Beskrivelse

Naturgrundlaget fra sidste istid, hvor det udstrakte højtliggende moræneplatau dannedes, er væsentligt for landskabets enkle præg.   Landskabskarakteren har derudover sin oprindelse i tiden 16-1700-tallet hvor hele Sydsjælland var stærkt påvirket af kongens interesser i området, ved etablering af vildtbane og rytterdistrikt. Tiden herefter med salget af Vordingborg Ryttergods til private godser, efterfulgt af udskiftningen omkring år 1800 har også haft indflydelse på landskabets karakter. Områdets mange landsbyer er hovedsageligt stjerneudskiftede - ofte i kombination med blokudskiftning.

Høje Målebordsblade 1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Landskabet er karakteriseret ved intensivt dyrkede markflader til en vis grad afgrænset fra hinanden af levende hegn og bevoksede diger. Selvom langt fra alle diger er bevoksede, eller måske blot sporadisk bevoksede, så er skellene stadig i høj grad markeret ved sten- og jorddiger. Indtil 1900-tallet var markerne desuden opdelt med markveje, men dem er der ikke mange tilbage af.

Risby Skov og Mollylund, i den nordlige del af området, sammen med Bellevue Skov og Lillemark Skov i øst, er oprindelige små skove. Både Risby Skov og Mollylund er nu via en større juletræsplantage ved Lundbygård blevet til en sammenhængende bevoksning, hvor de oprindelige skovbryn ikke er fuldt ud synlige længere. Medvirkende hertil er også en plantage ved Risby. Andre steder i området er den traditionelle landbrugsdrift også skiftet ud med plantager, som typisk er juletræsplantninger. Bellevue og Lillemark Skov, samt Sønderskov/Bragerskov i syd fremstår med oprindelige skovbryn. Alleér ses blandt andet ved Beldringe Gods og Lundbygård.  Landskabet rummer ikke mange naturområder, men der findes mindre eng- og mosearealer, som er tydeligst i landskabet syd for Ørslev, ved Fæby samt mellem Allerslev og Dyrlev.  

Frugtplantage vest for Udby.

Bebyggelsesstruktur

Områdets bebyggelse består af landsbyer, herregårde samt spredt bebyggelse i form af landbrug og landhuse. Landsbyerne er altovervejende stjerneudskiftede landsbyer, men mange steder ses en kombination, hvor en ydre del af ejerlavet er blokudskiftet. Ved Grumløse udgøres for eksempel den nordøstlige del af ejerlavet af Grumløse Overdrev, hvor ejendommene er blokudskiftede. Rene blokudskiftninger ses blandt andet ved herregårde. Områdets herregårde, Beldringe, Lundbygård, Snertingegård og den sydlige del af Engelholm, var alle en del af Vordingborg Rytterdistrikt, indtil de ved auktion i 1774 kom på private hænder.

Landsbystemning fra gadekæret i Over Vindinge.

Et velbevaret eksempel på en stjerneudskiftet landsby er Snertinge, hvor veje og levende hegn stråler ud fra byen og hvor bebyggelsen i store træk har sin oprindelige udstrækning. Også udskiftningen af Ørslev skal fremhæves. Her skabtes et mønster med omkring 20 lodder placeret i stjerneformation om landsbyen. Byen har dog oplevet en omfattende udbygning i 1900-tallet, som har udvisket strukturen noget.  

Udflyttede gårde knytter sig op på blokudskiftningerne, men også til en vis grad i de stjerneudskiftede landsbyer. Den spredte bebyggelse udgøres desuden af husmandsudstykninger og landhuse.

Byudvikling har gjort Bårse og Ørslev til større landsbyer, som understøtter landområdet med servicetilbud som dagligvarehandel, skoler og plejehjem. Det samme gælder Lundby, der har sin størrelse og karakter som følge af jernbanestationen.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Områdets rummer spor fra oldtiden og kulturhistoriske helheder, der hovedsagelig knytter sig til bebyggelsesstrukturerne.  

Engelholm: Herregården Engelholm var fra 1701 til 1774 en del af Vordingborg Rytterdistrikt, der uddannede ryttere til hæren. På dette tidspunkt gik gården under navnet Skovbygaard. Hovedbygningerne ligger i Næstved Kommune, men det sydlige jordtilliggende i Vordingborg Kommune i dette landskabskarakterområde.

