Beskrivelse

Kysten i området er varierende fra erosionskyst med kystklinter og stenstrand, til sandstrand og strandenge med rørskov. Kystforlandet ligger ofte helt ude ved kysten, da de store skove blokerer for den visuelle kontakt til kysten. Ligeledes findes tætte hegn langs kysten syd for Bakkebølle, som ligeledes slører for den visuelle kontakt til vandet. Mellem Langebæk og Kalvehave er terrænet fladere og hældningen mod kysten er ikke så stejl. Derfor dyrkes jorden ned til kysten og kystforlandet er derfor præget af marker og strandenge og ligger trukket tilbage fra kysten.

Terræn skyggekort (DHM)

Kyststrækningen fra Vintersbølle Skov mod øst. Kysten er præget af kystklinter, som er tæt bevoksede og dermed fjerner den visuelle kontakt til baglandet i kystlandskabet. Stranden er præget af sten.

Højt hævet dødislandskab, tidligere udpræget skovdækket da dette hjørne af Sjælland har været svært tilgængeligt både til lands og fra kysten. Desuden er udskiftningslandskabet, anno 1800, en del af landskabskarakterens oprindelse, da landsbyer er blokudskiftede. Desuden ses godslandskaber, som rækker tilbage til før udskiftningen.

Høje Målebordsblade1842-1899

Dyrkningsform og beplantning

Området er præget af intensivt dyrkede marker opdelt af levende hegn og bevoksede diger. Omkring landsbyerne er der dog præg af hobbybrug, såsom mindre ejendomme med hestehold. Hele området er indrammet af skove, både langs kysten og mod nord. Yderligere findes skovstykker spredt i områdets resterende del og de markante skovbryn er en vigtig del af landskabskarakteren. Områdets kuperede dødislandskab har skabt mange lavninger, som især indeholder beskyttede søer og moser. Langs kysten fra Store Fredskov til Kalvehave ses strandenge med lysåben natur og rørskov. Øvelsesterrænet omkring Kulsbjerg blev etableret i 1970, hvor et areal med gårde og landbrugsjord blev omlagt til øvelsesterræn for forsvaret. Øvelsesterrænet er præget af lysåben natur og indeholder i dag store naturværdier i form af mindre skov, søer, moser, overdrev mv.

Bakket landbrugslandskab med markant skovbryn (Stensby Skov) og sporadiske hegn.

Øvelsesterrænet ved Kulsbjerg med lysåbne naturtyper, mindre træer og spredte bevoksninger.

Bebyggelsesstruktur

Den overordnede bebyggelsesstruktur består af vejlandsbyer. Stensby landsby er etableret i vikingetiden omkring år 800 og hovedvejen mellem Vordingborg og Kalvehave fulgte dengang det sydlige forløb over Bakkebølle, Stensby og Langebæk, hvor således også den ældste bebyggelse findes. Yderligere indeholder området vejlandsbyen Viemose, samt byområderne Gl. Kalvehave, Kalvehave og Stensved, som er udviklet til større byområder primært i efterkrigstiden. Der ligger også et par sommerhusområder i området, bl.a. ved Bakkebølle Strand og Kalvehave.

Ud over landsbyerne indeholder området mindre husmandsudstykninger, spredt bebyggelse i form af husmandssteder og gårde, samt tre større gårde/godser som driver landbrug og skovbrug, nemlig Stensbygård, Langebæksgård og Petersgård.

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

De store skove langs kysten er i sig selv et kulturhistorisk element. I skovene ses stadig mange velbevarede fortidsminder, herunder gravhøje, som ikke er ”pløjet” væk.

De store skove langs kysten skærmer for adgang til kysten, men ind imellem skovene er dog kiler, som leder ned til kysten og små havne, hvor der har været adgang til bl.a. fiskeri.

Gl. Kalvehave By hed oprindeligt Skåningehavn og gav adgang til sejlads, sildefangst og handel. Den nye del af Kalvehave udviklede sig fra 1890, hvor færgehavnen anlagdes.

Kalvehave Kirke: Kalvehave Kirke er opført ca. år 1225 og placeret netop her ved en hellig kilde. Kirken er beliggende solitært mellem Gl. Kalvehave og Ny Kalvehave. Kirken ligger højt i terrænet og er et markant landmark og orienteringspunkt i området. Der er visuel kontakt til havet mod syd og omgivelserne omkring kirken består af dyrkede marker, uden stor beplantning eller levende hegn til at sløre indsyn til kirken.

