Lokalplanen indeholder bestemmelser, der fastsætter rammer for sikring af bevaringsværdig bebyggelse i relation til kulturmiljøet omkring Sukkerhavnen og Sukkerfabrikken. Dette ved at fastlægge bestemmelser for ydre fremtræden for bevaringsværdig bebyggelse og mindre ny bebyggelse samt indretning og opdeling af byrummet i zoner for materialer, ophold og bevægelse.
Herudover fastsættes bestemmelser der regulerer beplantning og belysning.
Luftfoto fra 1947 af Sukkerhavnen.
Formål
Formålet med lokalplanen, er at give mulighed for at omdanne flere af de oprindelige bygninger på havnen til publikumsorienterede formål samt at sikre offentlig adgang til de ubebyggede arealer og en sikker overgang for bløde trafikanter mellem Støvvasen og Sukkerfabrikken. Lokalplanen blev igangsat for at sikre kulturmiljøet og de bevaringsværdige bygninger samtidig med at denne anvendelse kan etableres. Desuden skal lokalplanen sikre at havnerelaterede aktiviteter i Sukkerhavnen fortsat kan udvikles.
Område og zonestatus
Da området blev etableret ved opfyldning af en strandeng og havnebassin omkring 1850 blev det nye areal lagt ind under Stege Bygrunde og Stege Jorder, og indgik derfor i Stege som byzone og området forbliver i byzone.
Anvendelse og delområder
Området består af flere delområder med hver deres karakter. Sukkerhavnens nordligste kajareal (delområde A) udgør en ny opholdszone bestående af udearealer og de historiske bygninger Venteterminalen og Pakhuset beliggende på Støvvasen.
Delområdet omkring den østlige havnestrækning, ’den grå kant’ (delområde B), strækker sig helt ind i bunden af havneområdet mod Sukkerfabrikken og forbinder Sukkerfabrikken med Storebro. Området anvendes i dag til aktiviteter i forbindelse med lystbådehavnen, opbevaring og reparation af både og udgør en trafikal åre. I bunden af havneområdet ligger det tidligere Pumpehus grænsende op til Sukkerfabrikkens arealer og havneområdets vestlige kaj, ’den grønne kant' (delområde C)
Indenfor lokalplanens afgrænsning opdeles arealerne i følgende delområder:
Delområde A (Støvvasen)
Området udpeget med byggefelt 1 (kortbilag 3) skal fremstå med grønt præg til ophold og trivsel. Herunder ses et eksempel på hvordan uderummet i området kan indrettes indenfor byggefelt 1. Delområdet skal kunne danne ramme om opholdsrum til fritidsformål, der kan understøtte Steges kulturelle tilbud i de gamle bygninger.
Billedet viser et eksempel på hvordan arealet mellem de bevaringsværdige bygninger og byggemarkedet kan udnyttes til et opholdsrum.
Delområde B (Den grå kant)
Den grå kant er et transitrum til aktiviteter og anvendelse der både understøtter det nuværende havnemiljø som lystbådehavn, foreningslivet og havnedriften med de tilhørende nødvendige funktioner som brandvej, både optagning og nedsætning, renovation, olieopsamling mv. Området vil samtidig kunne rumme nye kortvarige pop-up aktiviteter og arrangementer i forbindelse med f.eks. en weekendfestival, tirsdagsmarkeder og tilsvarende aktiviteter. Pop- up aktiviteterne skal tilpasses årstid og afstemmes med havnedriften.
Billedet viser området ved den grå kant hvor lystbådene står til opbevaring om vinteren. Arealet kan om sommeren bruges til forskellige pop-up aktiviteter efter aftale med havnen.
Delområde C (Den grønne kant)
Sukkerhavnens nordvestlige område har en markant anden karakter. Hvor den grå kant udgøres af et åbent rum med hårde overflader som fx asfalt, skifter havnen karakter og består af grønne områder med grusstier, træer og buskads, der indhyller området og gør det mere intimt. Delområdet skal kunne rumme det lokale forenings- og fiskerliv, der indgyder til ro qua sin placering lidt gemt væk og skærmet mod aktiviteterne på den anden side af havneområdet. Der bliver mulighed for at etablere 8 mindre skure i byggefelt 2.
På billederne ses anvendelsen af den grønne kant med lystbåde og havnerelaterede foreningsaktiviteter.
Veje og stier
Sukkerhavnen er med sin placering og sine aktiviteter et sted hvor muligheden for at komme til og fra området har stor betydning for den daglige drift og de pladskrævende aktiviteter forbundet hertil. Samtidig skal der skabes nye rammer for den bløde mobilitet, der indgyder til ophold og oplevelser.
