Vurdering

Områderne ved Roneklint og ved Jungshoved Kirke er med kombinationen af historie, naturgrundlag og visuelle fremtræden helt unikke. Men generelt er Jungshoved med varieret terræn, forbindelsen til kysten, fraværet af større tekniske anlæg en stor oplevelse i sig selv. Der kan opleves natur, græssende dyr og mange velbevarede landsbyer samt fritliggende gårde, hvor mange af dem endnu fremtræder i oprindelig størrelse uden voldsomme udbygninger. Trafikken begrænser sig til dem, der bor og har ærinder på halvøen, og udgør dermed ikke en støjende faktor. Udover den nyere vej til Jungshoved er vejene små og velegnede til at opleve landskabet fra, både som vandrende og som cyklist. Mange steder byder området på fine udsigter. Flere steder ses lokalt etablerede infotavler, som guider til vandreruter og naturoplevelser på halvøen.

Tidlige fortidsminder findes særligt i skoven ved Bønsvig, hvor der er en langdysse og to jættestuer, den ene kamret og kaldet Sven Gønges Hule.  Ved rundhøjen Mislehøj er der gode udsigter og en god fornemmelse af Jungshovedgaard.

Ved Egehoved mod nord er der kystskov og græssende kvæg. Der er etableret en shelterplads med bålsted og muldtoilet. Udover Stavreby, Stenstrup og Roneklint, som er beskrevet tidligere under kulturhistorie, skal også Skovhuse og Bønsvig fremhæves som hyggelige landsbyer, der trækker spor tilbage til en anden tid. 

Stavreby Havn: Den lille hyggelige havn går for at være Danmarks mindste aktive fiskerihavn. Postbåden Røret sejler mellem Nyord og Stavreby i sommerperioden. Havnen egner sig godt til et lille stop, hvor det lille fiskermiljø og udsigten kan nydes.

Stavreby Havn.

Jungshoved Kirke set fra Slotsbanken.

Jungshoved Kirke og voldsted: Jungshoved Kirke spiller en stor rolle for udpegningen af det sydlige oplevelsesrige landskab. Kirken ses fra mange vinkler deriblandt også fra naboområdet ved Gl. Oremandsgaard. Det er særligt kirkens naturskønne beliggenhed i det åbne landskab ved Jungshoved Nor, der gør oplevelsen af kirken til noget særligt. Hertil kommer samspillet med borgterrænet og den historie, der knytter sig til det. Ved kirken er der desuden en mindre lystbådehavn og fra slotsbanken er der udsigter viden om. Hele området om noret og til Jungshovedgård og til Stavreby er fredet. I forbindelse med arealfredningen udtalte Nationalmuseet følgende: ”På fjordens nordside ligger det fredede borganlæg Jungshoved, der tillige med den ensomt beliggende landsbykirke, udgør en i Danmark ganske enestående helhed, hvis særlige karakter understreges af de særlige landskabelige kvaliteter. Et mere fredfyldt sjællandsk landskabsbillede kan vanskeligt tænkes.”

Området ved Roneklint: Store dele af kystlandskabet mod nord er fredet for at bevare den åbne karakter og hindre sommerhusudstykninger. Både arealet nordøst for Roneklint ud til fyret og arealet vest for Roneklint var i 1960’erne i fare for at blive udstykket til sommerhuse. Det kystnære område på den nordlige del af halvøen er udpeget som Natura 2000 område (fuglebeskyttelses-, habitat- og vådområdeudpegninger). Samlet set byder området fra Skovhuse til Roneklint og videre til Bønsvig på afvekslende landskabsoplevelser med udsigter, stort naturindhold og interessante kulturhistoriske sammenhænge.

Gravhøjen Mislehøj øst for Jungshovedgaard.

God tilstand

Området er generelt i god tilstand, da de karaktergivende landskabselementer, i form af bebyggelsesstruktur, marker, levende hegn, skovbryn og naturarealer, fremstår intakte.  Bygningsmassen er de fleste steder stadig velproportioneret i forhold til områdets skala, og landskabet er kun i mindre grad påvirket af tekniske anlæg. De få tekniske anlæg omfatter for eksempel vindmøllerne ved Bøged, som er ældre og derfor med deres begrænsede størrelse ikke virker meget dominerende. 

Velbevarede gamle træer ved Egehoved.

Middel tilstand

Den del af området, som ligger mellem Jungshoved By og Stavreby er påvirket af Lynggården med omfattende bygningsmasse og antenne samt af en udstrakt beplantning af energipil. Beplantningen om Lynggården er udført som et tæt beplantningsbælte langs vejene, der ligesom beplantningen af energipil betyder, at landskabet opleves meget lukket i den nære skala. Landskabet fremstår ikke så intakt, som hovedparten af landskabskarakterområdet, da de nyere tilkomne anlæg af teknisk karakter forstyrrer den oprindelige karakter af området. På afstand opleves pilebeplantningen bedre indpasset og som en del af landskabet.

Særlig sårbare landskaber

Sårbarheden knytter sig særligt til landbrugets strukturudvikling, hvor tidligere strukturer udviskes og oprindelige gårde mister deres funktion og forsvinder eller forfalder. Det særlige uspolerede landskab vil også miste noget, hvis der kommer yderligere tekniske anlæg. Større tilplantninger vurderes også at være problematiske i landskabet, da det vil ødelægge de udsigter og de veldefinerede landskabsrum, der mange steder kendetegner området i dag. Særligt ud mod de endnu åbne kyststrækninger og langs de oprindelige skovbryn vil det være et tab. I fremtidig sagsbehandling bør der lægges vægt på at fastholde udsigter og på at bygningsmassen ved renoveringer og nyopførsler tilpasser sig den klassiske byggeskik og medvirker til at bevare de karakteristiske landsbyer.