Beskrivelse

Landskabskarakterområdet er mod nord orienteret mod Præstø Fjord. Den lavvandede fjord er næsten lukket hele vejen rundt, da Feddet, som er en tange fra nord, næsten går helt ned til Præstø. Vandet er således roligt og kysten beskyttet. Den smalle forbindelse ud til Faxe Bugt er nordøst for Præstø ved Næbskoven og Maderne.

Kysten er næsten hele vejen rundt skovbevokset, ved godset Nysø vest for Præstø er kysten dog henholdsvis åben eller med et levende hegn parallelt med kysten. Størstedelen af kysten er med rørskov. Kystforlandet ligger i yderkanten af de kystnære skove, dog længere inde ved Nysø, hvor der er relativt åbent mod kysten.

Her fornemmes terrænet i det småbakkede dødislandskab            Terræn skyggekort (DHM)

Ved Nysø er der en god forbindelse til kysten – Præstø i baggrunden.

Landskabskarakteren har sin oprindelse dels i tiden efter udskiftningen cirka år 1800 og dels helt tilbage fra 1600-tallet, hvor Nysø Gods er opført. Vest for Præstø er området kendetegnet ved blokudskiftede ejendomme og godslandskab. Øst for Præstø er udstykningsmønstret og bebyggelsen af mere blandet karakter. Området er præget af, at Præstø siden 1800-tallet har vokset sig cirka 5 gange større, og det bynære landskabs historie har en nær sammenhæng med Præstøs gode placering som anløbssted. Byen stammer fra middelalderen, og udskibning af korn fra oplandets gode jorder har haft stor betydning for byen. Fra midten af 1800-tallet betød en række småindustrier et nyt økonomisk grundlag for Præstø. Jernbanen fra 1900 til 1961, og i knap 30 år med en havnebane, understreger områdets handelsmæssige betydning. Byens pakhuse vidner om den omfattende handel med Hanseforbundets købmænd.

Høje Målebordsblade1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Området består primært af intensivt dyrkede marker og skov på den fede lerjord. Markerne er overvejende store. Mod vest med en blokudskiftning med store regulære markfelter opdelt af transparente levende hegn, som danner en regelmæssig struktur. Godset Nysø vest for Præstø og den tilhørende avlsgård Christinelund øst for Præstø er også med store marker, hvor der både ved Nysø og Christinelund står store flotte solitærtræer. Ved Nysø markerer gamle fredede solitærtræer et tidligere vejforløb. Ved Nysø ses levende hegn, småbeplantninger og en gammel allé, som markerer en tidligere adgangsvej fra Præstøs bygrænse til Nysøs bygninger. I dag er trafikken ledt udenom - mellem alléen og kysten. Skovene Hollænderskoven, Næbskoven og Rævsvænge ved Nysø og Christinelund ligger primært ud mod kysterne.

Store markflader præger blokudskiftningen vest for Præstø. Naboområdets Faksinge Skov danner markant skovbryn i baggrunden.

Den øvrige del af området – ved Præstø Overdrev, Endegårde og Lundegård - er med lidt mindre markflader opbrudt af levende hegn og småplantninger, samt skoven Kohave øst for Lundegård. Særligt i den østlige del af området ses landbrug med hobbypræg – små marker og hestefolde. 

I hele området bidrager skovene med flotte skovbryn, der danner landskabsrum.

Fredede træer ved Nysø.

Bebyggelsesstruktur

Bebyggelsen i området består af landsbyer, husmandsbebyggelse, spredte middelstore gårde samt godset Nysø og Christinelund, som tidligere var avlsgård hørende til Nysø. Præstø By ligger midt i området, ned til fjorden, og deler landskabskarakterområdet op i den vestlig og østlig del. Der er klare byfronter, især mod øst ved Christinelunds marker, hvor byranden udgøres af et parcelhuskvarter. Mod syd er byranden mere grøn, og mod vest varierende.

Nysø og Christinelund ligger kystnært på hver sin side af Præstø.

Blokudskiftningen vest for Præstø giver en klar bebyggelsesstruktur med middelstore gårde på markfelterne og trukket væk fra vejen.

I den nordlige del af området, Præstø Overdrev, ses en husmandsbebyggelse.

Landsbyen Endegårde fremstår ”kompakt” med uudflyttede gårde og ejerlavet strækker sig helt op til Christinelund på den anden side af den befærdede hovedvej mellem Kalvehave og Næstved.

