Bestemmelser

Der er lokalplanens formål:

  • at udlægge området til boliger,
  • at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden,
  • at udlægge principper for vej- og stiføring,
  • at udlægge fælles friarealer.
2.1

Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr.nr. 26a, Skovhuse By, Ø. Egesborg.

2.2

Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Med nærværende lokalplan overføres området til byzone.

Ingen bestemmelser.

4.1

Området skal anvendes til boligformål.

4.2

Boliger skal opføres som tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse.

4.3

Der må ikke drives erhverv fra den enkelte bolig.

Ingen bestemmelser.

Den enkelte matrikel skal udstykkes med en minimumstørrelse på 160 m2 og maksimumstørrelse på 230 m2.

7.1

Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra Stivænget via Skovhusevej i princippet som vist på kortbilag 2.

7.2

Alle veje i lokalplanområdet udlægges som private fællesveje. Vejene udlægges i en bredde på mindst 5 meter.

Stier udlægges i en bredde af mindst 1,5 meter.

Alle veje i lokalplanområdet skal være asfalterede.

7.3

Der skal etableres vendepladser i hver ende af boligvejen.

7.4

Stier, pladser og gangarealer skal være med fast jævn belægning og anlægges efter principperne i universelt design, med henblik på at skabe en god tilgængelighed for alle. Man skal til enhver tid kunne tilgå og bevæge sig på og mellem stier, gangarealer, parkeringsarealer og opholdsarealer via niveaufrie flader eller ramper o. lign. med maks. hældning efter gældende bygningsreglement.

8.1

Der skal etableres parkeringspladser svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.

8.2

Parkeringspladser kan enten etableres i tilknytning til den enkelte bolig eller i tilknytning til områdets fælles arealer og øvrige grønne arealer.

9.1

Ved alle typer udendørs belysning i området skal lyskilden være nedadrettet og med stor spredning for at sikre et jævnt og ikke for kraftigt lys. Ved alle lyskilder skal der anvendes hvide eller gule nuancer. Ingen typer belysning må give anledning til blænding for forbipasserende eller naboer.

Ingen bestemmelser.

11.1

Der må ikke opsættes antennemaster inden for lokalplanområdet.

Parabolantenner og øvrige antenner kan opsættes i private haver opsat på bræt eller lignede i en højde af maksimalt 1,5 m fra jorden til centrum af parabolen. Paraboler eller øvrige antenner må ikke opsættes på bygningerne.

11.2

Elledninger, herunder til udendørs belysning, må kun udføres som jordkabler.

12.1

Boligbebyggelse skal opføres indenfor de viste byggefelter på kortbilag 2.

12.2

Bebyggelse til fælles formål såsom fælles affaldskur, cykelparkering, bålhytte og lignede kan opføres i området udlagt til fælles areal som vist på kortbilag 2.

13.1

Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 40%.

13.2

Der må i tilknytning til den enkelte bolig maksimalt opføres samlet 20 m2 sekundær bebyggelse såsom garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede terrasser og lignede bygninger.

14.1

Bygninger indenfor byggefelt 1, 2, 5 og 6 må opføres i 1 etage (se bilag 2).

Bygninger indenfor byggefelt 3 og 4 må opføres i 1-2 etager (se bilag 2).

14.2

Intet punkt af 1 etages bygningernes ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 5 meter målt fra eksisterende terræn. Intet punkt af 2 etages bygningernes ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 7,5 meter målt fra eksisterende terræn.

14.3

Facader på boliger skal fremstå som blank eller filtset murværk. På den enkelte bolig kan op til 50% af facaden bestå af enten træ eller fibercement. Fibercement må ikke fremstå som træ.

Facader på øvrige bygninger kan bestå af andre materialer.

14.4

Tagets hældning med det vandrette plan må maksimalt være 5 grader.

14.5

Tagbeklædning på boliger skal bestå af tagpap.

Tagbeklædning på øvrige bygninger kan bestå af andre materialer. Tagbeklædningen må dog ikke give anledning til genskinsgener.

14.6

Vinduer og døre (rammer og karme) skal udføres med træ, metal eller en kombination af disse.

14.7

Solfangere kan opsættes på taget parallelt med eller integreret i tagfladen.

15.1

Der skal udlægges et fælles areal, som vist på kortbilag 2. Arealet skal anlægges som et grønt areal, med mulighed for bebyggelse som beskrevet i §12.2.

15.2

Øvrige arealer som ikke anvendes til boliger, haver, fælles arealer, veje eller parkering, skal anlægges som grønne områder.

Hegn skal etableres som levende hegn i form af hæk i maks. 1,2 meters højde. Der kan etableres trådhegn indvendigt på levende hegn. Trådhegn må ikke være højere end 1,2 meter. Levende hegn mod skel til vej skal placeres 30 cm inde på grunden.

17.1

Inden for lokalplanområdet skal der oprettes én grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet.

17.2

Grundejerforeningen skal oprettes inden yderligere udstykning i området.

17.3

Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af områdets veje, stier, og fælles friarealer, herunder anlæg til håndtering af regnvand, inden for lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen.

17.4

Grundejerforeningen skal tage skøde på private fællesveje og stier (§7) samt fællesarealer (§15.1) Grundejerforeningen skal ligeledes tage skøde på øvrige arealer som beskrevet i §15.2.

17.5

Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Vordingborg Kommune.

17.6

Vordingborg Kommune kan kræve, at grundejerforeningen sammenslutter sig med grundejerforeninger for tilgrænsende områder.

18.1

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført under lokalplanens §8.

18.2

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ejendommens ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens §15 og §16.

Servitutter, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser kan aflyses efter planlovens §18.

Ingen bestemmelser.