Lokalplanens indhold

Formål

Det er lokalplanens formål at udlægge området til erhvervsformål, hvor virksomheder i forskellige miljøklasser kan placeres. Formålet er at sikre eksisterende virksomheder muligheder for udvidelser, og sikre at der kan opføres nye virksomheder inden for området. Formålet er at sikre en hjemmehørende beplantning i området og et grønt plantebælte mod det åbne land.

Anvendelse
Lokalplanområdet må anvendes til virksomheder i miljøklasse 2-7. Der må etableres

  • produktionsvirksomheder - fx produktion af plastikvarer, produktion af fødevarer, produktion af byggematerialer,
  • logistikvirksomheder, der har behov for lagerfaciliteter, eller lignende
  • datacentervirksomheder,
  • karteringsvirksomheder - fx jordkartering
  • lagervirksomheder fx lagerhotel eller lignende
  • genbrugsvirksomheder - fx kommunal genbrugsplads, nedknusningsvirksomhed
  • håndværksvirksomheder og lignende. 

På kortet er området inddelt i zoner i forhold til boligerne syd og sydøst for erhvervsområdet. 

  • I den grønne zone må der etableres virksomheder i klasse 2 og 3. Det kan være mindre håndværksvirksomheder, mindre lagervirksomheder eller andre virksomheder, der kan overholde de krav der stilles til forureningspåvirkning i forhold til boliger placeret 100 meter fra området
  • I den blå zone må der etableres virksomheder i klasse 4. Det kan være virksomheder, der kan overholde de krav der stilles til forureningspåvirkning i forhold til boliger placeret 150 meter fra området
  • I den gul zone må der etableres virksomheder i klasse 5. Det kan være virksomheder, der kan overholde de krav der stilles til forureningspåvirkning i forhold til boliger placeret 200 meter fra området
  • I den orange zone må der etableres virksomheder i klasse 6. Det kan være virksomheder, der kan overholde de krav der stilles til forureningspåvirkning i forhold til boliger placeret 300 meter fra området
  • I den rød zone må der etableres virksomheder i klasse 7. Det kan være virksomheder, der kan overholde de krav der stilles til forureningspåvirkning i forhold til boliger placeret 500 meter fra området

Nord for lokalplanområdet ligger en ny skov, som er registreret som fredskov, da den er kommunalt ejet. Der er endnu ikke indtegnet skovbyggelinje i forhold til skoven. Lokalplanen indeholder dispensation fra skovbyggelinjen, idet denne nedsættes til 30 meter fra skoven mod lokalplanområdet. Bebyggelse, etablering af parkeringsarealer og etablering af anlæg til friarealer og regnvandsforsinkelse i lokalplanområdet efter bestemmelserne i nærværende lokalplan kræver ikke dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 i
forhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen, såfremt lokalplanens øvrige bestemmelser overholdes og anlæggene holdes 30 meter fra skoven - se nedenstående kort.

Kortet viser nedsat skovbyggelinje på 30 meter.

Udstykning

Ved matrikulære ændringer skal lokalplanens bestemmelser om afstand til skel overholdes. Det betyder, at både eventuelt nyt byggeri og eksisterende byggeri kun må udstykkes, hvis lokalplanens bestemmelser om at byggeri skal være placeret minimum 5 meter fra skel.

Tekniske anlæg
Alle ledninger skal graves ned, og der må ikke etableres luftledninger. Der må ikke opsættes udvendige antenneanlæg.

Veje, stier og vendeplads

Tilgængelighed

Adgangsforhold og tilgængelighed følger det til enhver tid gældende Bygningsreglement og den nyeste lovgivning på området. Personer med funktionsnedsættelse skal tilgodeses efter gældende lovgivning. Ved lokalplanens tilblivelse findes gældende anvisninger I Vejdirektoratets håndbog “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed. Anlæg og planlægning”. Alle offentlige arealer bør indrettes efter principperne for universelt design, hvor tilgængelighed indtænkes som en del af designet og ikke som et tillæg til et færdigt projekt. Universelt design principperne har til formål at skabe ligeværdige, inkluderende og tilgængelige bygninger og rekreative områder, så alle kan deltage, opleve og fungere i de menneskeskabte miljøer på egen hånd eller sammen med venner eller familie. Danske Handicaporganisationer har udgivet en publikation ”Universelt design og tilgængelighed – en guide til inspiration”, som kan anvendes til inspiration.

