Stege Nor. Terrænet stiger en smule fra Klintevejen, inden det falder ud mod Stege Nor og der er derfor begrænset kontakt til den modstående kyst. Dog er der visuel kontakt lige udenfor Steges østlige del og igen, når man når ud af Keldby til golfbanen i Norets østlige ende.

Ved Hjelm Bugt, er der stor visuel sammenhæng på langs ad kysten. Fra Rytsebæk og Hjelm kan ses helt til Høje Møn og fra Holme Mose er udsigt til den syd-østlige del af Møn, hvor især Fanefjord Skov rejser sig i landskabet.

Udsigt fra Søndre Landevej mos øst. Høje Møn rejser sig tydeligt ude i horisonten. Visuel sammenhæng til naboområdet Høje Møn over lavningen omkring Borre.

Udsigt fra Søndersognsvej nord for Tøvelde over Stege Nor til Stege. Visuel sammenhæng på tværs af Noret.