Bestemmelser

I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i §2 nævnte område:

Det er lokalplanens formål at

  • fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål i miljøklasse 2 - 5
  • fastlægge bebyggelsens højde, omfang, placering og ydre fremtræden
  • fastlægge bestemmelser om placering af butikker til pladskrævende formål
  • fastlægge bestemmelser for placering og art af store udvalgsvarebutikker
  • fastlægge bestemmelser for skiltning
  • sikre den grønne korridor gennem området
  • bevare eksisterende træer og muliggøre biodiversitet
2.1

Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matr.nr.:

Neder Vindinge by, Kastrup
5 a, 5 br, 5 bs, 5 bv, 5 bæ, 5 ci, 5 cm, 5 cr, 5 cy, 5 cø, 5 d, 5 db, 5 de, 5 e, 5 u, 5 v, 7000 h

Vordingborg Markjorder
1 a, 1 d,1 e,1 g,1 h, 1 i, 106 a, 106 d, 106 e, 106 i, 106 k, 106 n, 106 o, 106 p, 106 q, 106 r, 106 s, 106 t, 106 u, 106 v, 106 x, 106 y, 106 z, 106 æ, 106 ø, 106 aa, 106 ab, 106 ac, 106 ad, 106 ae, 106 af, 106 ag, 106 ah, 106 ai, 106 ak, 106 al, 106 am, 106 an, 106 ao, 106 ap, 106 aq, 106 ar, 106 as, 106 at, 106 au, 106 av, 106 ay, 106 az, 106 aæ, 106 aø, 106 bc, 106 bd, 106 be, 106 bf, 106 bg, 106 bh, 106 bi, 106 bl, 106 bm, 106 bn, 106 bo, 106bp, 106bq, 106 br, 117 , 7000 ac, 7000 ag, 7000 ah, 7000 ai, 7000 n

Kastrup by, Kastrup
1 a, 1 ab, 1 ae, 1 af, 1 ag, 1 ah,1 ai, 1 ak, 1 al, 1 am, 1 an, 1 ao, 1 ap, 1 aq, 1 ar, 1 as, 1 at, 1 au, 1 av, 1 ax, 1 ay, 1 az, 1 aæ, 1 c, 1 f, 1 h, 1 m, 1 n, 1 o, 1 q, 1 r, 1 t, 1 x, 1 y, 1 z, 1 ø, 1 aa, 4 df, 4 dg, 4 dh, 4 dm, 4 dn, 4 do, 5 fg, 26, 32, 33, 34, 35,36, 7000 g, 7000 m, 7000 n, 7000 o, 7000 p, 7000 q

samt alle matrikler, der efter den 10. november 2025 udstykkes fra disse. 

2.2

Området ligger delvist i landzone. Ved offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan, overføres landzonearealet, som er vist med skravering på kortbilag 2, til byzone.

Lokalplanområdet er opdelt i følgende delområder:

E  = erhvervsområde

O  = område til offentlige formål

G  = område til grønne formål

Delområderne fremgår af kortbilag 3. 

Lokalplanområdet anvendes til erhvervsformål, offentlige formål og grønne formål. 

Erhvervsformål

4.1

Delområde E må anvendes til:

Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 2-5. Nybyggeri skal placeres så miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i forhold til boliger og boligområder uden for lokalplanområdet kan overholdes. I forhold til boliger inden for lokalplanområdet skal miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i forhold til blandede bolig- og erhvervsområdet kunne overholdes. Den del af område E, der er vist med rød skravering på kortbilag 3 må kun anvendes til administrationsvirksomheder og grønne områder. Der må ikke etableres funktioner, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet.

Detailhandelsvirksomheder i form af butikker til pladskrævende varegrupper, og butikker til storeudvalgsvarebutikker. Store udvalgsvarebutikker må kun placeres i området hvis disse naturligt hører sammen med butikker til pladskrævende varegrupper. Butikker, som naturligt hører til i bymidten - se uddybning i redegørelsen - må ikke placeres i lokalplanområdet. 

Offentlige formål

4.2

Delområde O må anvendes til:

Uddannelsesinstitutioner, skoler, værkstedsfaciliteter til uddannelsesformål. Nybyggeri skal placeres så miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i forhold til boliger og boligområder uden for lokalplanområdet kan overholdes. I forhold til boliger inden for lokalplanområdet skal miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i forhold til blandede bolig- og erhvervsområdet kunne overholdes. 