Stier, pladser og gangarealer skal anlægges efter principperne i universelt design, med henblik på at skabe en god tilgængelighed for alle. Man skal til enhver tid kunne tilgå og bevæge sig på og mellem stier, pladser, gangarealer, parkeringsarealer, opholdsarealer og oplevelsesrum via niveaufrie flader eller ramper og lignende med maksimal hældning efter gældende bygningsreglement, fast jævn belægning, ledelinjer og opmærksomhedsfelter.
Principper for det trafikale flow i området der understøttes af bestemmelser der angiver opdeling/inddeling af byrummets flade (byens gulv) gennem materialer og farvesammensætning.
Principper for trafikalt flow og ophold (Lokalplanens bilag 5).
I delområde A skal der etableres en opholdszone der giver mulighed for indretning af byrummet i tilknytning til pakhuset og venteterminalen og nye funktioner knyttet hertil. Adgang til og fra området sker via eksisterende overkørsel fra Kostervej/Støvvasen hvor også kunder til byggemarked har adgang. Den tunge trafik i området skal mindskes og begrænses til ærindekørsel som vareindlevering, redningsvej mv.
Delområde B skal anskues som et transitareal langs den grå kant, hvor der eksisterer et behov for kørsel med tung trafik herunder lastbiler med mulighed for aflæsning af både og affaldshåndtering. Den grå kant skal derfor kunne rumme både det driftsmæssige behov for havneaktiviteter samt agere ad. Adgang for tung trafik til og fra området sker fra syd hvor byggemarkedet også fremover kan få vareindlevering via etableret adgang med låge.
I delområde C, den grønne kant skal anvendes på samme måde som Støvvasen, som et område hvor den tunge trafik begrænses til ærindekørsel i forbindelse med havneaktiviteter.
Belysning
For at mindske lysforurening regulerer lokalplanen belysningen i området. Vejbelysningsstandere må maksimalt have en højde på 2 meter og skal have en nedadrettet lyskilde med stor spredning.
Generelt må det ikke opsættes udendørs belysning som strider mod Dark Sky-programmets regelset som ses herunder.
Dark Sky Møn
Dark Sky går ud på at mindske og reducere udvendig belysning mest muligt for at undgå lysforurening og bevare biodiversiteten i nat-naturen. Det anbefales derfor, at til udendørsbelysningen anvendes varmhvidt lys med en lysfarve på maksimalt 3.000K og en lysstyrke tilpasset forholdene og anvendelsen. Endvidere anbefales det at begrænse lysets varighed, ved brug af bevægelsessensorer. Det er særligt lysets indhold af blåt lys og kombinationen af lysstyrke (lumen) og varighed, der er problematisk, da begge dele påvirker naturen og mennesket negativt.
Enkle regler for Dark Sky-programmet der hjælper til at understøtte bevarelsen af den mørke nattehimmel:
- Send ikke lys mod himlen eller ud i omgivelserne.
- Brug kun den nødvendige mængde lys.
- Anvend flade lampeglas i stedet for buet.
- Tænd kun for udendørs belysning når det er nødvendigt, brug gerne bevægelsessensor.
- Runde matteret lamper sender også lys op ad; se dine lamper efter, de kan evt. Rettes ud eller få en lille skærm.
- Undgå blænding, brug lamper som afskærmer lyskilden og installer lamperne så de ikke blænder. Meget lidt, eller intet blåt lys, brug lyskilder som er mærket Varmhvid med en lysfarve på 3000K eller mindre.
Når der skal opsætte udvendig belysning i lokalplanområdet, skal det tilstræbes at reducere anvendelsen af udvendige lyskilder i videst mulige omfang og sørge for, at lyset ikke generer naboer, virker blændende på omgivelser i øvrigt eller er tændt natten igennem (bevægelsessensor). Udendørs lysarmaturer bør derfor vende ind mod den pågældende parcel og afskærmes ud mod omgivelserne og om muligt placeres på lave standere.
Det skal føles trygt og sikkert at færdes på Sukkerhavnen efter mørkets frembrud, men man må også gerne opleve mørket og naturens eget lys - månelys, stjerneblink eller en lysende solopgang. Belysning er et centralt middel til at skabe tryghed. Belysningen på havnen skal understøtte fællesskaber og Dark Sky Møn, og ikke bare være funktionsbelysning.