Beldringe: Ved Beldringe Gods fandtes indtil 1600-tallet Beldringe landsby, som bestod af 11 gårde, 3 huse, en smedje, en vandmølle, en vindmølle og skov.  Da landsbyen kom i vejen for Chr. IV’s vildtbane, blev bønderne på kongens foranledning udvist fra deres gårde og anvist andre gårde i lenet. Gårdenes jord blev lagt under Beldringe Gods og landsbybebyggelsen nedrevet. Beldringes hovedbygning er fra 1561. Øst for hovedgården blev gården Bellevue anlagt i 1849 som enkesæde for ejeren af Beldringe. Beldringe Gods indgår i en landskabelig sammenhæng med Beldringe Kirke der ligger i naboområdet Tubæk Tunneldal.

Bindingsværkslade ved Beldringe Gods.

Alléen, der fører op til Beldringe, ligger på dalsiden ligesom kirken. Godsets placering med portbygninger på kanten af morænefladen får godset til at fremstå meget markant set fra nord. Beldringes hovedbygning blev opført som et trefløjet anlæg, hvoraf kun hovedfløjen eksisterer i dag. Set fra øst markerer en stor bevaringsværdig bindingsværkslade ankomsten til godset, den stammer fra 1715.

Beldringe var i en stor del af 1700-tallet underlagt Vordingborg rytterdistrikt, som var en af de i alt 12 rytterdistrikter i Danmark, hvis formål var at betale for det nationale rytteri. Gården var mellem 1774 og 1993 ejet af slægten Raben-Levetzau.

Vejen mellem Beldringe Gods og enkesædet Bellevue er udformet som en allé.

Snertingegård og Snertinge Mose: De jorder, som senere kom til at udgøre Snertingegaard, var frem til 1774 krongods, der indgik i det kongelige ryttergods. Snertingegaard blev oprettet som selvstændig herregård i 1774, hvor den blev erhvervet af den schweizisk-danske handelsmand Reinhard Iselin. Snertingegaard blev opført mellem 1856 og 1867 af daværende ejer C.F. Hansen ved arkitekt Ferdinand Meldahl. Snertingegaards bygninger kan stilistisk karakteriseres som nyrenæssance. Hovedbygningen ligger omgivet af et større haveanlæg samt symmetrisk placerede avlsbygninger.

I Snertinge mose findes en stor og vigtig boplads fra maglemosekulturen (9.000-6.4000 f.v.t.). Bopladsen var rig på redskaber af ben og flint og en mængde dyreknogler fra urokse, elsdyr, kronhjort og vildsvin.

Snertingegård med allé og transparente levende hegn.

Gl. Lundby og Lundbygård: Gl. Lundby er en slynget vejby, hvor den centrale del ved kirken, rytterskolen og gadekæret præges af gårde og huse helt ud til vejen. Kirken er en kalket romansk bygning af kampesten med hjørnekvadre af granit. Kirken har menighedslokaler i den gamle rytterskole fra 1725, som ligger ved siden af kirken.

På lang afstand ses skorstenen fra Gl. Lundby Teglværk. Selve teglværket kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet. Teglværket ligger hvor den oprindelige Lundbygård lå – gården som Gøngehøvdingen modtog i 1661. Gaven var fra Frederik III, som tak for indsatsen i krigen mod svenskerne. I 1672 måtte Gøngehøvdingen dog forlade gården grundet skatterestancer.

Efter skiftende ejere blev gården en del af Vordingborg Rytterdistrikt. Ved rytterdistriktets nedlæggelse i 1774 købte kammerherre C.V. von Munthe af Morgenstjerne Lundbygård, opførte en ny avlsgård nordvest for landsbyen og påbegyndte udskiftningen af bøndergodset. I dag er gården ejet af Firma Collet K/S.

Lundbygård er forbundet med Gl. Lundby med en allé. I kulturmiljøet nær Lundbygård findes flere fredede oldtidsminder.

Allé syd for Lundbygård

Oldtidsvejen ved Broskov: Ved Broskov ligger en 70 meter lang oldtidsvej fra jernalderen. Vejen er lavet af flade sten, som er passet nøje sammen. I middelalderen anlagdes en ny vej oven i den gamle. Vejen blev i 1949 opdaget i forbindelse med et dræningsarbejde. Det fredede område ligger i Vordingborg Kommune og hænger sammen med et fredet skovområde i Næstved Kommune. Fra Broskovvej fører en græssti over marken til det fredede vejanlæg, som skabte vejforbindelse over et fugtigt dalstrøg.