Grønne områder

4.3

Delområde G må anvendes til:

Spredningskorridor, eksisterende vandløb - der kan fritlægges, randbeplantning, stier, søer, forsinkelsesbassiner. 

Nedrivning

4.4

Før der kan gives tilladelse til at rive bygninger ned, skal proceduren omkring undersøgelse af bygningen for spor af flagermus være dokumenteret. Hvis der konstateres spor efter flagermus må bygningen kun rives ned mellem den 1. september og den 31. oktober.

Bevaringsværdig bebyggelse - beliggende på Næstvedvej 72 og 74 - må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Vordingborg Kommunes tilladelse.

Lokalplanområdet kan udstykkes efter behov. 

Inden for delområde E skal minimumsgrundstørrelse være 2.000 m2. 

7.1

Den primære vejadgang til lokalplanområdet er Næstvedvej, og den primære vej i lokalplanområdet er Hovedakslen. Nye adgangsveje, der betjener flere ejendomme skal tilsluttes Hovedakslen.

7.2

Nye veje kan etableres efter behov. Nye veje skal udlægges i et 12 meter bredt tracé. Vordingborg Kommune som vejmyndighed skal give tilladelse til etablering af nye veje.

Nye veje og tilhørende funktioner skal indrettes og udføres således at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres.

Vejenes tværprofil skal udformes som et v-profil, så regnvand kan løbe i vejmidten. Længdeprofilen på vejene skal udformes, så regnvand kan afledes.

For enden af hver lukket vej skal der anlægges en vendeplads beregnet for lastvogne (fx renovationsvogne, flyttevogne).

7.3

Der kan etableres indtil 2 overkørsler af 5,5 meters bredde til hver virksomhed. Begge vejadgange til en virksomhed skal etableres til samme vej. Der må ikke etableres direkte overkørsel til Hovedakslen. Bestemmelser om overkørsler gælder både erhvervsvirksomheder og uddannelsesvirksomheder. 

7.4

Stier, pladser og gangarealer skal anlægges efter principperne i universelt design, med henblik på at skabe en god tilgængelighed for alle. Man skal til enhver tid kunne tilgå og bevæge sig på og mellem stier, pladser, gangarealer, parkeringsarealer, opholdsarealer og oplevelsesrum via niveaufrie flader eller ramper o. lign. med maks. hældning efter gældende bygningsreglement, fast jævn belægning, ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

7.5

Gangbaner skal udgøre én plan flade dvs. ikke to eller flere spor af belægning og være tydeligt afgrænset fra øvrige arealer. Gangbaner skal indeholde naturlige ledelinjer eller ledelinjer udført ved hjælp af særlige ledelinjeelementer såsom lys, materialer, afvigende farvestruktur og overfladestruktur. Gangarealer skal anlægges uden store niveauspring og trin. Der skal være mulighed for niveaufri adgang mellem parkeringsareal og gangareal. Til gangarealer skal der anvendes  en fast, jævn belægning, som belægningssten, jævn grusbelægning, eller asfalt. Brosten og kløvede sten må ikke anvendes på gangarealer. 

7.6

Stier skal anlægges med henblik på at skabe en god tilgængelighed for alle. Store niveauspring og trin skal undgås på stier, og disse skal anlægges med fast, jævn belægning, som belægningssten, fast grusbelægning, fliser eller asfalt. Brosten og kløvede sten må ikke anvendes på stier.

Eksisterende stier skal bevares. Kortbilag 4 viser eksisterende stier. 

Al parkering skal foregå på egen grund. Der skal etableres så mange parkeringspladser på egen grund, som der er behov for til at betjene den aktuelle brug af den enkelte grund.

Der skal etableres minimum følgende antal parkeringspladser:

  • 1 parkeringsplads pr. 100 m2 butiksareal
  • 1 parkeringsplads pr. 100 m2 erhvervsareal 

Belysning inden for området må kun udføres på master eller pullerter med en maksimal lyspunkthøjde på 10 meter med nedadvendt lyskegle som vist i redegørelsen.

Ved alle udendørs lyskilder - både belysning på parkeringsarealer, veje og belysning opsat på bygninger - skal der anvendes varm-hvide nuancer med maksimalt 3.000 kelvin. 

10.1

Der må maksimalt opsættes 3 flagstænger pr. virksomheder hver med en maksimal højde på 12 meter i forhold til eksisterende terræn, som fremgår af kortbilag 4.

