Karakterstyrke
Særlig karakteristiske områder
Området omkring Skovhuse er særlig karakteristisk, idet landskabskarakteren står særlig tydelig frem og elementerne er velbevarede. I området ses det markante skovbryn langs Skovhuse Skov mod nord, bebyggelsen langs Skovhusegade og markfelter fra bebyggelsen ned mod skoven opdelt af beplantede diger, som er retningsangivende (nord-sydgående). Området har også det markante bakkede terræn, som er kendetegnende for karakterområdet og området har den særlige lukkede afgrænsning mod skoven.
Karakteristiske områder
Størstedelen af karakterområdet er karakteristisk, hvor nøglekarakteren opleves stærkt, dog er der sket en udviskning af landskabselementerne i området, f.eks. sløjfede hegn og diger, byudvikling, etablering af markant infrastruktur mv. Hele området opleves som et mosaiklandskab med mange elementer.
Kontrasterende områder
Øvelsesterrænet ved Kulsbjerg:
Øvelsesterrænet står i kontrast til nøglekarakteren, da området anvendes og ejes af forsvaret. Området er præget af lysåben natur, mange søer og sporadiske beplantninger, herunder mindre skovområder. Området er meget kuperet og indeholder det højeste punkt i karakterområdet, nemlig Kulsbjerg på 107 m, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Området indeholder store naturinteresser og drives ekstensivt. Det bærer dog også præg af forsvarets brug, f.eks. ved opkørte områder. Der er kulturhistoriske spor af tidligere bebyggelse (gårde placeret på markflader) og gamle haver omkring disse.
Stensbygaard godslandskab og husmandsudstykninger:
Området omkring Stensbygaard opleves som kontrast til nøglekarakteren. Området er et typisk godslandskab med store intensivt dyrkede marker. Bygningerne er placeret med udsigt over marker og til kysten. Omkring hovedbygningerne ligger en stor park omkranset af tæt hegn/hæk. Godslandskabet har alle klassiske elementer såsom skov, eng, marker, hovedbygning mv. Langs områdets veje ses vejtræer, især langs markvejene på markfladerne nord for hovedbygningerne er vejtræer (egetræer) markante. Der er et fravær af diger og hegn på godsets marker, men skovbryn og parken omkring hovedbygningerne fungerer som markant afgrænsning af landskabsrummene. Området indeholder også to mindre husmandsudstykninger, Femhuse og Stensbylinje, hvor husene ligger på række langs en mindre vej. Peterskirken opleves som en del af godslandskabet, pga. placeringen på godsets jord.
Stensbygaards store marker, markante solitærtræer og skovbryn i baggrunden. Fotoet er taget ved Peterskirken, hvor tilknytningen til godslandskabet fremgår tydeligt.
Petersgård godslandskab:
Området omkring Petersgård står i kontrast til nøglekarakteren, da godset har store markante marker omkring godsets store bygningsmasse. Landskabet opleves som et storskala landskab opdelt af få hegn. Hegnene er velbevarede og fremstår særligt velplejede. Yderligere ses allé op til bygningerne og langs vejene i området står vejtræer. Der er en typisk park omkring hovedbygningerne og godset er placeret lige i kanten af Hestehave Skov. Fra godslandskabet er der udsigt over kysten mod syd, og syd for Gl. Vordingborgvej ses engarealer, bæk og gamle egetræer. Området er også karakteriseret ved fravær af øvrig bebyggelse.
Fladt kystlandskab ved Kalvehave:
Det flade og åbne kystlandskab mellem Langebæk og Kalvehave opleves markant anderledes end resten af karakterområdet. Terrænet er markant fladere og hældningen mod kysten er slet ikke så markant, som i resten af området. Ligeledes opleves området meget åbent med fravær af den tætte beplantning langs kysten. Derfor er der udsigt over marker og strandenge langs kysten.
Det bølgede terræn i dødislandskabet og de mange bakker skaber et varieret landskab, som opleves lukket, dog er der mange højdepunkter, hvor der pludselig er udsigt. Primært er udsigter relateret til kysten og farvandet sydpå.
Øvelsesterrænet ved Kulsbjerg:
Områdets markante bakkede terræn og højdepunkter/udsigtspunkter, samt store naturindhold skaber et oplevelsesrigt landskab. På områdets overdrev kan ses sjældne plantearter, såsom orkidéer.
Stensbygaard godslandskab og husmandsudstykninger:
Det velbevarede godslandskab med store marker, hovedbygning, park, skov og egetræer skaber et oplevelsesrigt landskab, hvor man kan opleve en kulturhistorisk helhed.
Landskab mellem Stensby og Nørrehave skov:
Området er meget kuperet med store bakker og et højdepunkt med udsigt til farvandet Ulvsund.