Ugledige: Ugledige er en randplaceret landsby, der i 1688 bestod af 13 gårde. Gårdene har ligget spredt i en uregelmæssig klynge ved 2 gadekær. Ved udskiftningen i 1802 flyttede ca. halvdelen af gårdene ud på marken. I løbet af 1900-tallet er der forsvundet flere gårde fra landsbykernen således at der kun ligger gårde i periferien, mens landsbymidten er domineret af ny bebyggelse. I den sydøstlige del af ejerlavet blev der i forbindelse med udskiftningen udstykket lodder til en husmandskoloni. Langs det forgrenede vejnet vokser der i løbet af 1900-tallet en del ny bebyggelse frem i form af huse, og senest i begyndelsen af 2000-erne er der opført nye huse i byens sydvestlige del. Ugledige indgår i en fin landskabelig sammenhæng med Ugledige Sø og Lekkende Skov, som ligger i naboområder.

Allerslev: Allerslev bestod i 1688 af 22 gårde beliggende omkring et forgrenet vejnet med gadekær. Over halvdelen af gårdene flyttede ud ved udskiftningen i 1796, og syd for landsbyen blev udstykket lodder til en husmandskoloni. Omkring 1900 blev Præstø-Mern jernbanen anlagt vest for byen og efterfølgende voksede der en del ny bebyggelse frem langs vejnettet med blandt andet mejeri, skole, købmænd og kro. Jernbanen nedlagdes i 1961, men stadig består stationsbygningen og mejeriet. Kirken ligger centralt i landsbyen.

Ørslev og Rynkebjerg : I Ørslev sogn har der været stor aktivitet siden stenalderen. I sognet er der fundet spor efter ca. 20 gravpladser, og omtrent lige så mange bosættelser, og der er gjort en række fund. Langt de fleste gravpladser er i tidens løb forsvundet, men langdyssen og jættestuen ved Rynkebjerg sydøst for Ørslev, kan betragtes som repræsentanter for områdets aktivitet i oldtiden. Dysserne knytter sig til den såkaldte tragtbærerkultur, som er en fællesbetegnelse for en række kulturgrupper fra yngre stenalder, ca. 4000-ca. 2800 f.Kr.

Oldtidsvejen ved Broskov: Ved Broskov ligger en 70 meter lang oldtidsvej fra jernalderen. Vejen er lavet af flade sten, som er passet nøje sammen. I middelalderen anlagdes en ny vej oven i den gamle. Vejen blev i 1949 opdaget i forbindelse med et dræningsarbejde. Det fredede område ligger i Vordingborg Kommune og hænger sammen med et fredet skovområde i Næstved Kommune. Fra Broskovvej fører en græssti over marken til det fredede vejanlæg, som skabte vejforbindelse over et fugtigt dalstrøg.

Ugledige: Ugledige er en randplaceret landsby, der i 1688 bestod af 13 gårde. Gårdene har ligget spredt i en uregelmæssig klynge ved 2 gadekær. Ved udskiftningen i 1802 flyttede ca. halvdelen af gårdene ud på marken. I løbet af 1900-tallet er der forsvundet flere gårde fra landsbykernen således at der kun ligger gårde i periferien, mens landsbymidten er domineret af ny bebyggelse. I den sydøstlige del af ejerlavet blev der i forbindelse med udskiftningen udstykket lodder til en husmandskoloni. Langs det forgrenede vejnet vokser der i løbet af 1900-tallet en del ny bebyggelse frem i form af huse, og senest i begyndelsen af 2000-erne er der opført nye huse i byens sydvestlige del. Ugledige indgår i en fin landskabelig sammenhæng med Ugledige Sø og Lekkende Skov, som ligger i naboområder.

Allerslev: Allerslev bestod i 1688 af 22 gårde beliggende omkring et forgrenet vejnet med gadekær. Over halvdelen af gårdene flyttede ud ved udskiftningen i 1796, og syd for landsbyen blev udstykket lodder til en husmandskoloni. Omkring 1900 blev Præstø-Mern jernbanen anlagt vest for byen og efterfølgende voksede der en del ny bebyggelse frem langs vejnettet med blandt andet mejeri, skole, købmænd og kro. Jernbanen nedlagdes i 1961, men stadig består stationsbygningen og mejeriet. Kirken ligger centralt i landsbyen.

Ørslev og Rynkebjerg : I Ørslev sogn har der været stor aktivitet siden stenalderen. I sognet er der fundet spor efter ca. 20 gravpladser, og omtrent lige så mange bosættelser, og der er gjort en række fund. Langt de fleste gravpladser er i tidens løb forsvundet, men langdyssen og jættestuen ved Rynkebjerg sydøst for Ørslev, kan betragtes som repræsentanter for områdets aktivitet i oldtiden. Dysserne knytter sig til den såkaldte tragtbærerkultur, som er en fællesbetegnelse for en række kulturgrupper fra yngre stenalder, ca. 4000-ca. 2800 f.Kr.

