Beskrivelse

Områdets kystforbindelse udgøres af Kindvig Strand, Kindvig Hoved, Balle Strand og næsset ved Gl. Oremandsgård. Kysten er rørskov og strandeng og kystforlandet ligger tæt ude ved kysten eller ved dyrkningsgrænsen. Ved Kindvig Strand og Balle Strand blokerer sommerhusområder i nogen grad for kontakten med kysten. Ved Kindvig Hoved, som  ellers er fladt, stiger terrænet yderst og der er beplantning, som skærmer for udsynet til kysten.

Terræn skyggekort (DHM)

Kystnært fladt landskab ved Kindvig Hoved men med en mindre forhøjning yderst mod kysten (t.h. i fotoet).

Det karakteristiske dødis- og morænelandskab, som mange steder er kuperet, er dannet i sidste istid. Landskabets bærende karaktertræk bygger desuden på den store strukturreform efter ophøret af krongodset Vordingborg Ryttergods, som dækkede hele Sydsjælland. Først i 1761 hvor det nordlige område ved Oremandsgård indgik i en større overdragelse, dernæst i 1774 hvor der var auktion over resten af ryttergodset, som blev opdelt i 12 godser, der kunne bydes på. Deriblandt var Lekkende, Lilliendal og Høvdingsgård. Omkring år 1800 blev landsbyerne udskiftet, hvilket også har sat et afgørende præg på landskabet.  

Høje Målebordsblade 1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Landskabet er et intensivt landbrugslandskab med dyrkede marker opdelt af levende hegn, alléer, småskove og den lidt større Rekkende Skov/Neble Skov. Flere af småskovenes navne fortæller om den oprindelige funktion til græsning, nemlig Skalsby Kohave, Tågeby Kohave, Mern Hestehave samt Kohave ved Høvdingsgård, der i øvrigt er blevet mindre i 1900-tallet. Markfladerne er store ved godserne, men tendensen ses også andre steder, hvor der er forsvundet levende hegn og markveje og engarealer er blevet opdyrket. Ved Allerslev og Tågeby Kohave er store arealer de senere år tilplantet med juletræer. Hvor Mern Å slynger sig gennem området, afløses dyrkede flader af halvkultur i form af enge. Dette gælder også i nord ved Langerød Bæk, ligesom der ude ved kysten er tilbageværende arealer med strandeng.

Juletræsplantning øst for Mern.

Bebyggelsesstruktur

Områdets bebyggelsesstruktur er givet ved de 4 herregårde, Lekkende, Oremandsgård, Lilliendal og Høvdingsgård og de mange og tætliggende landsbyer. Fra Oremandsgård er tilbage i 1800-tallet Gl. Oremandsgård skilt ud, den ligger afsides på et næs, som opleves adskilt fra resten af området af Rekkende Skov.  Nogle af landsbyerne er stort set intakte i udstrækning som Tjørnehoved, Rekkende og Sageby, andre er vokset som for eksempel Balle og Mern. To nye sommerhusområder er kommet til ved kysten. Landsbyerne er stjerneudskiftede, blokudskiftede eller en kombination. Herved er opstået mange fritliggende gårde men også mange fritliggende landhuse, hvoraf en del er opstået i nyere tid. Mern er områdets største landsby med cirka 1000 indbyggere, her har været kirke siden cirka år 1200. Områdets anden kirke i Øster Egesborg er samtidig med Mern Kirke. Ved Kindvig og Balle er der små havne.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

De 4 godser eller herregårde står med deres omfattende bygningsmasse, alléer og store markarealer som vidne om en anden tid samtidig med at nutidens spor også ses tydeligt.

Områdets fortidsminder i form af gravhøje fra oldtiden er koncentreret om Rekkende Skov og Neble Skov.

Området rummer kulturhistorisk enkeltstående bebyggelse som vandtårnene i Mern, husflidsskolen i Neble Skov og Øster Egesborg Kirke. Rundt omkring ses også tidligere skoler, plejehjem mv.