Landskab syd for Bakkebølle:
Syd for Bakkebølle skråner terrænet markant ned mod kysten og falder hele 50 m på 1,5 km til kysten. Terrænfaldet og de retningsangivende levende hegn skaber et oplevelsesrigt landskab. Markerne bugter sig ned mod kysten og flere steder er der udsigt fra området til kysten. Helt nede ved kysten er tæt beplantning og det sidste stykke af turen ad Strandgaardsvej til kysten foregår i en lukket beplantning, som først åbner sig op ca. 100 m fra vandkanten. Kysten er præget af kystklinter med tæt beplantning langs kysten. Gennem beplantningen er små kig til vandet og Storstrømsbroen.
Oplevelsesrigt område syd for Bakkebølle.
Kile mod kyst ved Petersværft:
Ligesom landskabet ved Bakkebølle falder terrænet ned mod Petersværft 50 m på ca. 1,5 km. Det markante terrænfald og den lige vej ned mod kysten skaber et oplevelsesrigt landskab, som i en meget smal kile mod kysten. Undervejs langs vejen er der udsigt til vandet og Møn, samt de markante skovbryn på begge sider af vejen.
Kystlandskab mellem Langebæk og Kalvehave:
Det flade og åbne kystlandskab med strandenge og gamle solitærtræer langs kysten, samt udsigt til modstående kyster, samt Dr. Alexandrines Bro skaber det oplevelsesrige landskab.
Strandeng mellem Langebæk og Kalvehave. Udsigt til Borren på Møn
Vintersbølle Skov og Blegen:
Varieret skov med mange kulturspor. Desuden varieret terræn, bl.a. med kløfter. Naturværdien er også med til at gøre området oplevelsesrigt.
God tilstand
Kystlandskab mellem Langebæk og Kalvehave:
Kystlandskabet fremstår intakt med udsigt over vandet. Diger adskiller markerne og er fortsat intakte. Beplantningen på jorddigerne er sporadisk, således at det åbne landskab er bevaret.
Stensbygaard godslandskab og husmandsudstykninger:
Velbevaret godslandskab med intakte strukturer som fremstår vedligeholdt. Området er upåvirket af tekniske anlæg.
Petersgård godslandskab:
Velbevaret godslandskab med intakte strukturer som fremstår vedligeholdt.
Skovhuse:
Velbevaret struktur med bebyggelse langs vejen med intakte bevoksede diger op mod skovbryn. Området fremstår vedligeholdt, både mht. bebyggelse og bevoksede diger.
Marker ved Skovhuse med bevoksede diger vinkelret på Skovbrynet ved Skovhuse Skov.
Middel tilstand
Størstedelen af området er i middel tilstand, da området generelt har gennemgået en udvikling og ikke længere fremstår helt intakt. Det er bl.a. fjernelse af levende hegn og byudvikling. Yderligere er der områder, som mangler vedligeholdelse, herunder bebyggelse og levende hegn, som fremstår hullede.
Dårlig tilstand
Området omkring øvelsesterrænet på Kulsbjerg må betragtes som værende i dårlig tilstand, da de oprindelige karaktergivende strukturer (spredte gårde, dyrkede marker og hegn) er væk. Samtidig er området domineret, især lydmæssigt af Sydmotorvejen og yderligere af tekniske anlæg som skydebane, antennemast, hegn omkring mast og militært anlæg.
Omdannelsen af området til øvelsesterræn har dog skabt nye kvaliteter i området, herunder store naturkvaliteter.
Særlig sårbare landskaber
Kystlandskabet mellem Langebæk og Kalvehave er særlig sårbart overfor udvikling, der kan sløre den visuelle kontakt til kysten og det åbne landskab. De oplevelsesrige landskaber er særlig sårbare overfor sløring af de oplevelsesrige elementer. På øvelsesterrænet ved Kulsbjerg er det især sløring af terrænet og tilgroning, som vil fjerne den lysåbne natur, som området er sårbart overfor. Området syd for Bakkebølle og kilen til Petersværft er især sårbare overfor sløring af vejforløbet til kysten og tilplantninger, som lukker af for udsigterne. Området ved Bakkebølle er yderligere sårbart overfor sløjfning af hegn, som er vigtige retningsangivende elementer i området.
Godslandskabet omkring Stensbygaard er særligt sårbart overfor alle ændringer, netop fordi det fremstår så intakt og velbevaret som det gør. Det samme er gældende for Petersgård godslandskab.
Kalvehave Kirke er et markant element og orienteringspunkt på kyststrækningen og er sårbart overfor tilplantninger eller byudvikling, som vil sløre den solitære placering i landskabet.
Området omkring Skovhuse er særligt sårbart overfor ændringer, som vil sløre det særlig karakteristiske landskab. Ændringer, der kan sløre området er bl.a. byudvikling, fortætning langs vejen, samt tilplantninger, der vil sløre udsigten til skovbrynet. Yderligere er det sårbart overfor fjernelse af de retningsgivende diger/hegn.