Beskrivelse

Terrænformen har sin oprindelse i sidste istid, hvor det høje landskab blev dannet med de karakteristiske bakkeformationer. Skoven ses på de historiske kort tilbage fra 1800-tallet, hvor udtrækningen i store træk svarer til den udstrækning vi kender i dag. Skovene kan være en fortsættelse af det skovklædte Danmark, som kendtes, indtil store dele af landet begyndte at blive opdyrket for 6000 år siden.

Høje Målebordsblade 1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Skoven er ejet af forskellige private skovdyrkningsselskaber - og enkelte af skovområderne af Lekkende Gods og Snertingegaard. Lekkende Skov syd for Ugledige Sø, som hører til Lekkende Gods, er en tidligere dyrehave, som siden 1996 har været urørt skov. Beplantningen har her flere steder dyrehavepræg, med store gamle solitære træer og uden underskov. Den øvrige del af området fremstår som produktionsskov med både løvtræer og nåletræer.

Blandet løv- og nåleskov.

Bebyggelsesstruktur

Primært er bygningerne i området knyttet op på funktioner som skovriderboliger og skovfogedhuse, der historisk har hørt til skovens drift. Disse ligger oftest placeret i udkanten af skoven. Ved Lekkende Skov ses desuden det tidligere traktørhus Lerhuset, som ligger inde i skoven, ved indgangen til den tidligere dyrehave. Mellem Dyrlev og Udby i den del af området, der hedder Dyrlev Skov, ligger en skovridergård ud mod Dyrlev. Området rummer 6 skovfogedhuse. De placeret vest for Ugledige, vest for Lekkende, ved Hastrup Skov, ved Stokket og to ved Hestehave i den sydlige del af området. Ved Hestehave er skoven blevet udvidet med plantage i 1900-tallet hvorved fire hidtil fritliggende ejendomme er blevet en del af skoven. Det større landbrug Nørreskovgård ved den sydlige områdegrænse omfatter også en mindre del af skovområdet.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

Der er en koncentration af rundhøje fra oldtiden i den tidligere Lekkende Dyrehave og den syd herfor liggende Hovskov samt i den del af Teglstrup Skov, der ligger tæt på Ugledige. I resten af området er der ingen fredede fortidsminder ud over en sagnsten fra historisk tid ved et skovdige i Hastrup Skov. Skovområdet rummer mange beskyttede diger såvel inde i skoven som næsten alle skovbryn.

Galgebakken ved Ugledige: Mellem Ugledigevej og Skallerupvej, tæt ved Lerhuset, ligger Galgebakken. Bakken var rettersted i det gamle Vordingborg Amt. Bedst er stedet kendt for halshugningen af den berygtede forbryder Balle-Lars i oktober 1860, som blev henrettet for mordet på en gårdmandsenke fra Ugledige. Balle-Lars tilstod, men trak derefter tilståelsen tilbage og hævdede indtil det sidste sin uskyld, dette selvom præsten til det sidste forsøgte at få en tilståelse, så Balle-Lars kunne nå at blive tilgivet. Herfra stammer talemåden spildte guds ord på Balle-Lars.  Omkring 4000 fremmødte overværede henrettelsen. I dag er der ikke meget at se bortset fra en bakke med træer.

Lekkende Dyrehave: Lerhuset fra 1850 markerer - sammen med en port opført i samme stil - indgangen til dyrehaven. Den indhegnede dyrehave var med kronhjorte og dåhjorte og hørte til Lekkende Gods, som ligger i naboområdet, lige udenfor skoven. Lerhuset var traktørsted indtil 1964. Overfor Lerhuset blev der fra 1921 til 1960 holdt årlige Lekkendefester, som Sydsjællands Husmandsforening arrangerede. I 1934 var der næsten 1000 deltagere. Lekkende Dyrehave blev udlagt som urørt skov i 1996. Der må hverken plantes nye træer eller foretages skovhugst.

Tekniske anlæg

Området gennemskæres i den vestlige del af såvel motorvej som det stærkt trafikererede landevej, Københavnsvej, hvilket skaber en del støj i den del af området. Hvor motorvejen krydser Ambjerg Skov løber også en højspændingsledning, som fortsætter i nordlig retning, hvor den krydser Teglstrup Skov.

Den østlige del af området er fri for tekniske anlæg. 

Københavnsvej er en betydelig infrastruktur, der gennemskærer skovområdet.

Skovområdet har en lille skala, da hele området netop er kendetegnet ved et massiv af beplantning, som udadtil giver en klar rumlig afgrænsning til det omgivende åbne landskab. Små lysninger giver stedvis en større rumfornemmelse, så der er en vis vekslen mellem tæt lukket skov og mere lysåben skov. Lysningerne ses hovedsagelig i forbindelse med småsøer og moseområder samt i den historiske dyrehave.

Lysning i Dyrlev Skov med sø.

​Skoven opleves også fra de mindre veje Ugledigevej og Skallerupvej, der som smalle, langstrakte lysninger giver lidt mere perspektiv i synslinjerne.

Det varierende stedvis ret kuperede terræn indgår som en væsentlig faktor i den rumlige oplevelse af skoven. De karakteristiske issøbakker, hvor tretoppede Ambjerg, som den højeste når op på 89 meter over havet, er et rumligt element, der ses vidt omkring. Ambjerg rejser sig cirka 30 meter over omgivende terræn. Stærkt rumdannende er også den skovklædte slugt vest for Ugledige, hvor Mern Å løber. 

Højtliggende terræn ved Ambjerg.

Visuelle relationer til naboområder

Fra højtliggende Ambjerg er der udsyn i hvert fald mod syd over det omgivende område 2 Det sjællandske landbrugsplatau og til Kulsbjerg i område 9 Sydsjællands mosaiklandskab. Skoven skærmer i nogen grad for udsigterne fra området, men fra stort set alle områderne på Sjælland er der en visuel relation til Ambjerg Skov, som hæver sig højt over det omgivende landskab.​