Natur

Beskyttet natur

Der er ikke registreret beskyttet natur inden for lokalplanområdet.

Kortet viser naturområder uden for lokalplanområdet.

 

Bygge- og beskyttelseslinjer

En del af vejene i området er omfattet af vejbyggelinjer.

Vejbyggelinjer vist med blå striplet linje.

 

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-områder er habitatområdet ”Lekkende Dyrehave”, som ligger ca. 2,8 km nord for lokalplanområdet. Fuglebeskyttelsesområdet ”Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjord” og Ramsarområderne ”Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjord” og ”Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord” ligger 7,5 km fra lokalplanområdet. Da lokalplanområdet ligger så langt fra Natura 2000 områderne vurderes planlægningen af området hverken i sig selv eller sammen med afledte planer og projekter at ville påvirke Natura 2000-områderne.

Bilag IV arter

Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet. De arter, der er omfattet af beskyttelsesordningen, fremgår af Habitatdirektivets bilag IV.

Der er ikke fundet Bilag IV arter i lokalplanområdet.

Vandløb

Der ligger ingen vandløb inden for lokalplanområdet.

Landskab

Lokalplanområdet ligger i landskabskarakterområdet "Det sydsjællandske landbrugsplateau". Den højtliggende sydsjællandske moræne har ingen forbindelse til kysten. Landskabet er småbakket til fladt og kendetegnet ved sine dyrkede markflader med levende hegn og småbeplantninger. Skalaen er middel til stor. Bebyggelsen udgøres af landsbyer og spredt bebyggelse. Området gennemskæres af særskilt beskrevet tunneldal og skovområde.

Skovrejsning, byudvikling og etablering af tekniske anlæg bør som udgangspunkt ikke ske i de udpegede beskyttede landskaber da det her vil ødelægge oplevelsen af karakteristiske udskiftningsmønstre, eksisterende skovbryn og lysåbne naturarealer samt udsigter over landskab og til kirker. I de udpegede oplevelsesrige landskaber er disse hensyn særligt vigtige. Lokalplanområdet ligger uden for de beskyttede landskaber.