Havnen er et socialt såvel som funktionelt rum, og belysningen skal understøtte udearealernes multifunktionalitet ved at tilpasse sig de skiftende behov. En naturbaseret og social belysningsstrategi tager udgangspunkt i at skabe stemningsfulde og behagelige lyssætninger, der indbyder til sociale møder og ophold. Forskning viser, at følelsen af tryghed ikke kommer fra mængden af lys, men snarere mængden af mennesker - derfor er det vigtigt, at belysningen gør det attraktivt også at besøge og opholde sig på havnen, når det er mørkt.
Gang- og opholdsarealer oplyses med lav belysning under øjenhøjde. En lavt placeret belysning er meget stemningsfuld og gør overgangen fra oplyste til ikke-oplyste områder mere blød. Samtidig sikres en effektiv oplysning af gangarealerne, som gør det sikkert at bevæge sig rundt på havnen.
På havnens aktive arealer er der behov for en god funktionsbelysning, og den eksisterende belysning bør her kun suppleres med en belysning, der oplyser lige præcis de arealer, hvor der er behov for det og kun i den periode der er behov for det - uden at forstyrre den stemningsfulde belysning på resten af havnen. Evt. spotbelysningen skal kunne justeres, således at den kraftige funktionsbelysning kun er tændt, når der er behov for det, f.eks. ved et tryk på en knap.
Skiltning
Indenfor lokalplanområdet må der kun opsættes almindelig adresse- og færdselsskiltning.
Skilte på facader skal i hvert tilfælde godkendes af Vordingborg Kommune.
Grundprincipperne for facadeskilte er at de skal være enkelte og ikke må lyse. De må indeholde navnet på forretningen og skal udføres som løse eller påmalede bogstaver med en maksimal højde på 30 cm. Facadeskilte skal holdes frie af gesimser og anden facadeudsmykning samt placeres så de tilpasset bygningens arkitektoniske udtryk.
Lokalplanområdet skal friholdes for pladeskilteskilte i forbindelse med bygningerne.
Tekniske anlæg
Sukkerhavnen skal generelt friholdes for tekniske anlæg som ikke er nødvendige for havnedriften eller for funktionen af eksisterende bygninger.
Tekniske installationer til brug i bygninger, som ventilationsanlæg, køleanlæg, varmepumper og lignende skal arkitektonisk integreres i bebyggelsen, og overholde støjkrav.
Bebyggelsens beliggenhed
Generelt friholdes lokalplanområdet for ny bebyggelse. Der gives mulighed for at opføre otte mindre skure langs den grønne kaj samt indrette et gårdmiljø mellem Støvvasen 2c og 4 og byggemarkedet (se kortbilag 3).
De små skure skal bidrage til kulturmiljøet og der fastsættes lokalplanbestemmelser om deres ydre fremtræden herunder materiale og farvesammensætning der understøtter det maritime kulturmiljø. De små skure kan anvendes til opbevaring af fiskegrej og andet havnerelateret udstyr.
Desuden kan der opføres et gårdmiljø med nødvendige redskabsskure, pergola, bar eller tilsvarende ved Støvvasen 2C og 4, hvor eksisterende skure kan nedrives.
Når eksisterende ikke bevaringsværdigt byggeri nedrives kan der ikke genopføres nyt udover det der er beskrevet indenfor byggefelt 1 og 2 (se kortbilag 3).
Kystnærhedszonen
Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen.
Det er vurderet ifm. udarbejdelsen af nærværende lokalplan, at de medfølgende muligheder for ændringer ikke vil have væsentlig betydning for oplevelsen af kystlandskabet. Der lægges i denne sammenhæng særlig vægt på at området er beliggende i byzone og, at der kun i et begrænset omfang gives mulighed for nybyggeri samt mulighed for restaurering af eksisterende byggeri der ikke ændrer på højder en for nuværende som. Lokalplanen er desuden med til at fremme den offentlige adgang til lokalplanområdet.
Kirkenær- og fjernvirkning
Dele af lokalplanområdet er omfattet af fjernvirkning. Jf. kommuneplan 2022-34 skal der inden der plantes skov, opføres bygninger, placeres tekniske anlæg mm. inden for kirkeomgivelserne vurderes, om kirkernes samspil med landskabet eller omgivelserne visuelt sløres eller forringes. Idet der kun gives begrænsede byggemuligheder vurderes indvirkningen ikke at have en væsentlig negativ betydning end for omgivelserne.
Bebyggelsens omfang
De eksisterende bygninger på havnen kan ikke ændres eller udvides. Lokalplanen indeholder kun i meget begrænset omfang mulighed for nye byggerier i form af skure og etablering af et gårdmiljø.