Vejbetjening

Området vejbetjenes fra Svingkærvej og Ugledigevej. 

Modulvogntog

Kortet nedenfor vise de vejstrækninger i og omkring lokalplanområdet, der er godkendt til modulvogntog. 

Hammerhovedvendeplads - dobbelt

Der skal etableres vendepladser for enden af nye interne veje. Der er følgende muligheder for udformning af vendepladser.

Vendepladsen skal minimum have følgende mål:

 

  • b = 6,0 meter
  • R = 3,0 meter
  • L = 17,0 meter

Hammerhovedvendeplads - enkelt

Vendepladsen skal minimum have følgende mål:

  • b = 6,0 meter
  • R = 6,0 meter
  • l1 = 9,0 meter
  • L2 = 8,0 meter

Cirkelformet vendeplads

Vendepladsen skal minimum have følgende mål:

  • b = 6,0 meter
  • R1 = 10,0 meter
  • R2 = 4,0 meter (maksimum)
  • R1 - R2 = 6,0 (minimum)
  • R3 = 10,0 meter

Parkering

Al parkering skal holdes inden for lokalplanområdet og inden for den enkelte ejendom. Det betyder, at der skal etableres den parkering, der er behov for til den enkelte ejendom / virksomhed til både ansatte og besøgende, og til den trafik der skal foregå i forbindelse med det arbejde virksomheden udfører. Hvis en virksomhed holder lejlighedsvise arrangementer, der kræver mere end den daglige parkering, skal der anvises et areal på virksomhedens egen ejendom, hvor denne form for parkering kan foregå. Området behøver ikke være anlagt.

Ladestandere
Alle parkeringspladser skal forberedes til at der senere kan opsættes ladestandere til biler. Der skal etableres en ladestander pr. 10 parkeringspladser i forbindelse med byggeri i området. Ladestanderne skal leve op til kravene i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ladestandere. 

Belysning

Al udendørs belysning i området - veje, parkeringsarealer, interne veje, belysning på bygninger og arbejdslys - skal etableres i overensstemmelse med Vejdirektoratets blændings- og afskærmningsklasse G6, og der skal anvendes lyskilder i varmhvide nuancer på maksimalt 2.700 kelvin.

Alt lys skal udføres med nedadvendt lyskegle, som vist på de to illustrationer til højre. Det må ikke udføres som de to illustrationer til venstre.

  • Send ikke lys mod himlen
  • Brug kun den nødvendige mængde lys
  • Anvend flade lampeglas i stedet for buet
  • Tænd kun for udendørs belysning når det er nødvendig - brug gerne bevægelsessensor
  • Undgå blænding - brug lamper som afskærmer lyskilden og installer lamper, så de ikke blænder
  • Brug lyskilder som er mærket med en lysfarve på 3000 Kelvin eller mindre

 

Belysning af nattehimlen begrænses ved:

  • Valg af belysningsklasser svarende til forholdsvis lave niveauer tilpasset behovet
  • Begrænsning af fjernvirkning ved brug af armaturer med høj afskærmningsklasse
  • Dæmpning af belysningen i trafiksvage perioder om natten
  • Armaturer i blændings- og afskærmningsklasse G6 giver ikke direkte belysning af nattehimlen, men der er stadig en indirekte belysning ved refleksion i vejen og dens omgivelser.

 

Skiltning

Der må opsættes følgende i området:

  • almindelig adresse- og færdselsskiltning
  • facadeskilte, der reklamerer for den virksomhed skiltet sidder på
  • 3 flagstænger pr. virksomhed
  • pyloner

Der må ikke opsættes

  • projektorskilte
  • digitale skilte
  • bevægelige skilte
  • bannere

 

Tekniske anlæg

Der kan opsættes solenergianlæg i området. Anlæggene kan opsættes på facader eller tage, og integreres i facade- eller tagematerialet. Anlæggene må ikke give anledning til blændingsgener. Der må også opsættes solenergianlæg på terræn, Disse skal placeres minimim 20 meter fra veje og stier. 

Bebyggelsens beliggenhed

Den enkelte virksomhed skal placeres inden for den zone, der svarer miljøklasse den tilhører. Hvis en virksomhed har behov for at bygge henover to eller flere zoner, skal den del af virksomheden, der forurener placeres i den zone, som svare til virksomhedens miljøklasse.