Kalvehave Kirke

Stensbygaard: I middelalderen anvendtes de sydsjællandske skove som kongens jagtmarker. Ved Stensbygaard ligger et middelalderligt voldsted, kendt som Kong Valdemars jagtslot. Her mødtes efter sigende Valdemar d. 2 Sejr med repræsentanter for den tyske ridderorden samt Pavestolen i Rom d. 7. juni 1238 for at underskrive forliget om tilbagegivelsen af det tysk besatte Estland til Danmark. Stensbygaard og jorderne omkring gården er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Stensbygaard er opstået efter salget af krongodset, ved sammenlægning af ejendommene Stensby Mølle, Wrangsgaarde og Westenbech (Vestenbæk) i 1872.

Peterskirken: Peterskirken er opført i 1891 (nyere kirke) og ligger for sig selv, frit i det åbne land, uden direkte tilknytning til Stensby eller Stensved. Den indgår dog som del af det bevaringsværdige kulturmiljø omkring Stensbygaard.

Mallings Kløft: Stensby Møllebæk løber gennem Mallings Kløft, som er en smeltevandsslugt. Tidligere lå fem vandmøller ved bækken, hvor bønder kunne få malet korn. Rester af vandmøllerne kan stadig ses. Kløften er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Vintersbølle Skov og Blegen: Vintersbølle skov rummer mange fortællinger fra flere tidsperioder. Der findes bl.a. fortidsminder, Valdemarstenen (ved langdysse), spor efter vandmøller og Køng Fabriks linnedproduktion. Området kaldet Blegen har været brugt til blegning af linned, som blev produceret på Køng fabrik. I 1850 flyttede Køng Fabrik hele linnedproduktionen til Blegen. Blegen afgræsses i dag af kvæg og naturen drives ekstensivt. Fabrikkens bygninger er revet ned, men i skoven ligger fortsat et gammelt beværterhus, bygget i 1851 som bolig for en væver ved Køng Fabrik. Hulemosebækken løber fra Hulemosen og ud til Storstrømmen gennem Vintersbølle Skov og på et tidspunkt var hele fem vandmøller at finde på strækningen. Den sidste mølle lå nedenfor skoven og var med til at drive Køng Fabriks vaske-, rulle- og spolemaskiner. Køng Fabrik nedlægges i 1906, hvor skoven overtages af Petersgård, som fortsat ejer skoven i dag.

Petersgård: En stor del af Sydsjællands areal hørte fra omkring 1670 indtil slutningen af 1700-tallet til det Vordingborgske rytterdistrikt. I 1774 solgtes krongodset i det sydøstsjællandske område. Den 12. hovedgård blev til Petersgård.

Godslandskabet ved Petersgård med store marker og udsigt til Ulvsund og Møn. Godsbebyggelse med store driftsbygninger til højre i billedet.

Petersværft: Grocerer Peter Johansen på Petersgård anlagde i 1781 Petersværft, skibsbro, bedding og beboelseshuse til 18-20 familier. Petersgårds udstrakte skove leverede træ til bygning af såvel orlovsskibe som ostindienfarere. I alt blev der bygget 5-10 skibe inden de gode tider for skibsfarten sluttede.

Petersværft er i dag udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø.

Langebæksgård: Langebækgård opstod i 1774 efter salg af det Vordingborgske Ryttergods. På stedet lå allerede en vandmølle og Moritz Fridenreich købte således mølle, møllesø og de tilstødende jorder og etablerede Langebækgård. Langs Møllebækken lå på et tidspunkt hele 5 vandmøller. Med tiden neddrosledes vandmølledriften, som blev erstattet af vindmøller. Møllesøerne blev drænet og omlagt til landbrugsjord. I dag fremstår godset med store driftsbygninger til planteavl, marker, skovbrug samt park omkring hovedbygningerne.

Radarstation: Radarstationen ved Skovhuse blev opført i 1952-1954, men blev taget ud af drift i 2003. Den blev anvendt under Den Kolde Krig som en del af NATO’s varslingskæde, som skulle dække flyaktiviteter langs NATO’s grænse mod øst. Radarstationen opleves som et landmark i landskabet og er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Tidligere jernbaneforbindelse fra Vordingborg – Kalvehave: Jernbanen blev taget i brug i 1897 og nedlagt igen i 1959. I Stensved, Langebæk St., Viemose og Kalvehave Havn ses stadig kulturspor efter banen og stationerne samt færgegård.