Bevaringsværdige bygninger
Lokalplanen indeholder bestemmelser for bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygninger kan kun ændres med tilladelse fra Vordingborg Kommune. Tilladelse gives i form af en dispensationen, hvor der vil blive lagt vægt på en konkret vurdering i forhold til følgende værdier:
- Arkitektoniske værdier
- Kulturhistoriske værdier
- Miljømæssige værdier
- Bærende bevaringsværdi
Ved arkitektoniske værdier forstås bygningens proportioner, facaderytme, samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. Der lægges vægt på, om der er en klar arkitektonisk tanke bag byggeriet, eller om det er tilfældigheder og økonomi, der har afgjort bygningens arkitektur.
Ved kulturhistoriske værdier lægges vægt på, om bygningen repræsenterer den lokale byggeskik, om den repræsenterer en særlig stilperiode og om den er udtryk for særlig håndværksmæssig formåen, herunder tages også hensyn til bygningens sjældenhed.
Ved miljømæssig værdi vurderes, hvorledes bygningen indgår i konteksten, i landskabet, i gadebilledet, i husrækken eller den helhed, den er en del af. En bygning kan have støtteværdi for andre nærliggende bygninger eller være væsentlig for et samlet bebyggelseskompleks.
Den bærende bevaringsværdi udgør en samlet vurdering af bygningens betydning, materialevalg, placering og funktion, og er grundlæggende for bygningens betydning.
Ved dispensation fra § 5.1 til bygningsmæssige ændringer skal der lægges vægt på:
- at tagbeklædning på bevaringsværdige bygninger udføres i tagpap eller skifer,
- at detaljeringer i murværk bevares,
- at facader fremstår i rødt blankt murværk med ensartet rytme, f.eks. gennem fremskudte lodrette murpiller (lisener) og vinduer/døre i murede blændfelter,
- at placering af nye vinduer/døre indbyrdes placeres og udføres symmetrisk og med regelmæssig afstand mellem de enkelte vindues-/dørhuller, og skal følge bygningens fag
- at vinduer udføres med rammer/sprosser i træ eller jern og profilering, svarende til bygningens oprindelige vinduer.
Følgende bygninger er udpegede som bevaringsværdige indenfor lokalplanen:
Pakhuset Støvvasen 2C (SAVE-værdi: 3)
Det nuværende pakhus er opført i 1946 og erstattede på det tidspunkt et mindre pakhus opført i træ. Bygningen er opført i røde teglsten muret i krydsforbandt med gennemgående lisener i gule teglsten som binder sig op i en dobbeltfalset gesims. På bygningens nordmur er bevaret to portåbninger under fladbuede stik. Portene har bevarede grønne trælåger båret af udvendige jernbeslåede hængsler. I bygningens sydmur ses to tilsvarende nu tilmurede portåbninger.
Bygningen er en markant del af havnen og er af væsentlig betydning for kulturmiljøet, hvor pakhuset vidner om Steges betydning som handelsby med transport af vare og gods som ankom på netop dette sted.
Foto af pakhusets nordmur med port og gule lisener.
Foto af parkhusets vestmur med en moderne port.
Foto af pakhusets sydmur med de to tilmurede portåbninger hvorover der endnu ses det et fladbuede stik.
Venteterminalen (SAVE-værdi: 2)
Bygningen er opført i slutningen af 1800-tallet som venteterminal for passagerer som skulle med dampfærgen til f.eks. København. Bygningen er opført i historicistisk stil med rundbuestik, blændinger og muret gesims samt indlagt rulleskifte. Bygningen er opført i røde teglsten muret i krydsforbandt som er brudt af murede lisener i rødt tegl. Lisenerne gennembryder også gesimsen og rulleskiftet. Mellem vinduerne er bygningen udsmykket med murankre formet som franske liljer. Hele bygningen hviler på en kampestenssokkel af tilhuggende kvadere.
Tagudhæng og vindskeder fremstår som oprindeligt.
Bygningen har originalt skifertag og skorsten.
Foto af nordfacaden på venteterminalen.
Foto af østfacaden på venteterminalen.
Pumpehuset (SAVE-værdi: 4)
Vordingborg Kommune ejer Støvvasen 8 – bygningen bliver brugt til opbevaring af grej og af de lokale bådfolk som hyggested.
Huset er et gammelt pumpehus til Sukkerfabrikken i 1947. Bygningen er opført i røde tegl og fremstår i hovedtræk originalt.
Bygningen fungere i dag som teknisk hjerte til havnen.
Foto af pumpehusets nordfacade.