Al bebyggelse skal placeres minimum 5 meter fra ethvert skel. For en del af områdets veje gælder en vejbyggelinje på 15 meter - se kortet nedenfor.

Bebyggelsens omfang

Der må bygges op til 40% på den enkelte ejendom.

Bebyggelse i lokalplanområdet må maksimalt være 26 meter høj, og der må maksimalt bygges i 2 fulde etager.

Bebyggelsens ydre fremtræden

Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer, der kan være til gene for omgivelserne. Maksimalt glanstal for materialer er 16 eller derunder ifølge de internationale normer: ASTM D523, DIN 67530 og ISO 2813.

Der må ikke anvendes zink, kobber og andre aluminium til bygningernes facader, tage, tagrender og andre bygningsdele. Bestemmelsen er begrundet i beskyttelse af grundvandet, idet disse metaller kan overføre forurenende partikler til grundvandet og dermed til drikkevandet.

Facader skal opføres og vedligeholdes i lysegrå og hvide farver.

Tage skal opføres vedligeholdes i grå og hvide farver.

Ubebyggede arealer

Alle arealer, som ikke anvendes til bygninger, veje, stier, parkeringsarealer, varegårde og gårdrum skal anlægges og vedligeholdes som have med en beplantning, der kan bidrage til biodiversiteten.

Befæstelse og regnvandstilbageholdelse

Klimaplanens vision er at holde regnvand på egen grund. Når man bygge på en grund bliver der etableret forskellige slags belægning, som ikke var det før. Hvis man fx bygger på en bar mark har regnvand uhindret kunne bruges af beplantningen, og også langsomt sive ned i jorden. Når der så bygges boliger - som i dette tilfælde - vil der være nogle arealer, hvor regnvandet hverken skal bruges af planter eller kan sive ned i jorden. Det er fx der hvor bygningerne står, der hvor der lavet veje og parkeringspladser, og der hvor der med andre formål lægges fast belægning. Fast belægning er bygninger, asfalt, fliser, græsarmering, grus. Hver af disse belægninger lukker mere eller mindre for regnvandet. 

Maksimalt 50% af arealet må befæstes. Befæstelse er bygninger, køreveje, gårdspladser, parkeringspladser mv. Hvis der er behov for at befæste mere end skal der laves regnvandstilbageholdelse på egen grund i form af bassiner, kanaler / grøfter, regnbede eller faskiner, Bassiner må maksimalt have en hældning på 1:5 og kanaler / grøfter må maskimalt have en hældning på 1:2.

Beplantning

Al beplantning skal være hjemmehørende og egnskarakteristisk. Se Bilag B - Planter.

 

Terrænregulering

Der må ikke foretages terrænregulering i lokalplanområdet udover nedenstående undtagelser. I alle tilfælde skal terrænregulering holdes 2,5 meter fra nabo– og vejskel.

  • Der må terrænreguleres i forbindelse med byggeri. Der fastsættes en niveauplan i forbindelse med byggesagbehandling med udgangspunkt i de eksisterende koter, som fremgår af Kortbilag 3 - Koter. Et niveauplan fastsættes i forbindelse med byggesagsbehandling for ny bebyggelse. Terrænregulering i forbindelse med byggere er afhængigt af bygningens størrelse - se bestemmelser § 15.4
  • Der må foretages den nødvendige terrænregulering i forbindelse med etablering af anlæg til regnvandsforsinkelse - fx til udgravning af et bassin eller en grøft.
  • Der må foretages terrænregulering på plus / minus 0,5 meter i forbindelse med anlæg af veje - også interne veje. 

Forudsætninger for ibrugtagning
Før der indsendes anmodning om byggetilladelse (i BOM - Byg Og Miljø) skal Vordingborg Kommune godkende byggemodningsprojekt. Et byggemodningsprojekt indeholder placering og beskrivelse af bygninger, bygningers  grundareal, etager og etageareal, veje, stier, parkeringsarealer med angivelse af antal parkeringspladser, udhuse, affaldshåndtering, regnvandshåndtering.

Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig forsyning før ibrugtagning. De offentlige forsyninger er vand, kloak og el. Hvis byggeriets varmekilde bliver fjernvarme, skal denne være tilsluttes inden der gives ibrugtagningstilladelse.

Der skal være anlagt veje, stier, parkeringsanlæg, og regnvandshåndtering før ny bebyggelse må tages i brug.