10.2

Hvis en virksomhed grænser op til flere veje må der opsættes 3 flagstænger for hver vej virksomheden grænser op til. Der må kun opsættes 3 flagstænger mod den enkelte vej.

10.3

Virksomheder med en samlet facadelængde på over 100 meter må opsætte yderligere 3 flagstænger.

10.4

Hver virksomhed må opsætte en pylon. Pylonen skal placeres ved virksomhedes overkørsel / en af en virksomheds overkørsler. Pyloner må maksimalt være 1,5 meter brede og have samme højde som virksomhedens bygninger. Højden beregnes i forhold til eksisterende terræn som fremgår af kortbilag 4. Pyloner må indeholde lys eller belyses efter de samme regler som belysning i øvrigt.

10.5

Der kan opsættes pladeskilte ved overkørsel til en virksomhed. Et pladeskilt kan indeholder flere virksomheders navne og må maksimalt være 5 meter højt målt i forhold til eksisterende terræn, som fremgår af kortbilag 4.

10.6

Der må ikke opsættes skilte med rullende eller udskiftelige reklamer i lokalplanområdet.

11.1

Der må ikke opsættes antenner i lokalplanområdet. 

11.2

Der kan placeres solenergianlæg på bygninger med taghældning på 25 grader eller højere. Der må ikke etableres solceller på terræn nærmere veje og stier end 20 meter.

11.3

Det er ikke tilladt at etablere husstandsvindmøller inden for lokalplanområdet. 

11.4

El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 

11.5

Der kan etableres tekniske anlæg som transformatorstationer inden for lokalplan området. Hvis et teknisk anlæg er større end 5 m2 skal der etableres beplantning omkring det. 

11.6

Tekniske installationer som ventilationsanlæg, køleanlæg, varmepumper og lignende skal integreres i bebyggelsen. 

12.1

Ny bebyggelse skal placeres 25 meter fra Næstvedvejs vejmidte, 20 meter fra Hovedakslens vejmidte, 15 meter fra Vindrosens vejmidte og 10 meter fra øvrige vejes vejmidter. Bebyggelse skal placeres 25 meter fra Brovejens vejmidte. 

12.2

I delområde E og O skal minimumsafstanden fra bebyggelse til nabo- og vejskel være 5,0 meter. 

12.3

I delområde E og O skal bebyggelse opføres med gavl eller facade parallelt med vejen. 

12.4

I delområde G må der ikke opføres bebyggelse udover i de områder der er vist med skravering på kortbilag 3.

Bebyggelsesprocent

13.1

Bebyggelsesprocenten for områderne fastsættes til

  • 40 i delområde E - bebyggelsesprocenten beregnes af den enkelte grund
  • 40 i delområde O - bebyggelsesprocenten beregnes af den enkelte grund
  • 15 for den enkelte have i område G, dog maksimalt 30 m2 

.

 

13.2

Det maksimale bruttoetageareal for

  • udvalgsvarebutikker til pladskrævende varegrupper er 3.000 m2
  • store udvalgsvarebutikker er 2.000 m2

I delområde E1 kan der opføres en stor udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på 7.500 m2. 

Højde og etageantal

13.3

Bebyggelsens højde og etageantal

  • I delområde E og i delområde O skal bebyggelsen opføres i maksimum 2 etager i en maksimal højde på 20 meter.
  • I delområde G skal bebyggelse opføres i 1 etage i en maksimal højde på 3,0 meter. 
13.4

Der kan opføres skorstene eller andre lignende bygningsdele i større højde, når det vurderes nødvendigt for virksomhedens drift. 

Nedrivning

13.5

Før der kan gives nedrivningstilladelse, skal proceduren omkring undersøgelse af bygningen for spor af flagermus være dokumenteret. Hvis der konstateres spor efter flagermus må bygningen kun rives ned mellem den 1. september og den 31. oktober.

14.1

Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer til tage eller facader. Materialer må maksimalt have en glanstal på 16 målt efter ISO 2814 2014 metoden - drivhuse og orangerier undtaget. 

14.2

Bebyggelse skal fremstå i farver eller blandinger af farver fra jordfarveskalaen - vist på bilag B. Vinduer, døre og porte kan udføres i andre farver.

I delområde G skal bebyggelse opføres i træ. Udover nævnte farver må bebyggelse fremstå i træets naturlige farve. 

