Alle arter som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV er beskyttet, uanset om de yngler og raster i eller uden for habitatområderne. Ud fra Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg, 2007), samt generelt kendskab til arternes levestedspræferencer og lokale registreringer forventes følgende arter potentielt at forekomme nær lokalplansforslags-området: stor vandsalamander, løvfrø, springfrø, spidssnudet frø, markfirben og en række arter af flagermus.
Flagermus
I en radius af 2 km af projektområdet, er der registreret ét fund af flagermus, ca. 1,2 km sydvest for:
Bredøret flagermus || Barbastella barbastellus
Brunflagermus || Nyctalus noctula
Dværgflagermus || Pipistrellus pygmaeus
Brun langøre || Plecotus auritus
Sydflagermus || Eptesicus serotinus
Troldflagermus || Pipistrellus nathusii
Vandflagermus || Myotis daubentonii
Lokaliteten ligger ikke indenfor de kerneområder, der blev fundet på Sydsjælland i en flagermusundersøgelse fra 2018 (Johansen, Thomas W. 2017. Flagermus i Vordingborg Kommune. Sydøstsjælland).

Cirklerne repræsenter kerneområder for flagermus på Sydøstsjælland fra en flagermuseundersøgelse foretaget i 2017 (Johansen, Thomas W. 2019. Flagermus i Vordingborg Kommune, Sydøstsjælland).

Cirklerne repræsenter kerneområder for flagermus på Sydøstsjælland fra en flagermuseundersøgelse foretaget i 2017 (Johansen, Thomas W. 2019. Flagermus i Vordingborg Kommune, Sydøstsjælland).
Den største trussel for flagermus generelt er menneskelige forstyrrelser og ødelæggelse af deres sommer- og vinterkvarterer, som er bygninger i bred forstand, hule træer og træer med sprækker og løs bark. Det nybyg der godkendes med lokalplanen, vurderes ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for nogen af de førnævnte arter af flagermus. Dette baseres på, at der ikke fældes store, gamle træer, at arbejdet vil foregå i dagtimerne, og at der er min. 500 meter til observationerne. Imidlertid, skal bygherre gøres opmærksom på, at hvis der stødes på flagermus, skal arbejdet stoppes øjeblikkeligt og den lokale vildtkonsulent hos Naturstyrelsen skal kontaktes.
Stor vandsalamander, løvfrø, springfrø, spidssnudet frø og markfirben
I nærområdet til lokalplansforslaget er der udover flagermus, bestande andre bilag lV arter. Derfor har Ravn Nature ApS på vegne af bygherre, foretaget en undersøgelse af byggeprojekts betydning for bilag lV arter og naturtyper omfattet af habitatdirektivets beskyttelse.
Undersøgelsen konkluderer, at den planlagte byggemodning og etablering af rækkehuse på matr. nr. 26a, Skovhuse By, Øster Egesborg, ikke vil have nogen negativ påvirkning af arter eller naturtyper omfattet af habitatdirektivets beskyttelse (som inkluderer bilag lV arter fra habitatbekendtgørelsen).
Kommunen tilslutter sig rapporten fra Ravn-Nature, som konkluderer at projektområdet vurderes til ikke at rumme egnede leve- eller ynglesteder for bilag IV-arter og projektet vurderes derfor ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter.
Konklusion
De eneste arter, der vurderes potentielt at forekomme inden for projektområdet, er arter af flagermus i forbindelse med fouragering. Lokalplansforslag-afgrænsning rummer ingen levesteder for flagermus og vil heller ikke medføre nedrivning af bygninger og kun fældning af nåletræer, som vurderes ikke at udgøre levested for flagermus.
Projektet vurderes derfor ikke at påvirke eventuelle individer af flagermus, som måtte benytte sig af området, f.eks. i forbindelse med fouragering, fordi arbejdet finder sted i dagtimerne og at der er min. 1,2 km meter til observationerne.
Imidlertid skal byggeherre være opmærksom på, at hvis der under ombygning stødes på flagermus, skal arbejdet stoppes øjeblikkeligt og den lokale vildtkonsulent hos Naturstyrelsen skal kontaktes. Dertil skal der i anlægsfasen opstilles paddehegn, for at undgå individdrab af padder, der eventuelt måtte krydse området.
Ifølge habitatdirektivet skal væsentlighedsvurderingen også omfatte mulige kumulative påvirkninger, eksempelvis i forhold til allerede vedtagende planer, som endnu ikke er realiseret, og fra planer og projekter, som ligger i forslag. Der er ikke kendskab til øvrige planer eller projekter, som vurderes at give anledning til kumulative påvirkninger i samspil med dette lokalplansforslag.