Beliggenhed og afgrænsning
Området ligger syd for landsbyen Busemarke. Området afgrænses mod nord af Søndre Landevej, mod øst af Borrelavningen, mod vest af Høje Møn og mod syd af Østersøen.
Området er registreret som en del af landskabsområdet Høje Møn i landskabsudpegningerne fra 1975, og en del af 19 Høje Møn og 18 Borre Lavningen i landskabskarakteranalysen fra 2021. Dette område er en forholdsvis flad kystslette, mens Høje Møn er et randmorænelandskab og meget bakket, og Borre Lavningen er et lavtliggende marint forland dannet siden stenalde- ren (5.000 f. kr.). I den oprindelig landskabsbeskrivelse fra 1975 kystsletten ikke nævnt, så begrundelsen for at det er udpeget som bevaringsværdigt kan ikke genskabes.
Nøglekarakter
Området er en kystslette som falder fra Søndre Landevej og ned til kysten. Området adskiller sig fra Høje Møns storbakkede landskab ved at være relativt fladt, og fra Borrelavningen ved at være landbrugsland uden moser og søer.