Lundegårds bebyggelse består af få gårde og mange ældre parcelhuse langs landsbyens to veje. Landsbyen har oplevet en stor udbygning de seneste 100 år. Inden da var bebyggelsen langs de to veje mere spredt.  Meget af bebyggelsen er således opstået som huludfyldning.  Bebyggelsen tæller også erhverv og småindustri. Tiden har været omskiftelig med virksomheder, der er opblomstret og afviklet igen. Landsbyen Lundegård er ved Hovgård sammenhængende med en mere spredt og homogen bebyggelse af landejendomme og hobbybrug langs Smidstrupvej, som fortsætter helt til landsbyen Smidstrup. Bebyggelsen langs Smidstrupvej ligger på kanten af naboområde 3. Tubæk Tunneldal, og afgrænses mod dette område ved et markant rumskabende skovbryn ved Holbækvænge.

Smidstrupvej med spredt bebyggelse og til venstre skovbrynet fra Holbækvænge på tunneldalens dalside.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Nysø Gods er opført 1671-73. Godset er det første i Danmark i barokstil og er opført i røde mursten samt i sandsten med rødt tegltag. Den er omgivet af en voldgrav på oprindeligt fire, men siden 1780'erne tre sider. Den tilhørende avlsgård Christinelund er opført i 1858-59. Siden 1800-tallet har gårdene været ejet af Stampe-slægten. I 1999 blev Christinelunds bygninger solgt fra.

Nysø Gods er på 1041 hektar og tæller også Jungshovedgaard, Henriklund og Mariannelund.

Nysø Gods set fra kystsiden.

Ved alléen ved Nysø ses en vildtbaneafmærkning i form af en vildtbanesten.  Ved Nysø og Christinelund er på foranledning af Nysø Gods en vedtaget en landskabsfredning som sikrer udpegede solitærtræer samt to trærækker ved Nysø. Lindealléen ved Nysø er et velbevaret kulturhistorisk element, som i dag danner rammen for en bynær sti.

Jernbanen, som fra 1900 og til 1961 gik mellem Næstved og Præstø, og fra 1913 også mellem Præstø og Mern, ses ikke særligt tydeligt i landskabet mere. Kun ved Præstøs vestlige grænse,  i forlængelse af Jernbanevej, ses forløbet på Nysøs jorder som en bueformet markant beplantning, der ligger i det gamle jernbanetracé. Beplantningen ligger mellem Rødeledvej og Nysø Gods.

Alléen ved Nysø, som udgår fra Præstøs bygrænse.

I 1800-tallet havde Lundegård to møller. Ravnemølle hvor der i dag står en vindmølle. Lundegårdsmøllen på Lundegårdsvej var der til helt op i 1900-tallet. Der har været skole og smedje siden 1800-tallet, og mejeri i 1900-tallet. Skolen lå på den nordgående vej ud mod Skovhuse.   I 1900-tallet har der været købmand i huset Højbo i den østlige ende af Lundegårdsvej og overfor Købmanden har der været alderdomshjem indtil 1987, hvor det blev ombygget til ældreboliger.  I udkanten af Lundegård, mod Ambæk, har der gennem mange år i 18-1900-tallet været jordmoderhus.

Fra oldtiden ligger ved Præstø rundhøjen Abildhøj, som har givet navn til skole og en gård, højen er dog ikke så velbevaret. I Næbskoven og den nordlige del af Rævsvængeskoven ses en stor koncentration af rundhøje. 

Tekniske anlæg

Gennem området løber Kalvehave-Næstved-landevejen der med sin trafik virker som en barriere i landskabet. Vejen løber i Præstøs sydlige kant og virker som en ”teknisk” byrand. Endegårde og Lundegård ligger højt i landskabet, og der en vindmølleklynge ved Endegårde og en vindmølle ved Lundgård ved hovedvejen. Ved Præstø Overdrev løber højspændingsledninger i nærheden af Faksinge Skov ved Even Sø. Der er dog ikke tale om et dominerende anlæg.

Ved Præstø Overdrev, med skovbrynet fra Faksinge Skov i baggrunden, ses et mindre højspændingstracé.

Med skovmassiver og store marker er områdets skala stor. Området og dets landskabsrum afgrænses af tunneldal eller skovbryn, ved Nysø dog direkte kontakt til kysten. Landskabet opleves åbent og enkelt. Transparente hegn og store gamle solitærtræer er betydningsfulde og strukturgivende landskabselementer.

Ved blokudskiftningen mod vest giver de store markblokke med parallelle levende hegn en dominerende landskabsstruktur.  

Kystforland opleves kun ved Nysø samt mellem Hollænderskoven og Oregårdsvænge, da de øvrige kyststrækninger er skovklædte.

Præstøs østlige byrand danner en tydelig grænse mod jorderne ved Christinelund.

Visuelle relationer til naboområder og sammenhænge i kystlandskabet

Fra det højtliggende landskab er der stedvis udsigt over Præstø Fjord. Der er også udsigter på tværs af tunneldalen, som afgrænser området mod syd.

Udsigt fra plateauet ved Lundegård over Tubæk Tunneldal og mod Lillemark på den anden side af dalen.