Karakterstyrke
Særlig karakteristiske områder
Det åbne landbrugslandskab og skovlandskabet præger størstedelen af området.
Det åbne landbrugslandskab: Er præget af de åbne og intensivt opdyrkede marker hvor bebyggelsen ligger spredt i det åbne land med god afstand mellem gårdene. Der er ikke en fast beplantningsstruktur, men gårdene er typisk afgrænset af beplantning. Området er overvejende præget af klassiske længebygninger med symmetrisk saddeltag. I lavninger og på stejle terræner er jorden mere ekstensivt udnyttet og der er en tættere beplantningsstruktur. Området fremstår homogent, selvom der er mindre områder omkring f.eks. Hunesø og Busene Have, hvor karakteren bliver mindre intensiv og skalaen i landskabet bliver mindre.
Skovlandskabet: Er præget af store sammenhængende skove, der ligger ud til klintekysten. Skovene rummer lysninger og deles op af åbne overdrevsprægede arealer. Skovene er præget af mange publikumsfaciliteter og stier.
Udsigt over det sydlige område mod sydøst fra Høvblege
Karakteristiske områder
Gods og Landsbybåndet: Det relativt åbne landskab, hvor bebyggelsen er samlet i landsbyerne og omkring Klintholm Gods. Her følger beplantningsstrukturen og markskellene stjerneudskiftningerne, og indrammer godslandskabet. Landsbyerne er præget af klassiske mindre længeformede landsbyhuse med symmetrisk saddeltag, selvom der nogen steder er bygget parcelhuse fra 60’erne til 80’erne med fladere taghældning, er disse ikke dominerende.
Bebyggelsen i Sømarke
Hele Høje Møn har store oplevelsesmæssige kvaliteter. Den skarpe overgang fra Borrelavningen til det storbakkede landskab i op til 140 m højde giver store uspolerede udsigter, der er fri for dominerende tekniske anlæg.
Ud over Klintholm Gods, Liselund, landsbybåndet og Busene have, er der en række andre nedslags punkter hvor der er særlige oplevelser.
Store Klint og Klinteskoven: Er vel nok det mest kendte på Møn og i hele området. Store Klint er ca. 6 km lang og rejser sig næsten lodret i op til næsten 130 m højde på de højeste steder. Fra toppen er der vid udsigt mens den hvide kridtklint er mest markant og imponerende fra foden af klinten. Ud over landskabet, rummer klinten mange forsteninger af forskellige organismer der levede i fortidshavet for 70 mio. år siden.
Klinteskoven er med dens særlige terræn med sprækker, slugter, kløfter og jordfaldshuller en oplevelse i sig selv. Træerne i skoven er påvirket af den afvekslende kemi fra smeltvandssand, til områder hvor den nærmest står direkte i skrivekridt. Den dominerende træart er bøg, og rummer Danmarks ældste bøgetræer på op til 400 år. Skoven er meget rig på fortidsminder, særligt i den del af skoven der ligger syd for campingpladsen, hvor det mest kendte formodentligt er Skriverhøj.
Jydelejet, Høvblege og Mandemarke Bakker: Udgøres af græssede overdrev, der rummer den største koncentration af sjældne dyr og planter i Danmark. Områderne er bl.a. rige på orkidéer og sjældne insekter hvor sommerfuglen Sortplettet Blåfugl er en af de mest sjældne arter i Danmark. Den høje koncentration af sjældne dyr og planter samt mere almindelige dyr og planter, betyder at områderne rummer den højeste biodiversitet i Danmark.
Pomlerende og Lilleskov: Her er klinten lavere og der fører en stejl skov-/markvej helt ned til kysten, der er et yndet sted for lystfiskere. Ved toppen af Pomlerende ligger en lille primitiv campingplads der åbnede i 1927 og fremstår meget originalt, men det den mangler af faciliteter opvejer den med sin beliggenhed. I den vestligste del af Lilleskov ligger Stubberup Have, der er rig på fortidsminder.
Sømarkedyssen: Det åbne land rummer flere gravhøje og dysser hvor Sømarkedyssen måske er den mest markante, med sin placering frit i det åbne land ca. 78 m over havet, med udsigt til alle sider er den et pejlemærke fra store dele af den nordøstlige del af området.
Sømarkedyssen set fra øst
God tilstand
Landskabet fremstår generelt meget uændret og velbevaret og der er kun sket mindre ændringer helt lokalt særligt ift. turisme f.eks. i området omkring Hunosø, campingpladsen og Geocentret, men det er ikke noget der påvirker landskabet markant andet end helt lokalt. Bebyggelsesstrukturen følger fortsat den struktur der blev fastlagt omkring udskiftningen. Området er upåvirket af større dominerende og fladedækkende tekniske anlæg og installationer. Det meste større landbrugsbyggeri ligger indpasset i landskabet eller er afgrænset af beplantningsbælter.
Udsigten mod Magleby fra Sømarkedyssen - Det åbne landskab og beplantningsbælterne fra stjerneudskiftningen ses tydeligt
Særlig sårbare landskaber
Med de store oplevelsesværdier i området, områdets gode tilstand og fraværet af tekniske anlæg, er området generelt sårbart over for ændringer. Området er sårbart over byggeri og anlæg uden for den eksisterende bebyggelsesstruktur, samt byggeri der skiller sig ud fra det traditionelle byggeri, der i overvejende grad består af længehuse med saddeltag og høj rejsning.
Området er desuden særligt sårbart over for højt byggeri og tekniske anlæg, ligesom større fladedækkende anlæg og skovrejsning i området vil sløre landskabets karakter og forringe kvaliteterne i landskabet. Etableringen af nye beplantningsbælter andre steder end i de gamle matrikelskel vil sløre beplantningsstrukturen i området.