Beliggenhed og afgrænsning
Tunneldalen følger Mern Å, som udspringer ved Ugledige og fortsætter mod øst til Mern. Dalstrøget er smallest ved udspringet i Ugledige, og breder sig ud i området ved Maglemose før Mern, for så at blive smallere igen ved Mern, hvor åen fortsætter i landskabskarakterområde 7 Østsjællandsk godslandskab om Mern og videre mod øst løber ud i Stege Bugt. Med til området hører en sidearm af vandløbet, som kommer vestfra ved Røstofte. Området grænser desuden op til område 2 Det sjællandske landbrugsplatau mod nord og område 5 Højt skovland i den vestlige ende af området ved Ugledigesøerne.
Topografisk kort
Nøglekarakter
Dalstrøg langs Mern Å, som stedvis udgøres af egentlige småsøer, og ved Ugledige en større sø. Den lavtliggende arm fra Røstofte omfatter Maglemose/Hestofte Sø. Landskabet er i lille til middel skala og rummer kun sparsom bebyggelse, når der ses bort fra Mern, hvor der er bymæssig bebyggelse på dalsiderne. De tørre dele af området består af dyrkede flader og skov, mens de fugtige dele er eng, mose og sumpskov.