Den historiske havn
Havneområdet ved Sukkerhaven var tidligere en industrihavn havn for Stege Sukkerfabrik, der var i funktion helt indtil 1989 og dampfærgehavn for de regionale og internationale distancer. Havnen udgjorde en af Møns livsgrundlag fra anden halvdel af 1800-tallet og danner i dag rammen om både kultur, erhverv og om et spirende turisterhverv. Havnen har historisk set altid være Steges livnerve og det er først i nyere tid at landevejstransporten har taget over.
Prospect af Stege fra 1754. Prospektet er tegnet fra det område hvor tømmerhandlen ligger i dag. Forlandet var vådt og Store Bro var meget lille.
Historisk set var Sukkerhavnen af vital betydning for Stege Sukkerfabrik helt fra grundlæggelsen i 1884. Roer er tunge, og muligheden for at transportere dem med skibe var vigtig i en tid, før lastbilerne havde gjort deres indtog, og før broen til Sjælland og dæmningen til Bogø var bygget. Til Sukkerhavnen blev der udover roer også transporteret store mængder af kul, koks og kalksten, som blev brugt til produktionen. Fra fabrikken blev der udskibet affaldsprodukter og naturligvis også det færdige sukker. Roerne ankom med skibe og pramme, som blev slæbt af slæbebåde.
Stege Havn med Sukkerfabrikken og roepramme i baggrunden. Færgen er i havn ved ventesalen. På Stegesiden er opbygning af de nye af kajanlæg i fuld gang. Foto fra ca. 1906-1908.
Stege Sukkerfabriks to slæbebåde hed S/S Mathilde og S/S Beta. De trak pramme med roer til fabrikken i roesæsonen. På andre årstider fragtede de gods og maskindele til fabrikken.
Roerne blev i starten skovlet op på kajen og derfra op i hestetrukne jernbanevogne, der transporterede dem hen til fabrikken. Kort efter år 1900 blev den nye Sukkerhavn bygget, og i den forbindelse blev ’Søstormen’ etableret. Det var et skur i bunden af havnen, som indeholdt en eldrevet ’kop-elevator’. Den løftede roerne op fra prammene til en ”svømme-rende”, som ved hjælp af vand transporterede dem videre.
Foto af Sukkerhavnen med skibet S/S Adolph hvor der er ved at blive losset for enten kalksten, cinders eller kul. Til højre ses en af Stege Sukkerfabriks to slæbebåde, S/S Mathilde som er langs siden af en sukkerpram. Billedet er efter 1930, da Trige-Titan kranen er anskaffet.
I 1939 blev ’Søstormen’ erstattet af en kulkran, og samtidig blev der sat arbejde i gang med at uddybe havnen. Fra 1930’ene blev en stadig stigende del af roerne transporteret med lastbiler, og da Dronning Alexandrines Bro (Mønbroen) og Bogø-dæmningen blev åbnet i 1943, førte det efterhånden til, at prammene fra Kalvehave og Bogø helt ophørte, da roerne nu kunne transporteres med lastbiler fra disse områder.
Foto fra ca. år 1900 med indkig til Stege langs "den grønne kant". Havneområdet der nu rumme bebyggelse var endnu ikke indvundet.
Området hvor pakhuset og venteterminalen i dag ligger på blev indlemmet omkring midten af 1800-tallet, da Stege havde brug for mere havneplads. Indtil da havde området været en våd strandeng og en del af gennemløbet ind til Stege Nor.
Det nye område af Stege Havn med pakhus og venteterminal skulle bruges i forbindelse med langdistancesejlads med dampfærgerne til bl.a. København, men også til andre større byer både i Danmark og udlandet. Færgerne fragtede både gods og passagerer.
Foto af Store Bro og Støvvasen omkring 1870 med de første bygninger ved pakhuset og ventesalen. Bygningerne er opført på den nyskabte banke mod vandet. Strandengen mellem bygningerne og Sukkerfabrikken er endnu ikke fuldt indvundet på tidspunket for billedet.
Foto af Støvvasen 1850-1908. Tømmerhandlen er endnu ikke bygget på strandengen. Hestevogne med kusk holder ved venteterminalen og skal sikkert hente personer eller gods fra dampfærgen.
Foto af Dampfærgen S/S "MØEN" , der ligger ved kaj ved pakhuset omkring 1925. Dampfærgen er fyld med passagerer og på kajen står der nyankommet gods.
Foto af Stege Havn set fra pakhuset ned langs med havnens side omkring år 1900 – Ventesalen ses til højre i billedet.
Kulturmiljøer
Indenfor lokalplanområdet findes flere kulturmiljøer, der varetages bl.a. gennem fastlæggelse af bestemmelser for den bevaringsværdige bebyggelse, ydre fremtræden samt byrummets materialevalg og belægning, samt friholdelse af arealer for ny bebyggelse.
Med den nye lokalplan vurderes det eksisterende kulturhistoriske miljø langs og omkring Sukkerhavnen, at kunne styrkes – specielt i relation til Sukkerfabrikkens fremtidige aktiviteter og de nye muligheder som lokalplanen skaber ved omdannelsen af pakhuset og venteterminalen til publikumsrettede aktiviteter.
Desuden vurderes byrummet at kunne styrkes gennem offentlig adgang til området og ved skabelsen af en rute for bløde trafikanter mellem Stege bymidte og Sukkerfabrikken med jordbassinerne.
Ligeledes som en del af den nye lokalplan vil der blive stillet krav til bygningsændringer gennem bestemmelser. Gennem bestemmelser om bygningsbevaring sikres, forskønnes og øges karakteren af kulturmiljøet og bebyggelsen.
Oplevelsen af indkigget fra Sukkerhavnen til det nationale kulturmiljø Stege giver den besøgende den autentiske oplevelse af at ankomme til Stege som mennesker har gjort siden middelalderen. Steges "Skyline" med kirketårnet fremstår som byens pejlemærker og dominerer byens profil blandt den omkringliggende en- til toetages huse.
Kirke nær- og fjernvirkning
Dele af lokalplanområdet er omfattet af fjernvirkning. I henhold til kommuneplan 2022-34 skal der inden der plantes skov, opføres bygninger, placeres tekniske anlæg inden for kirkeomgivelserne vurderes, om kirkernes samspil med landskabet omgivelserne visuelt sløres eller forringes. Idet der kun gives begrænsede byggemuligheder i form af restaurering af eksisterende bevaringsværdig bebyggelse samt mulighed for opførelse af mindre skure til havnerelaterede formål vurderes indvirkningen ikke at have en væsentlig negativ betydning.
Udtalelse fra Museum
Der er ikke registreret fund eller fortidsminder i lokalplanområdet. Der kan dog fremkomme fund indenfor lokalplanområdet, fx i forbindelse med byggemodning. Jf. museumslovens § 25 kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, forud for igangsætning af arbejdet anmode Museum Sydøstdanmark om en udtalelse.
Såfremt der i forbindelse med grave- og anlægsarbejder konstateres fund af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og fundet skal anmeldes til Museum Sydøstdanmark, jf. museumslovens § 27.