Vurdering

Der knytter sig store rekreative kvaliteter til Knudshoved Odde, hvor den yderste del er fredet. Naturmæssigt rummer odden kystskov med naturskovskarakter, ege, skovmoser, skovsøer, strandoverdrev og stenet strand. Langs sandtangen Draget og videre ud ses mange fugle. Odden giver en særegen landskabsoplevelse med markante bakker, havets nærhed, åbne landskaber, græssende kvæg og stilheden. Den yderste del af odden, Knudshoved, kan kun opleves ved, at man vandrer derud. Udover fredningen af Knudshoved fra 1952, kom i 1992 en tinglyst aftale i stand, som skal bevare 450 hektar af landskabet fra Knudsskov til Knudshoveds spids, og som skal sørge for, at landskabet plejes og forbedres. Aftalen, som blev indgået mellem Rosenfeldt Gods, det daværende Storstrøms Amt og Danmarks Naturfredningsforening, kom i stand, fordi Danmarks Naturfredningsforening havde rejst en fredningssag. I stedet for en egentlig fredning indgik man den nævnte aftale, som kom til at dække et langt større areal end det rejste fredningskrav.

Knudshoved Odde er rig på fortidsminder. I området mellem Knudsskov og Draget er der en af landets vigtigste koncentrationer af stenalderbopladser fra slutningen af istiden. Ved parkeringspladsen i den østlige ende af Knudskov er der en meget velbevaret gravhøj med kammer.

I det nære landskab om Rosenfeldt Gods kan det arkitektoniske samspil mellem hovedbygning og avlsbygninger ses. Rosenfeldt Allé med portbygninger bidrager til at understrege symmetrien i anlægget. I dette område opleves godset fint. Store omgivende marker er en del af det nuværende og historiske landskabsbillede, der kendetegner godserne. Nordvest for Rosenfeldt Allé er et stemningsfuldt eng- og moseareal afgrænset af skovpartierne kaldet Valdemarsskov og Hestehave. Her står gamle solitærtræer og en rødpuset bolig, som indgår i sammenhængen med godsets øvrige bebyggelse.     

Et af mange fortidsminder.

Den sydlige kyst veksler mellem sandstrand, stenstrand og erosionskyst.

God tilstand

Den yderste fredede del, Knudshoved, og området vest for Knudsskov er i god tilstand. Dette gælder også hovedparten af områdets skove og den ældste del af bygningskomplekset ved Rosenfeldts hovedbygning. Skovenes afgrænsning er i dag som tidligere givet ved skovdiger, og landskabet fremstår meget intakt.

Engareal ved Valdemarsskov tæt ved Rosenfeldt Allé.

Middel tilstand

I den øvrige del af området er tilstanden middel. De bærende landskabselementer med skovbryn og kyststrækning samt de karakteristiske store marker står tydeligt. Men der er forsvundet stier, veje, levende hegn og bebyggelse, og der er sket en intensivering af markdrift, flere vådområder er blevet opdyrket. Landskabet er blevet mindre varieret end det var. Op mod Vordingborg By er området derimod blevet mere forstyrret og sammensat som følge af støjende infrastruktur, byfronter og højspændingsledninger. Alléen til Kuskeskov, som er et vigtigt landskabselement, er desuden i dårlig vedligeholdelsesmæssig tilstand.  

Oregård med de tilbageværende driftsbygninger og stuehus.

Særlig sårbare landskaber

Hele området, undtagen det i forvejen stærkt påvirkede landskab øst for Kuskeskoven tæt ved Vordingborg, er sårbart for ændringer. Der knytter sig til det udpegede særlige sårbare landskab store naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter. Godsets bygninger er truet af forfald og funktionstømning, og dermed i fare for gradvise nedrivninger, som vil udviske det kulturhistoriske lag, der stadig ligger i landskabet. Dette gælder også de landarbejderboliger, som historisk set har været knyttet til godset.  Landskabets særlige åbne karakter og den ro, visuelt som lydmæssigt, der knytter sig til området, er sårbart for tekniske anlæg og tilplantning med juletræer. Sådanne ændringer vil også være ødelæggende for kulturmiljøet.