Beskrivelse

Mod vest ud for Gammelsø Mose og Sillebroslukker er der en fladekyst med sandstrand foran diget. Mod øst stiger terrænet mere og kysten får karakter af en lav klintekyst og stranden bliver gradvist til en stenstrand.

På grund af diget, og de store levende hegn langs kysten, opleves kysten ikke fra landskabet før man kommer helt tæt på i den vestlige del af området. Øst for selve godset skærmer de store levende hegn langs med Nordfeld Hovvej for udsigten over kysten, men gennem tilkørslerne til markerne er der god udsigt over kystlandskabet, ligesom der er når det nordlige levende hegn ophører ved Kobbelhus.

Terræn skyggekort (DHM)

Kysten mod vest fra pumpestationen ved Sillebroslukker

Det storbakkede landskab mod øst og den let kuperede centrale og sydøstlige del af landskabet stammer fra sidste istid, mens det inddæmmede og tørlagte landskab i den gamle tunnel- og smeltevandsdal omkring Gammelsø Mose og Sillebroslukker formodentligt er skabt af mennesker. Men allerede af Videnskabernes kort fra 1776 fremgår det at kystlinjen ligger fast og Gammelsø Mose og Sillebroslukker er en landfast del af Møn.

Af Videnskabernes kort fremgår det også at skovene Fredskov, Østermark- og Ridefoged Lukke og Spejlby Skov, er et stort sammenhængende skovområde, hvor der ligger to gårde lige syd for, der formodentligt er Store Oregård og Hegnsgård der ligger i karakterområde 16 Det Midtmønske landbrugslandskab. Det første Nordfeld, der blev bygget i perioden efter år 1774, er desuden angivet på kortet.

Efter jordbrugsreformerne i starten af 1800-tallet, forbydes græsning i skovene, der derfor hegnes med sten- og jorddiger. På Nordfeld Gods, er det ikke bare skovene der hegnes, men også markerne hegnes med sten- og jorddiger, der i dag er beplantet, så landbrugsjorden deles op i 11 store markrum på hver ca. 30 ha, som fremgår tydeligt af det høje målebordsblad. Desuden fremgår den lange allé langs Nordfeldvej fra Fredskov til Sillebroslukker, og det fremgår at Gammelsø Mose og Sillebroslukker endnu ikke er fuldt tørlagt. Først med etableringen af pumpestationen i midten af 1900-tallet tørlægges Gammelsø Mose og Sillebroslukker, og af luftfoto fra 1954, fremgår drænene endnu tydeligt. Først i slutningen af 1970’erne etableres de sidste levende hegn til opdeling af Gammelsø Mose, der dermed kommer til at ligne den øvrige struktur.

Høje Målebordsblade1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Landbrugsarealerne dyrkes i overvejende grad intensivt, inden for de store velafgrænsede marker hvor de omkransende levende hegn og småskove dominerer. Den vestligste del af området ligger dog helt åben uden nævneværdig beplantning med undtagelse af alléen langs Nordfeldvej fra Fredskov.

Udsigten mod øst fra broen over kanalen ved pumpestationen

Landbrugsarealerne mellem Fredskov og Østermark Lukke anvendes som græsningsarealer, ligesom der er mindre arealer lige øst for godset der anvendes som folde. I området vest for Fredskov fremgår det tydeligt, at der er jagtlige interesser tilknyttet godset, da der her ses flere jagtstiger, fodertønder, fasanudsætninger, fodermarker mv.

Fodermark set fra Skovfogedboligen ved Ridefogedlukke mod nord

Skovarealerne dyrkes med både nål og løvskov, men en klar overvægt af løvskov. I Fredskov er der givet adgang til kysten gennem skoven og langs kysten bærer skoven præg af den rekreative brug.

Bøgetræsbevoksning i Fredskov

Bebyggelsesstruktur

Det er karakteristisk for området, at der ikke findes nogen bygninger uden relation til Nordfeld gods. Bebyggelsen ligger i overvejende grad i tilknytning til selve godset, hvor hovedbygningen med enkelte medarbejderboliger, herskabsstald og vognport ligger nord for Nordfeld Hovvej, mens selve avlsgården ligger syd for sammen med medarbejderboliger og driftsbygninger.

Mellem Fredskov og Østermark Lukke ligger skovridderboligen, og i nordenden Ridefogedlukke og vest for Kohave ligger der begge steder en skovfogedbolig. Endelig ligger Kobbelhus i den østlige ende af Nordfeld Hovvej.