”Rynkebjergs Kirkegaard” er navnet på den vestligste langdysse. Det hedder sig, at det oprindelig var bestemt at bygge Ørslev Kirke her, men hvad der byggedes om dagen, det ødelagde troldene om natten! Langdyssen er 34 meter lang, de fleste randsten er bevarede. Stenene indenfor randstenene har formodentlig dannet gravkister. På samme bakkeskråning ligger den anden dysse i form af en restaureret jættestue, med 6 bæresten og 1 dæksten.

Selvom Ørslev i dag er meget udbygget med parcelhusområde og erhvervsområde kan landsbystemningen stadig genfindes i området ved kirken og Rørkærvej. Før udskiftningen i 1782 bestod landsbyen af 34 gårde samlet om landsbyforten, i 1834 ses stadig en del gårde samlet om kirken.

Udby Kirke: Kirken i Udby ligger meget højt placeret og indgår i en helhed med graverbolig, gadekær og den meget smukke præstegård. Terrænet stiger vest for kirken, hvor der er en mindehøj ”Grindebakken” for Grundtvig. Udby kirke er en typisk landsbykirke fra ca. 1150. Kirkens kalkmalerier er nyrestaurerede. Den meget store sammenbyggede præstegård fra midten af 1600-tallet er et fint eksempel på den traditionelle byggeskik.

I præstegården blev salmedigter N. F. S. Grundtvig født i 1783. Grundtvig valgte sin fars levevej, og efter endt uddannelse til teolog rejste han hjem til Udby i 1803, hvor han blev i to år. Efter forskellige ansættelser rundt omkring i landet, rejste Grundtvig atter til Udby i 1810 og var kapellan for sin far indtil 1813, hvorefter han rejste til København.

Tekniske anlæg

Landskabet gennemskæres af trafikerede vejanlæg i form af motorvej og trafikerede landeveje. Jernbanen har et kort forløb i området ved Lundby, og løber nord for Lundby i områdeafgrænsningen mod område 1 Svinø lavtliggende landbrugslandskab.

Hovedvejen mellem Vordingborg og Køge gennemskærer området og forårsager en del trafikstøj – her ved Udby.

Der løber flere højspændingstracéer gennem området og der ses en del større landbrug. Øst for Bårse ligger DLG med omfattende bygningsmasse åbent i landskabet og ses langvejs fra. Vindmøller i Næstved Kommune lige nord for kommunegrænsen sætter sit præg på den del af området. Nordøst for Ørslev er den høje TV2 antenne et dominerende teknisk anlæg.

DLG’s byggeri ved Bårse præger landskabet både tæt ved og langt væk fra.

Landskabet er åbent og relativt enkelt med få karaktergivende landskabselementer. Skalaen er middel til stor. De rumlige afgrænsninger indenfor området udgøres hovedsagelig af randen på småskove og mindre bevoksninger, og i mindre grad af levende hegn. Dette skyldes dels at hegnene som oftest har en transparent karakter og dels at markfladerne mange steder er store og helt uden hegn. Området rummer plantager, hvis rumafgrænsninger er mindre markante end ældre bevoksninger og egentlige skove. De mange landsbyer med bygrænser er i varierende grad med til at definere landskabsrummene. Væsentligt for den rumlige oplevelse i en stor del af området, er naboområde 5 Højt skovland, som strækker sig ind i området med et langstrakt og markant skovbryn, som er bugtet og kantet i sin udstrækning. I området ses både landmarks og tekniske anlæg, der som pejlemærker medvirker til perspektivet i området. Antennen ved Ørslev ses langvejs fra, det samme gør DLG Bårse, som ligger højt og åbent i landskabet med markant bygningsmasse. Den fritliggende Skibinge Kirke udgør også et landmark, som er et naturligt fokuspunkt i nærområdet.

Visuelle relationer til naboområder

I kraft af den høje beliggenhed er der gode visuelle relationer til både naboområder og længere væk, blandt andet over tunneldale. Særligt i den vestlige del af området er der mange steder god kontakt over lavtliggende mosearealer i naboområdet mod vest. Fra Lundby Torp i den nordlige del af området er der kig til Dybsø Fjord. Fra de højtliggende arealer nord for Ørslev er der lange visuelle forbindelser mod syd. 

Fra det højtliggende landskab ved Lundby Torp er der langt kig over det lavtliggende område mod vest.