Nyråd er omgivet af flere landbrugslandskaber, såvel som flere større skovområder herunder Nymark skov mod nord, Vintersbølle skov mod syd og Drejerskov mod øst. Byen stækker sig helt ned mod kysten ved Storstrømmen mod syd, samt den større Hulemosesø i øst som skaber et alsidigt naturlandskab i dets omgivelser med både grøn og blå natur. Størstedelen af Nyråd by befinder sig syd for Nyraad Hovedgade, hvor der er et stort parcelhuskvarter som strækker sig hele vejen ned til Storstrømmen og mod nordøst omkring Hulemosesøen.
Byen består primært af bolig bebyggelse og størstedelen af erhvervsbebyggelsen er centreret omkring centerområdet i hovedgaden.
Naturlandskabet omkring Nyråd.
Beskyttet natur
Gadekæret på matr.nr. 31, Nyråd, Vordingborg Grunde i den vestlige del af lokalplanområdet, er registreret som beskyttet sø i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3.
Beskyttelse betyder, at søens tilstand ikke må ændres - det vil sige at gennemførsel af projekter skal sørge for, at tilstanden i søen ikke ændres. Fx må anlægsarbejde ikke medføre at der køres affald / jord / grus og så videre ned i, eller omkring søen. Loven er restriktiv og overtrædelse kan betyde at søen skal reetableres i sin helhed.
Bygge- og beskyttelseslinjer
Der forefindes ingen Bygge- og beskyttelseslinjer inden for rammeområdet.
Natura 2000
Der er ikke registreret Natura 2000 områder indenfor planområdet.
Nærmeste Natura 2000 område er N168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund som består af Fuglebeskyttelsesområde nr. F84 der befinder sig ca. 5,5 km væk.
Lokalplanen vil ikke have påvirkning på dette område.
Bilag IV arter
Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor selve lokalplansområdet.
Dog er der flere forekomster af flagermus i naturområderne indenfor en radius af 700 m af lokalplanområdet, herunder Nymark skov, Vinterbølle Skov og Marienlyst.
Der er registreret flere arter af flagermus heriblandt Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus og Dværgflagermus.
Da lokalplanens afgrænsning er relativt tæt på disse områder og indeholder flere gamle træer, er der mulighed for at de potentielt kan bruges som ynglested af flagermus.
Den største trussel for flagermus generelt er menneskelige forstyrrelser og ødelæggelse af deres sommer- og vinterkvarterer, som er bygninger i bred forstand, og gamle træer med større hulheder, sprækker, løs bark, spættehuler og beskadigede grene.
Træer med hulheder og sprækker må derfor kun fældes i september og oktober. Forud for fældningen skal træet undersøges for evt. flagermus, hvis der findes flagermus i træet, må det ikke fældes. Heller ikke selv om det er i september eller oktober.
Vandløb
Der forefindes ikke vandløb indenfor lokalplansområdet.