Det er karakteristisk for al bebyggelsen, at den er ligger velafskærmet af levende hegn og beplantning og ikke ”fylder” i landskabet, uanset om det er mindre boliger eller store moderne driftsbygninger.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Nordfeld Gods var oprindeligt en del af Kronens besiddelser på Møn, primært som en del af de kongelige jagtområde, og derfor har Nordfeld Gods kun eksisteret i knap 250 år. Godset blev som en af fem nyoprettede herregårde på Møn sat på auktion i 1770, og blev i første omgang købt af bønderne i området, men da de ikke kunne betale til tiden, gik godset efterfølgende tilbage til Kronen. Først i 1774 blev der afholdt ny auktion hvorefter Jørgen Wichfeld overtog godset og byggede den første hovedbygning og andre godsbygninger, men sælger det igen allerede i 1787 til Peder Sølling der gennemfører landboreformerne på godset. I 1821 kommer godset i familien Danneskiold-Samsøes eje og her er det Otto Danneskiold-Samsøe der fra 1823-1894 skaber størstedelen af Nordfeld Gods som det ser ud i dag. I 1930 bliver godset solgt til familien Krarup, i hvis eje det fortsat er.

Af de oprindelige bygninger på godset er det kun skovridderboligen og skovfogedboligen ved Kohave der er tilbage. De blev begge opført i 1775 og er dermed det eneste fysiske vidnesbyrd om den første ejer Jørgen Wichfeld. I 1825 byggedes skovfogedboligen ved Ridefogedlukke og enkelte andre bygninger.

Skovfogedboligen ved Ridefogedlukke fra 1825

De store byggerier på ejendommen stammer fra 1870’erne, hvor der bl.a. bygges ny hovedbygning i nygotisk stil, som bliver tegnet af Frederik Wilsbech og står færdig i 1876. Men hovedbygningen er bare en lille del af byggeaktiviteten. Nordvest for hovedbygningen bygges der samtidig medarbejderboliger, herskabsstald og vognport.

Hovedbygningens syd gavl set fra Nordfeldvej

Selve avlsgården der er tegnet af Philip Smidth opføres syd for Nordfeldvej/Nordfeld Hovvej lige over for godset og udgjorde et stort firlænget gårdanlæg med en ekstra længe mod syd, hvor den nordligste længe var medarbejderboliger. De største længer udgøres af de nord-/sydgående længer i røde mursten, mens den sydligste lade imponerer med dens mønstrede spånklædte gavl.

Vest for blev opført endnu et stort gårdanlæg med en stor øst-/vestgående ladebygning, der dominerer hele oplevelsen af avlsgården når man kommer fra Fredskov eller mod øst af Nordfeld Hovvej. Syd for den østlige del af avlsgården opføres flere mindre boliger.

Schweizerhuset set fra nord ud for den store lade med spånklædt gavl

I 1910’erne og 1920’erne opføres flere medarbejderboliger, hvoraf Schweizerhuset fra 1925 er det mest kendte, men der opføres også kontor og enkelte mindre landbrugsrelaterede bygninger.

Herefter opføres der kun mindre landbrugsrelaterede bygninger frem til 1998, hvor der opføres en ny stor moderne lade øst for den gamle avlsgård. Herudover er der opført flere mindre tanke og siloer, hvoraf de nyeste er kornsiloerne fra 00’erne øst for den nye lade.

Den nye lade og siloer der ellers ligger skjult bag levende hegn

Tekniske anlæg

Ud over de mindre veje i området, er de eneste tekniske anlæg pumpehuset med tilhørende kanal, samt siloerne omkring selve avlsgården, hvor de mest markante er de to betonsiloer fra midten af 1900-tallet, der står ud til Nordfeldsvej midtfor den store rødstenslade fra 1876.

Betonsiloerne ud for den gamle rødstenslade fra 1876

I de centrale og sydøstlige dele af området er skalaen middel, mens den i indhak i skove og mellem skovene bliver lille. De mange store levende hegn og skove opbryder sammen med alléerne landskabet, og får de 30 ha store markrum til at virke mindre.

Fra Nordfeldvej med udsigt mod Østermark Lukke – Et landskab i middel til lille skala

I den nordøstlige del af området nord for Nordfeld Hovvej og øst for Kobbelhus åbner det storbakkede landskab sig op med store vidder, hvor man ser over beplantningsbælter mv. og har udsigt over Borre Sømose, hvilket giver et landskab i stor skala. Den vestlige del af Gammelsø Mose udgør sammen med Sillebroslukker et helt åbent landskab, der ud over den gamle allé og beplantningsbæltet mod kysten, er uden beplantning af betydning og giver et landskab i stor skala.

Udsigt over Sillebroslukker fra broen ved kanalen

Visuelle relationer til naboområder

Skove og levende hegn lukker af for ind- og udblik langs store dele af den sydlige afgrænsning af området, så der er kun få steder der er direkte kontakt til 16 Det Midtmønske landbrugslandskab, men fra den vestlige del af Gammelsø Mose og Sillebroslukker, er der god sammenhæng med 16 Det Midtmønske landbrugslandskab. I den østlige del er både ind- og udblik til 18 Borrelavningen og 19 Høje Møn.

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

Fra kysten er der sammenhæng med 20 Strandvoldende ved Ulvshale og Nyord og 4 Jungshoved landbrugslandskab på Sjælland samt udsigt over Faxe Bugt og Østersøen.

Udsigt til Ulvshale fra pumpehuset