Anbefalinger

Anbefalinger til planlægning

Området er sårbart over byggeri og anlæg uden for den eksisterende bebyggelsesstruktur, samt byggeri der skiller sig ud fra det traditionelle byggeri, der i overvejende grad består af længehuse i 1½ plan med saddeltag med høj rejsning.

Nye boliger bør kun etableres indenfor landsbyafgrænsningerne, hvor der kan etableres boliger / mindre erhverv som huludfyld- ninger eller afrunding af landsbyerne. Nye bygninger bør opføres som længehuse - eventuelt med en mindre vinkel - med sad- deltag med høj rejsning i maksimalt 1½ plan, så bebyggelsen tilpasser sig det overordnede udtryk i området.

Ny bebyggelse indpasses i det eksisterende landskab som en naturlig del af de eksisterende landsbyer. Landskabet ændrer på denne måde ikke væsentligt karakter, da ny bebyggelse placeres inden for landsbyernes visuelle afgrænsning, og nye bygninger og grunde opføres og placeres inden for det samme mønster som eksisterer i landsbyerne. Ny bebyggelse vil på denne måde ikke ændre på landskabets styrke, tilstand eller sårbarhed.