Oremandsgaard og Gl. Oremandsgaard: Indtil 1800-tallet hørte Oremandsgård sammen med Gammel Oremandsgaard, der i middelalderen kaldtes Ormehoved hovedgård. I 1800-tallet blev gården opdelt i to selvstændige herregårde: Ny og Gammel Oremandsgaard. I 1870 opførtes en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard, som herefter blev godsets hovedsæde og kaldtes Oremandsgaard. Siden 1861 har begge gårde tilhørt slægten Hage. Peter Anton Alfred Hage købte dengang Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder. Han nedrev de eksisterende bygninger og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil. Neble Skov ved Kragevig hører til godset og her blev Husflidsskolen etableret i 1872 som den første af sin art her i landet. Ideen til skolen kom fra Wilhelmine Hage, som havde stor interesse for Grundtvig og højskolebevægelsen. Husflidsskolen står som en bevaringsværdig bygning i skoven og udlejes i dag som festlokale. 

Rundt omkring i landskabet ligger flere fritliggende huse, som hører til Oremandsgaard og er karakteriseret ved at være hvidkalkede længehuse med grønt træværk.

Lekkende: Indtil Reformationen i 1536 var Lekkende en ladegård under Roskilde bispestol og først i 1774 kom Lekkende på private hænder, efter at have været i kronens eje siden Reformationen i 1536.

Da Lekkende fungerede som ladegård under både Roskilde bispestol og Kronens ejerskab, blev gårdens bygninger ikke benyttet til beboelse. Derfor stod blot et stort stenhus som hovedbygning på gården. Den hovedbygning, der står i dag, blev opført i 1838 af daværende ejer Josias Raben-Levetzau. Den består af to sammenbyggede fløje i 2 etager og gulkalkede. Ud mod haven mødes fløjene i et treetagers tårn med kuppelspir. Der blev bygget teglværk på Lekkende, så der var mursten til byggeriet. Forbilledet for hovedbygningen var et slot i Ungarn, som bygherren havde besøgt under en rejse. Hovedbygningen ligger højt og synligt i landskabet op mod Hovskov, herunder Lekkende gl. Dyrehave, som hører til gården. Syd for hovedbygningen ligger driftsbygningerne. Fra Lekkendevej fører alléer til både hovedbygningen og til driftsbygningerne. 

Godset var i slægten Raben-Levetzaus eje fra 1820 til 1993. I en periode i 2. verdenskrig blev godset brugt af tyskerne til at internere amerikanske officerer og fra 1953 var der i en periode efterskole for piger.

Lekkende Gods – driftsbygninger i forgrund og hovedbygning i baggrund.

Lilliendal: Der hvor Lilliendal ligger i dag, lå tidligere en landsby bestående af 10 gårde og fire huse. I landsbyen lå også den lidt større gård, Skuderupgaard, og det var herfra, at Lilliendal senere udsprang. Lilliendal opstod i forbindelse med afhændelsen af ryttergodset, hvor Hans Gustav Lillienskiold, der allerede ejede Skuderupgård, også købte omliggende bebyggelse og arealer. I 1760'erne sammenlagde han Skuderupgaard og landsbyen Skuderup, hvor han byggede Lilliendal. Hovedbygningen fra 1765 blev omfattende renoveret og udvidet i 1852.  Bygningen er hvidpudset og i 2 etager. Landsbyen blev nedlagt. Mellem indkørslen og bygningerne ligger en stor oval plæne omgivet af en lindeallé. Herrregårdsmiljøet opleves bedst fra nord, hvor Lilliendalsvej i lige akse fra Mern fører direkte op til hovedbygningen. Til ejendommen hører desuden en stor park, hvorigennem der løber en allè, som fortsætter til Høvdingsgård. Herregården var i slægten Knuths eje i knap 200 år, indtil 1994.

