FORSLAGETS RETSVIRKNINGER I HENHOLD TIL PLANLOVENS § 17
Forslaget har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Retsvirkningen gælder indtil den endeligt vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år efter offentliggørelsen af forslaget. Det vil sige at så længe lokalplanforslaget er i offentlig høring kan der ikke gives byggetilladelser eller andre tilladelser inden for lokalplanområdet.
Efter udløbet af fristen for høringen kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde.