Anbefalinger

Strategiske mål

Beskytte

Landskaber, hvor der bør lægges særlig vægt på at understøtte og bevare de bærende karaktertræk, landskabet har i dag.

I hele området bør der lægges vægt på at beskytte mod yderligere bebyggelse, tilplantning og ikke mindst terrænbearbejdning. Ådalen er et geologisk landskabselement, som opleves bedst når det fremstår åbent. 

Indsynet til Mern Kirke og til kulturmiljøet Mern saftstatation kan forbedres ved at de nære omgivelser bliver mere åbne, hvor de i dag er præget af bevoksning.

Der kan gennemføres naturgenopretning i de lavtliggende områder uden at det vil tilsidesætte landskabskarakteren, men der bør ikke etableres ny skov eller bevoksning inden for området.

Nye driftsbygninger bør udformes som længehuse med saddeltag og det bør sikres, at de ikke bliver for synlige og dominerende i det åbne land.