Tekniske anlæg

Området skæres igennem af flere større veje, herunder den nord-sydgående motorvej. Motorvejen opleves ikke visuelt dominerende i området, da den hovedsageligt er nedgravet og ligger under terræn, men den kan høres, når man er i nærheden af den. Landevejen mellem Vordingborg og Kalvehave er relativt trafikeret og opleves som en dominerende vej. Ligeledes er vejen fra Kalvehave til Præstø dominerende og trafikeret. Begge disse veje mødes i Kalvehave, hvor Dronning Alexandrines Bro fører over Ulvsund til Møn.

I området ses et enkelt højspændingstracé ved Kalvehave, som opleves dominerende i det åbne kystlandskab. Det er dog ikke dominerende, når man kommer højere op i landskabet og væk fra kysten.

Der ses hele fire telemaster i området placeret med god indbyrdes afstand. Masterne er placeret i/ved Nyråd, Stensved, Langebæk og Gl. Kalvehave. På toppen af højdepunket Kulsbjerg står en radiomast, som benyttes af forsvaret. Yderligere ses den nedlagte Radarstation ved Skovhuse, som også er et tydeligt orienteringspunkt. Kun en enkelt husstandsvindmølle ses i området.

Kulsbjerge med radiomast på Store Kulsbjerg (107 m.o.h.). Masten er synlig fra store dele af landskabskarakterområdet.

Områdets mange landskabselementer danner et område i varierende skala med små, middel og store markflader. Terrænet, bevoksede diger, småplantninger, spredt bebyggelse og landsbyer danner et varieret og sammensat landskab. Områdets strukturgivende elementer er de markante skovbryn og vejlandsbyerne. De øvrige elementer varierer og har ikke en overordnet struktur eller retning, hvilket er med til at danne mosaiklandskabet. Afgrænsningen af landskabsrummene i området er generelt lukket, pga. både de store og mindre skovområder. Dog opleves landskabet fra Petersgård og til Kalvehave mere åbent, idét der er fravær af skov langs kysten, og terrænet også er fladere i dette område. Generelt opleves landsbyer, de større byområder og sommerhusområderne med en grøn byrand.

Visuelle relationer til naboområder

Fra området omkring Bakkebølle, er der udsigt til Falsters nordkyst, samt til Farøbroen og Storstrømsbroen. Længere mod øst, er der udsigt til Bogø, Langø, Tærø og Møn. Fra landevejen mellem Langebæk og Kalvehave er der udsigt helt til Høje Møn. Fra Kysten ved Viemose kan Møn, Nyord og Lindholm opleves.

Fra Hovvejen nord for Petersgård er der visuel kontakt til landskabet mod nord, både til Høvdingsgård og Liliendal, samt til TV-senderen ved Bavnebjerg. Befinder man sig på toppen af Kulsbjerg er der udsigt til alle de omkringliggende naboområder, idét der er udsigt over hele Sydsjælland og til farvandet mellem Sjælland og Falster.

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

Da kysten primært er dækket af skov, er det særligt omkring Petersgård og Kalvehave, at der er sammenhæng i kystlandskabet og til modstående kyster på Møn og Langø. De modstående kyster er præget af markflader og beplantninger. På Møn er Borren et markant højdepunkt i landskabet, som fremstår meget tydeligt. Ligeledes er vindmøllegruppen lige syd for Borren markant og dominerer kysten på Møn. Yderligere er der sammenhæng på tværs af farvandet mellem Sydsjælland og Falster fra Bakkebølleområdet, hvor især Storstrømsbroen og Farøbroen er dominerende orienteringspunkter i landskabet. Farø opleves meget flad og domineret af broen, samt en enkelt vindmølle. Den modstående kyst på Falster er ligeledes præget af dyrkede marker og beplantninger, herunder skov. Fra Petersværft er der særlig sammenhæng i kystlandskabet til Tærø, som opleves med dyrkede marker og markant beplantning i form af hegn og skov. Syd for Viemose Skov er der visuel sammenhæng på tværs af Stege Bugt, og Møn er præget af marker og beplantninger samt byen omkring Stege. Isæt sukkerfabrikken med silo og skorstene opleves som et orienteringspunkt på kystlinjen. Der er også udsigt til Lindholm, som er præget af markante lyse bygninger og høj beplantning. Nyord kan ligeledes ses fra området og rejser sig højt og er især præget af byen.

Udsigt lige udenfor Langebæk mod Møn. Høje Møn ses i baggrunden.

Udsigt lige udenfor Langebæk mod Møn. Høje Møn ses i baggrunden.