Anbefalinger

Strategiske mål

Beskytte

Landskaber, hvor der bør lægges særlig vægt på at understøtte og bevare de bærende karaktertræk, landskabet har i dag. Yderligere fokus på at beskytte udsigter og relationer i kystlandskabet.

Nye boliger bør kun etableres som erstatning for eksisterende. Nye boliger bør opføres som længehuse med saddeltag og høj rejsning i maksimalt 1½ plan og indordne sig byggestilen på godset eller den oprindelige bygning. Der kan endvidere med fordel etableres nye boliger, hotel mv. i overflødiggjorte landbrugsbygninger for at sikre at de historiske bygninger bevares.

Etablering af nye større driftsbygninger, bør kun ske som erstatning for eksisterende ikke bevaringsværdige driftsbygninger på avlsgården, eller etableres øst for avlsgården. Byggeriet bør udformes som længehuse med saddeltag og det bør sikres, at de forsat ikke bliver synlige og dominerende i det åbne land.

Høje og fladedækkende tekniske anlæg bør undgås i den del af området der skal beskyttes. Hvis der er behov for det, kan der opsættes en mobilmast i tilknytning til avlsgården, hvis det kan dokumenteres den ikke kan stå uden for karakterområdet.

Der gennemføres naturgenopretning i den østlige del af Gammelsø Mose, selvom det fremstår som en del af de landskaber der bør beskyttes, da det vil være en tilbageføring af landskabet som det så ud tidligere.