14.3

Tage skal udføres med en minimum hældning på 5 grader.

Ved en hældning under 10 grader skal der etableres en kronekant med en højde på 20 cm. 

14.4

Ved opførsel af ny bebyggelse skal vareindlevering etableres på bygningssider der vender væk fra beboelse i og uden for lokalplanområdet. Hvis dette ikke er muligt skal der etableres hegn bestående af støjskærm mod beboelse. Støjende installationer som kompressorer, aftræk, ventilation og lignende skal placeres på bygningssider, der vender væk fra beboelse. 

15.1

Arealer der ikke anvendes til bygninger, indkørsel, køreareal, varegårde og parkeringspladser, skal anlægges og vedligeholdes som have / park. 

15.2

Maksimalt 30 % af den enkelte grund må befæstes. Hvis mere end 30 % befæstes skal der etableres anlæg til lokal tilbageholdelse af regnvand. Disse kan etableres som forsinkelsesbassiner, grøfter / kanaler, regnbede eller lavereliggende områder, der kan tåle at blive oversvømmet. Anlæg til lokal tilbageholdelse af regnvand skal kunne indeholde regnmængder svarende til en 5 års regnhændelse.

15.3

Arealet mellem vejbyggelinien og vejen må ikke benyttes til oplag, gårdsplads, parkering eller lignende. 

15.4

Delområde G udgør en grøn korridor, som indeholder grønne områder, vandhul og åen Præstegårdsgrøften. I delområde G må der ikke bygges eller henstilles biler, oplag eller lignende. 

15.5

Der må ikke uden for lokalplanområdets anlagte parkeringspladser samt inden for lokalplanområdets ubebyggede arealer, veje, stier henstilles:

  • både
  • trailere
  • campingvogne
  • lastbiler
  • uindregistrerede biler
16.1

Al beplantning i lokalplanområdet skal bestå af hjemmehørende / egnskarakteristiske / lokalitetstilpassede planter - se planteliste i bilag A. 

Eksisterende større træer må ikke fældes. Se desuden procedure beskrevet i redegørelse side 29.

16.2

Der skal etableres og vedligeholdes levende hegn mod det åbne land i overensstemmelser med redegørelsen. Hegnet skal etableres i skel mod det åbne land på den strækning, der er vist på kortbilag xx. Hegnet skal være minimum 5 meter bredt. Der kan opsættes af dyrehegn på 1,8 meter i skel i op til 10 år til beskyttelse af planterne i hegnet. 

16.3

Hegn skal etableres som levende hegn i form af hæk i maksimalt 1,8 meters højde. Der kan etableres trådhegn indvendigt på levende hegn. Trådhegn må ikke være højere end 1,8 meter. Levende hegn mod skel til vej skal placeres 30 cm inde på grunden. 

16.4

Der må kun opsættes hegn langs delområde G's grænse. Der må ikke opsættes hegn på tværs af delområdet. I delområde G kan der etableres skov, blandede beplantninger, vandhuller, vandløb, græsarealer, og stier. Alle elementer i delområde G skal bidrage til at øge biodiversiteten. Eksisterende beplantning i delområde G skal bevares.

Lokalplanen indeholder ingen bestemmelser om grundejerforening.

Følgende skal være opfyldt før der kan gives ibrugtagningstilladelse:

  • Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er færdigmeldt tilslutning af spildevand.
  • Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering m.v. som anført under lokalplanens § 8.
  • Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ejendommens ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens § 9 og 10.
  • Før byggemodning igangsættes i området skal Museerne.dk Vordingborg kontaktes for eventuelle udgravninger i arkæologiske interesseområder.

 

Der findes i området en række servitutter. I de servitutter hvori der måtte findes bestemmelser som er i strid med lokalplanen, vil det til enhver tid være lokalplanens bestemmelser, der gælder. Servitutter, der er i strid med lokalplanen skal aflyses, hvis der er behov for det.

Følgende lokalplaner aflyses med vedtagelse af nærværende lokalplan:

  • Lokalplan nr. E-17.01.01
    Erhvervsområde Møllegården, Vordingborg
  • Lokalplan nr. E-301.2
    Erhvervsområde ved Sigynsvej

Følgende lokalplaner aflyses delvist med vedtagelse af nærværende lokalplan:

  • Byplanvedtægt
    for et boligområde ved Næstvedvej i Neder Vindinge (Valdemarsgården m. m.)