Andre planer

Spildevandsplan

Arealet ligger inden for kloakoplande ifølge den gældende spildevandsplan, og er separat kloakeret.  Afledning af spildevand, regnvand og tag– og overfladevand skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende spildevandsplan. En lille del af området ligger uden for spildevandsplanens kloakoplande. 

Drikkevandsforsyning

Lokalplanområdet ligger dels inden for Vordingborg Forsyningsområde for drikkevand og dels inden for Kastrup Neder Vindinge Vandværks forsyningsområde.

Affald

Vordingborg Kommunes affaldsregulativer gælder for området.

Grundvandsbeskyttelse

Lokalplanområdet ligger dels i et område med drikkevandsinteresser og dels i et område med særlige drikkevandsinteresser. Inden for område med særlige drikkevandsinteresser må der ikke foregå aktiviteter, der vurderes at være en væsentlig risiko for grundvandet. Det kan fx være håndtering af større enheder af forurenende flydende stoffer, fx pesticider, olie, benzin, maling, sprinklervæske, rengøringsmidler.

Dræn

Ved udvikling af området skal bygherre være opmærksom på at den eksisterende afvanding af området skal opretholdes og at vandets naturlige forløb ikke må hindres. Der må ikke ændres på eksisterende afvandingsforhold, eller anlægges nye vandløb eller dræn, uden godkendelse fra Vordingborg Kommune. Man må ikke ændre terrænet, så overfladevandet løber til andre ejendomme på en anden måde end det gjorde inden terrænændringen.

Hvis tag- og overfladevand fra byggeriet skal ledes til dræn, kan der blive stillet vilkår om forsinkelse, samt medbenyttelsestilladelse. Det vil desuden kræve en spildevandstilladelse.

Klimaplan

I forbindelse med realisering af nærværende lokalplan vurderes det, at området kan indeholde løsninger til aflastning af regnvandskloakken, og at regnvand kan håndteres over jord.

Udnyttelse af overfladevand skal indgå som rekreative elementer – fx en af nedenstående løsninger, der alle kræver en spildevandstilladelse:

  • etablering af grønne tage
  • brug af gennemtrængelige overflader på befæstede arealer
  • etablering af regnvandsbassiner, søer, damme, render og grøfter
  • omdannelse af parkeringspladser til midlertidig forsinkelse af regnvand
  • omdannelse af grønne arealer til midlertidig forsinkelse af regnvand
  • etablering af regnbede

I forbindelse med anlægsprojekter til nyt byggeri skal der tages højde for ændrede klimaforhold – primært i forhold til stigende nedbørsmængder.

Grønne registreringer

Lokalplanområdet indeholder kommunalt ejede arealer, som vedligeholdes af Vordingborg Kommune.

Jordforurening

Områdeklassificering

En del af arealet er omfattet af områdeklassificering. Det betyder, at jorden kan være lettere forurenet. Flytning af jord bort fra ejendommen er omfattet af reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen. Jordflytningen skal derfor anmeldes til Vordingborg Kommune via den digitale anmeldeløsning på kommunens hjemmeside. Der kan læses mere om områdeklassificering og jordflytning på Vordingborg Kommunes hjemmeside.

Med vedtagelse af nærværende lokalplan vil hele området blive omfattet af områdeklassificering. 

Jordarbejder

Al flytning af jord i områder der er områdeklassificeret skal i henhold til reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen anmeldes til kommunen.

Såfremt der under bygge- eller jordarbejdet konstateres en forurening, eller opstår en mistanke om en forurening, skal arbejdet standses og Vordingborg Kommune kontaktes. Kontaktoplysninger til Jordforureningsgruppen findes på kommunens hjemmeside.

Jordforurening

En del af lokalplanområdet er kortlagt som forurenet på V1 niveau på grund af olietanke, vaskeplads og olieudskiller og på V2 niveau på grund af slaggeudlæg.

Jordflytning bort fra den kortlagte del af ejendommen er omfattet af reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Det betyder, at jorden skal holdes adskilt fra anden jord på ejendommen, og at den skal analyseres, enten på stedet inden den køres væk eller på et miljøgodkendt anlæg. Ved analysering af jorden skal ejendommens historik tages i betragtning. Jordflytningen skal anmeldes via den digitale anmeldeløsning på kommunens hjemmeside.
Hvis der skal graves i slaggerne eller de skal flyttes/køres væk, så skal Vordingborg Kommunes jordforureningsgruppe kontaktes på mailadressen jordforurening@vordingborg.dk.  

Støj

Da lokalplanen dels planlægger for anvendelse til erhvervsformål og dels allerede indeholder mange erhvervsvirksomheder, vil der blive generet en del støj internt i området og også ud af området. Miljøstyrelsens vejledende grænsekriterier for støj i forhold til boliger og boligområder uden for området skal overholdes. De eksisterende enkeltboliger inden for området vurderes som blandet bolig- og erhvervsområder.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj

  Hverdage 7-18
  Lørdage 7-14

  Hverdage 18 - 22
  Lørdage 14 - 18
  Søn- og helligdage 7 - 22

  Alle dage 22 - 07
Områder med erhvervsvirksomheder 60 dB 60 dB 60dB
Blandet bolig- og erhvervsområder 55 dB 45 dB 40 dB
Boliger og boligområder uden for området 45 dB 40 dB 35 dB

Servitutter

Der er vedtaget mange servitutter for de enkelte ejendomme inden for lokalplanområdet. I forbindelse med nyt byggeri på den enkelte grund skal servitutterne gennemgås. De servitutter, der er i strid med lokalplanens bestemmelser skal ophæves før der bygges på grunden.

Miljøscreening

Kommuneplantillæg nr. 41 og Lokalplan E 17.01.03 Erhvervsområde Møllegården, Vordingborg er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) - LBK nr. 1976 af 27.10.2021, og er som udgangspunkt omfattet af krav om udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport.

Vordingborg Kommune har vurderet at planerne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2. Det vil sige at planerne kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer. Planerne skal således kun miljøvurderes hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Der er sideløbende med udarbejdelsen af planerne foretaget en screening af planforslagenes konsekvenser for det omgivende miljø, hvor relevante myndigheder er blevet hørt. 

Nærværende lokalplan har gennemgået screening ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Screeningen har gennemgået om planen har væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Det er ud fra screeningen vurderet at der ikke skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport til nærværende lokalplan.