Kirker
Lokalplanområdet er hverken omfattet af kirkeomgivelse fjernvirkning eller nærvirkning.
Kulturmiljøer
I lokalplanområdet findes stævnede hasselkrat. Stævning er en ældgammel og kulturhistorisk værdifuld driftsform, der fortæller en vigtig historie om tidligere tiders brug af skovens ressourcer. Hasselkrat gav materialer til gærder, hegn, brændsel, husbyggeri m.m. Derudover er hasselstævning værdifuld for biodiversiteten og skaber bl.a. levesteder for en bred vifte af arter. Stævnede hasselstubbe (stævningsstole) kan blive meget gamle og fungerer som en stabil base for økosystemet.
Bevaringsværdige bygninger
Ejendommen på Egelyvej 14 er registreret med en SAVE-værdi på 5.
Udtalelse fra Museum
Museum Sydøstdanmark har udført en arkivalsk kontrol jf. museumslovens §23 og meddeler, at der ikke er registreret væsentlige fortidsminder på lokalplansområdet. Arealet er delvist befæstet og bebygget og museet anser det derfor for usandsynligt, at der er fortidsminder bevaret på arealet.
Hvis der i forbindelse med grave- og anlægsarbejdet konstateres fund af fortidsminder, som for eksempel mørke nedgravninger med trækul, flintredskaber, knogler eller keramik, skal den del af anlægsarbejdet, der berører fundet, straks indstilles og museet straks kontaktes. jf. museumslovens §27 stk. 2.