Lokalplanen udarbejdes for at samle området i Ørslev Erhvervspark. Området er omfattet af en ældre Byplanvedtægt nr. 14 og af en nyere lokalplan E 06.01.01. De to lokalplaner indeholder forskellige bestemmelser og giver derfor forskellige muligheder. Ved at samle lokalplanerne i en lokalplan bliver det muligt at inddele området i miljøklasser, og der giver flere muligheder for anvendelse af erhvervsområdet i den del, der er omfattet af den ældre byplanvedtægt. Da Vordingborg Kommune har modtaget forespørgsler om at etablere en virksomhed på tværs af de to planer, og det ville give udfordringer i forhold til muligheder udarbejdes nærværende lokalplan, så hele området får en mere tidssvarende planlægning.
Beskrivelse af området
Området er delvist bebygget og delvist ubebygget. Den ubebyggede del drives som landbrug eller vedligeholdes. Området er jævnt skrånende fra nordøst mod sydvest. Den højeste del af området ligger i kote 43 og den laveste del ligger i kote 4,5. I den nordøstlige del af området ligger et stort plateau i kote 38-40. Se kotekort - kortbilag 4.


Infrastrruktur
Området vejbetjenes fra Svingkærvej og Ugledigevej. Der skal ikke ændres på denne vejbetjening. Der er etableret interne veje i område. Den interne hovedvej er Industriparken. Fabriksvej er en sidevej til Industriparken. Der kan etableres nye interne veje i området efter behov.
Der kører ikke nogen offentlige busser gennem lokalplanområdet. Rute 661R kører på Ørslevvej - se kort nedenfor.

