Naturgrundlag
Området består mest af dyrkede marker og levende hegn. Mere omfattende beplantning findes omkring eksisterende boliger og deres haver. Landsbyranden opleves primært af bygningstætheden. Der er ikke nogen afskærmende beplantning mod det åbne land. Naturen i og omkring området knytter sig primært til det naturområder der ligger øst for kystsletten, og indeholder Busemarke sø / mose og Råby sø / mose.
Høje målebordsblade
Det åbne land har dels rod i kronegodssalget i 1769, hvor Klintholm Gods og Liselund blev to af de nye hovedgårde på Møn, og dels udskiftningslandskabet fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor bl.a. Busemarke er blevet blokudstykket. Dette giver sig stadig udtryk i markstrukturen på kystsletten, hvor hegn og markfelter stadig udgøres af rette linjer. Engarealerne omkring Råby sø / mose ligger på kanten af området, og strækker sig ind i området fra vest mod nordvest, hvor der i tilknytning til engarealerne er et overdrev. Nord for Klintholm Havn ligger et område der i dag består af både mose og sø. Dette område var tidligere udelukkende mose. En økologisk forbindelse løber dels langs kystslettens nordlige og vestlige grænse, dels ind i kystslettens nordvestlige hjørne.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder - der er et habitatområde - fremgår af nedenstående tabel. Ingen af arterne i udpegningsgrundlaget findes inden for kystsletten.
| Kode | Udpegningsgrundlag | Forventes udtaget |
| 1016 | Sumpvindelsnegl | |
| 1150 | Lagune* | |
| 1220 | Strandvold med flerårlige planter | x |
| 1330 | Strandeng | |
| 2110 | Forklit | |
| 2130 | Grå/grøn klit* | |
| 2160 | Havtornklit | |
| 3140 | Kransnålalge-sø | |
| 3150 | Næringsrig sø | |
| 6120 | Tørt kalksandoverdrev* | |
| 6210 | Kalkoverdrev* | |
| 7210 | Avneknippemose* | |
| 7230 | Rigkær | |
| 91E0 | Elle- og askeskov |
Fredning af områder øst og vest for kystsletten
Området øst for kystsletten blev i 1979 fredet med følgende begrundelse:
”Fredningsstyrelsen har ønsket en fredning af det omhandlede område gennemført og henvist til, at Møns klint og den bagved liggende løvskov sammen med det kuperede overdrev og landbrugsland på Høje Møn udgør en helhed til belysning af områdets geologiske dannelse og med landskabelige og rekreative værdier af den største interesse. Det område, som er omfattet af fredningsnævnet s kendelse af 14. august 1979, er et overvejende landbrugsområde, men sårbart over for opførelse af udsigtshæmmende anlæg og bygninger, tilplantninger og terrænændringer. Den almindeligt gældende lovgivning udgør ikke. tilstrækkelig beskyttelse af området.”
Kystsletten indgår ikke i fredningen af det særlige kuperede område med geologiske interesser, som udgør Høje Møn.
Området vest for kystsletten er fredet for at forhindre udstykning i 78 sommerhusgrunde.
Fredninger øst og vest for kystsletten
Landskabet blev dannet gennem forskellige istider, der alle har haft indflydelse på det stærkt kuperede landskab Høje Møn og det flade, lave landskab Borre Lavningen. Som overgang mellem disse to meget markante og dramatiske landskaber ligger kystsletten syd for Busemarke. Området er lettere kuperet og ligger generelt lavere end Høje Møn og generelt højere end Bor- re Lavningen. Landskabet på kystsletten består at en jævnt faldende kystslette fra nord mod syd, og indeholder mindre, bløde bakke - heraf en enkelt bakke ”Højbjerg”, som er placeret ca. midt i området. I forhold til bakkerne øst for kystsletten er denne væsentligt lavere - både i forhold til det omgivende landskab (top på Højbjerg kote 20 omgivende landskab kote 13) og i for- hold bakkerne uden for området (top på ?? kote 52,5 omgivende land kote 22,5).
Terræn
Terrænet på kystsletten er forskelligt fra de to områder, der ligger på hver side af området. Øst for området ligger Høje Møn, der er et storbakket landskab af opskudte og foldede flager af skrivekridt, der blev dannet i kridttiden, og bulldozet op som randmoræne under sidste istid. Vest for området ligger Borrelavningen, som er en del af et tunnel– og smeltevandssystem dannet under Nordøstisen og senere formet som et kystforland.
Kystsletten er en forholdsvis flad slette med mindre bakker på tværs af området. I landskabsbeskrivelsen fra 1975 har området signatur som svagt kuperet. På kortet herunder ses terrænet både for kystsletten, for Høje Møn området og i Borrelavningen.
Terrænkort der viser kystsletten og de to landskaber på hver sin side
Der har været bebyggelse langs med Borre Sømose tilbage til stenalderen, men den nuværende gårdbebyggelse, på de lange lige veje er sket i forbindelse med udskiftningen i starten af 1800-tallet.
Området er dyrket landbrugsland. Bebyggelsesstrukturen følger vejene med den væsentligste bebyggelse langs Søndre Lande- vej – den sydlige del af Busemarke. Gårdene er flyttet ud og ligger på de enkelte matrikler. Udskiftningen er sket med etablering af relativt rektangulære lodder/matrikler.
Dyrkningsform og beplantning
Det åbne land fremstår intensivt opdyrket og med nogle beplantningsbælter. Markerne er blokudskiftede og fremstår store og rektangulære, og er bebygget i et eller andet omfang.
Bebyggelsesstruktur
Der er ingen større byer i området. I Busemarke er de fleste af de gårde der lå i byen forsvundet siden midten af 1800-tallet, men som det fremgår af de Høje målebordsblade er landsbyens struktur blevet bevaret og de mange nye mindre bygninger ligger fortsat primært omkring landsbyens gade. I det åbne land ligger gårdene som de gjorde efter udskiftningen. Som det ses af høje målebordsblade bestod Busemarke primært af boliger / husmandssteder syd for Søndre Landevej og nogle enkelte boliger / husmandssteder nord for Søndre Landevej. Der var ingen bebyggelse langs Klintholm Havnevej.
Klintholm Havn er en lidt større landsby i byzone, der qua havnen er vokset i størrelse. Som det ses af høje målebordsblade bestod byen af en toldassistent bolig og en enkelt anden bebyggelse, hvor der nu ligger et større boligområde, et større erhvervsområde og et område med mange ferie– og fritidsboliger. Derudover er der et område til offentlige formål, der indeholder ældreboliger.
Tekniske anlæg
Klintholm Havnevej udgør det største tekniske anlæg i landskabet, og er forholdsvis godt indpasset uden større terrænreguleringer og følger terrænets konturer og fremstår derfor ikke dominerende andet end helt lokalt.
Kystsletten rummer mange hegn, som primært relaterer sig til markskel og afgrænsninger af haver. Området fremtræder som et mellemskalalandskab. Selve landsbyen afgrænses af bebyggelse og de store markfelter syd for landsbyen. Områdets bebyg- gelse består af Klintholm Havn og bebyggelse i Busemarke langs landsbyens gade.
Kort