Ubebyggede arealer
Indretning af byrummet, ’byens gulv’
Materialesammensætningen i indretningen af Sukkerhavnen består i dag af en broget mosaik af primært asfalt, brosten og SF-sten. Forskellige flader der med tiden er etableret efter behov for havnens drift. Med lokalplanen skal der sættes fokus på belægningen, der skal medvirke til at styrke identiteten for stedet og samtidig skabe et hierarki og inddeling af byrummet. Der kan arbejdes med felter af materialer (brosten, asfalt, store betonfliser eller -felter) i forhold til anvendelse og sammenbinding af miljøerne. Man skal kunne aflæse stedet så kulturmiljøerne omkring Sukkerfabrikken og Sukkerhavnen bindes sammen eksempelvis genbrugsbrosten som skaber sammenhæng til Sukkerfabrikkens arealer. Generelt bør der tilsigtes at anvende rustikke løsninger, der både kan tåle havnens skiftende anvendelse og aktivitet men samtidig tilgodeser tilgængelighed.
I områder på havnekajen, hvor der kræves et særligt skridsikkert og stærk forankring til eksempelvis mastekran og bådløft, stilladser mv. kan der arbejdes med flader der bryder belægningen, og kan anvendes til dette formål.
Ved renovering af bolværket og kajkanten bør kystsikring overvejes og særligt ift. hvordan dette kan gøres multifunktionelt og udnyttes som byrumsmøbler. I transitzoner bør byrummet generelt friholdes for nagelfast byrumsmøbler og installationer så redningsveje holdes frie. Der kan arbejdes med flytbare byrumsmøbler.
Områder for ophold i lokalplanen skal udformes som såkaldte ”shared spaces” , som er områder med flere eller mange anvendelsesmuligheder. Det følger af et ønske om en øget koncentration af lette trafikanter i centrale bydele samt interesse hvis interesse?? for at kunne bruge byens rum mere fleksibelt – ikke kun til trafikafvikling men også til ophold, så at de begrænsede arealer i byen udnyttes optimalt. Ved projektering/udformning af "shared spaces” områder er det hensigtsmæssigt at arbejde med områder, der er indrettet som en del af vejrummet, hvor mennesker, som har nedsat orienteringsevne, kan færdes og orientere sig uden at kunne forvente at møde kørende trafik.
Dette kan eks. sikres ved:
- at der etableres en tydelig belægningsmæssig og farvemæssig adskillelse mellem det areal, hvor kørsel kan foregå samtidig med at det også er et sikkert område
- at der etableres særlige ledelinjer som mennesker, der er blinde eller stærkt svagsynede, kan orientere sig efter, og som er placeret, så denne gruppe naturligt holdes væk fra kørearealet og kajkant
Et andet element i byrummet er kantzonen der formidler overgangen mellem bygning og byrum. Kantzonen bidrager til oplevelsen af en varieret by, højner byrummets kvalitet, formidler ejerskab og understøtter bylivet ved at skabe plads til ophold og mødesteder langs bygningerne.
I forbindelse med publikumsorienterede funktioner skaber kantzonenn kontakt mellem bygning og byrum ved at byrummets belægning er trukket helt frem til facaden. Her benyttes kantzonen typisk til udeservering, vareudstilling eller tilsvarende funktioner, der understøtter bylivet.
Beplantning
Beplantning tager udgangspunkt i samspillet mellem havn og kyst samt mellem det vilde og selvgroede. Kystens beplantning er robust og kan tåle stærk vind og saltvand, og så er den oplevelsesrig året rundt.
Der bruges udelukkende hjemmehørende egnskarakteristiske arter der tilpasses den givne lokalitet ift. jordbund, vindpåvirkning mv. Fjeldribs, Havtorn, Bøg, Stilkeg og Småbladet lind er alle eksempler på lokale arter, der vil egne sig godt til at vokse her og skabe et varieret og karakteristisk udtryk, der kan medvirke til at styrke stedets identitet og herlighedsværdi i relation til Biosfære Møn.
Samtidig giver naturen virkning og indhold, og spiller en aktiv rolle i miljøet på havnen ved at forbedre mikroklimaet ved for eksempel at give læ for vinden eller skygge for solen, således at der altid er gode og behagelige opholdsmuligheder. Det er arter, der godt kan tåle, at der er aktivitet omkring dem, og de er i stand til at skabe både tætte og åbne plantninger afhængig af behovet. På den måde kan havnens beplantning variere i udtryk fra det helt tætte og læskabende til det åbne og aktive.
Den eksisterende beplantning ved den grønne kant må ikke fjernes.