Høvdingsgård: Høvdingsgård blev frem til begyndelsen af 1800-tallet også kaldet Høvdingshus, efter en ældre hovedgård, som var beliggende sydøst for herregårdens nuværende beliggenhed. Høvdingsgård er af ukendt alder og ældre historie. I 1700-tallet fungerede gården som en del af Kronens ryttergods for det nationale rytteri. Høvdingsgård var den største af de i alt 77 ryttergårde beliggende i Mern sogn, som var indrettet til underhold for det nationale rytteri. Som ryttergods rummede Høvdingsgård skovfogeden eller amtets skovridere frem til 1774, hvor det vordingborgske ryttergods blev opdelt i 12 hovedgårdsparter og sat på auktion. Hovedbygningen er et senklassicistisk hvidkalket, toetagers hus med gennemgående frontspids og sort tegltag. Høvdingsgård og Lilliendal er forbundet med en allé, hvilket måske skyldes at godserne en overgang havde samme ejer.

 Vandtårne i Mern: Mern, der i dag opleves som én landsby, har oprindeligt været en tvillingelandsby delt af åen i to byer Søndre Mern og Nørre Mern. De to vandtårne er et vidnesbyrd om denne opdeling. Det ene vandtårn står på Gl. Præstøvej 41A, opført i 1928, og ligger på højdedraget ved indkørslen fra nord.

Det andet vandtårn, fra 1912, ligger på Skolemarksvej 10, på højdedraget ud til markerne ved indkørslen fra Lilliensdalsvej i syd.

Alléen, der forbinder Høvdingsgård og Lilliendal.

Tekniske anlæg

Området gennemløbes af to trafikerede veje, dels hovedvejen mellem Kalvehave og Næstved og dels landevejen mellem Ørslev og Mern. Ved Lekkende er der opført en vindmøllegruppe, og særlig i den østlige del af området er der mange landbrug som med siloer mv. præger landskabet. I den sydlige del af området er der en højspændingsledning, dog ikke af dominerende størrelse.

Landskabet er et sammensat varieret landskab, som de fleste steder er i stor skala med vidder og store landskabsrum. Store markflader sammenholdt med et fladt eller jævnt faldende terræn giver lange kig i landskabet og, i den østlige del af området, over kysten. Andre steder, hvor det kuperede dødisterræn har skabt dale, er skalaen mere middel. Dette gælder også hvor beplantningselementer og bygrænser, særligt i den østlige del af området, er rumskabende. Vindmøller og trafik medfører visuel uro i dele af området, og trafikken desuden støj.

Visuelle relationer til naboområder

Fra området er der flere steder fra lange kig til naboområdet mod syd område 9 Sydsjællands mosaiklandskab. Skovene dér ses blandt andet fra det højtliggende landskab ved Tjørnehoved i nord samt fra Lekkendes højtliggende jorde og fra Oremandsgaards jorder mellem Mern og Allerslev.

Fra den nordlige del af området er der en klar visuel forbindelse hen over Tubæk tunneldal og til Lundegård.

Der er en naturlig visuel forbindelse til område 6 Mern Å tunneldal, der skærer sig igennem dele af området, så synslinjerne ofte krydser dalen. Sandvig og Kragevig, som er en del af naboområde 8, ligger lavt i terrænet ud mod kysten, og fra de højereliggende dele af landskabet opleves især Sandvig tydeligt. Fra området ved Tjørnehoved er der mod øst, mellem Tjørnehoved Skov og skoven, Det Øde, en visuel relation til område 4 Jungshoved. Fra dette område er der også en relation over område 3 Tubæk tunneldal til Lundegård i naboområde 21 Bynært landskab ved Præstø. Naboområde 2 Det sjællandske landbrugsplatau er der visuel forbindelse til blandt andet fra Tolstrup.

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

Fra den østlige kystnære del af området er der udsyn over Bøgestrømmen og Stege Bugt til område 4 Jungshoved og til Nyord i område 8 Kystlandskab ved Sandvig, Kragevig og Nyord. Hvor kysten er tilgængelig, er der også visuel sammenhæng langs kyststrækningen indenfor området og til Sandvig og Kragevig i naboområdet.

Kig til Nyord fra kysten ved Balle.