Projekt 2008 - 2010

Projektet 2008-2010

I 2006 udpegede Kulturarvsstyrelsen og Realdania fire kulturarvskommuner. Disse blev i et toårigt kulturarvskommuneprojekt analyseret for deres muligheder for at lade kulturarven være bærende som en aktiv ressource i den lokale udvikling.

To år senere blev forløbet gentaget med fire nye kommuner, herunder Vordingborg Kommune. Med SLA-arkitekter som samarbejdspartner gennemførtes således et kulturarvsprojekt som var baseret på erfaringerne fra den første runde af kulturarvskommuneprojektet.

Her arbejdede man konkret med at forankre intentionerne om at implementere kulturarven i faktiske forhold og sikre deres relevans for dem der senere skulle anvende dem. Man ville ”...undersøge, hvilke særlige kvaliteter en landsby, en købstad eller lignende skal have, for at det er sandsynligt at udviklingstiltag baseret på kulturarven bliver vellykkede.”(fra Vordingborg Kommunes kulturarvsprojekt, 2008)

Samtidig hermed arbejdede man bevidst med at udvikle en metode der kunne anvendes i forbindelse med de nævnte mål.

Forløbet inddeltes i 6 faser.

Fase 1 og 2

Handlede om at indsamle viden om lignende projekter og relevante problemstillinger (screening af forskning indenfor oplevelsesindustri og turisme i landregioner) og finde frem til de menneskelige ressourcer der kunne benyttes i Vordingborg Kommune (interessentanalyse).

Fase 3

Handlede om at analysere udvalgte områder og herefter udvælge til nærmere undersøgelse (udpegning af fokusområder) og om at undersøge hvilke kvaliteter der forudsattes for udviklingsinitiativer (præcisering af projektets vision).

Fase 4 og 5

Var et skitseprojekt for kulturarvsbaseret udvikling i Lundby der blev til i samarbejde med borgere i Lundby. Med afsæt i SLA`s vinderprojekt, en helhedsplan for Vordingborg, blev der også analyseret for denne (Se herom under Byudvikling).

Formålet med skitseprojektet var at finde frem til ” hvordan en fysisk udvikling/forandring kan finde sted under hensyntagen til stedets kulturarv” (fra Skitseprojekt Lundby, Vordingborg Kulturarvskommuneprojekt, 2009). Skitseprojektet tog udgangspunkt i beskrevne karakteristika for kulturarven og i input fra en oprettet arbejdsgruppe (kommune, museum, lokalråd). Projektet blev bearbejdet af SLA og herefter igen revideret af arbejdsgruppen, netværk og igennem workshops med borgere.

Fase 6

Bestod i en opstilling af generelle kvalitetskriterier og anbefalinger. Der blev udarbejdet et notat, som beskriver hele forløbet.

Konferencen om kulturarv den 26.5.2010: