Beliggenhed og afgrænsning
Området ligger syd for Præstø Fjord. Halvøen ligger ved Bøgestrømmen i Faxe Bugt som afgrænser området mod nord, øst og syd. Jungshoved Nor udgør en del af den sydlige afgrænsning af området, og i forlængelse af noret ligger naboområde 3 Tubæk tunneldal. Mod vest grænser området op til det højereliggende naboområde 21 Bynært landskab ved Præstø.
Topografisk kort
Nøglekarakter
Kystnært lavtliggende småbølget til småbakket morænelandskab. Landskabet er karakteriseret ved landbrug og langs kysten et bånd af skov og strandenge og sommerhusområder. Med mange skovbryn og levende hegn fremstår halvøen som et småskalalandskab med mange landskabsrum. Bebyggelsen består af landsbyer og spredt bebyggelse, hvor landbrugene er såvel middelstore som større.