Anbefalinger

Strategiske mål

Beskytte

Landskaber, hvor der bør lægges særlig vægt på at understøtte og bevare de bærende karaktertræk, landskabet har i dag. Yderligere fokus på at beskytte udsigter og relationer i kystlandskabet.

Nye boliger bør kun etableres som erstatning for eksisterende. Nye boliger bør opføres som længehuse med saddeltag og høj rejsning i maksimalt 1½ plan og indordne sig byggestilen i området.

Etablering af nye større driftsbygninger, bør i udgangspunktet etableres uden for de beskyttede områder. Hvis det ikke kan undgås at etablere driftsbygninger inden for de beskyttede områder, bør de henvises til placeringer uden for de drænede/inddæmmede arealer og minimum etableres i kote 2 og derover.  Byggeriet bør udformes som længehuse med saddeltag og det bør sikres, at de forsat ikke bliver for synlige og dominerende i det åbne land, evt. med afgrænsning af beplantningsbælter.

Høje og fladedækkende tekniske anlæg bør undgås i hele området uanset om det er inden for eller uden for de beskyttede områder.

Der kan gennemføres naturgenopretning i de lavtliggende områder uden det vil tilsidesætte landskabskarakteren, men der bør ikke etableres ny skov inden for karakterområdet.