I henhold til Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 med senere lovændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det områder, som er beskrevet i lokalplanens § 2.
Bestemmelser
Lokalplanen har til formål
- at fastlægge områdets anvendelse til boligformål, som åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
- at sikre friarealer i ormådet
- at sikre eksisterende private fællesvej
Området er vist på kortbilag 1, og omfatter matr.nr. 17ap Ørslev by, Ørslev.
Lokalplanområdet er ikke opdelt i delområder.
Området skal anvendes til boligformål til helårsbeboelse med åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse.
Inden for lokalplanområdet skal der etableres friarealer på minimum 20% af boligernes etagemeterareal.
Området er ubebygget, og indeholder derfor ikke bevaringsværdige bygninger.
Ved matrikulære ændringer skal både nyt og eksisterende byggeri overholde lokalplanens bestemmelser om afstand til skel.
Grunde til åben-lav boliger må kun udstykkes med en maksimum grundstørrelse på 700 m2. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til åben-lav.
Grunde til tæt-lav boliger må kun udstykkes med en minimum grundstørrelse på 300 m2. Andele af fælles friarealer kan medregnes i grundstørrelsen for parceller til tæt-lav.
Lokalplanområdet udgør en stor matrikel, som ikke kan sammenlægges med matrikler uden for lokalplanområdet.
Udstykkede grunde til boliger kan ikke efterfølgende sammenlægges.
Øvrige matrikulære ændringer i lokalplanområdet kan foretages efter behov - dog ikke i modstrid med bestemmelserne om størrelse på den enkelte grund.
Stier, pladser og gangarealer skal anlægges efter principperne i universelt design, med henblik på at skabe en god tilgængelighed for alle. Man skal til enhver tid kunne tilgå og bevæge sig på og mellem stier, pladser, gangarealer, parkeringsarealer, opholdsarealer og oplevelsesrum via niveaufrie flader eller ramper o. lign. med maks. hældning efter gældende bygningsreglement, fast jævn belægning, ledelinjer og opmærksomhedsfelter.
Adgangsvej
Lokalplanområdet vejbetjenes af Lerbjergvej.
Privat fællesvej
Den eksisterende private fællesvej langs lokalplanområdets østlige skel må ikke nedlægges, spærres eller anvendes til vejadgang for nye boliger i lokalplanområdet.
Der skal udlægges 2 p-pladser pr. bolig i åben / lav og 1,5 p-pladser pr. bolig i tæt / lav. Der skal anlægges minimum en parkeringsplads pr. bolig i lokalplanområdet.
Belysning inden for området må kun udføres på master med en maksimal lyspunkthøjde på 10 meter, eller pullerter med en maksimal lyspunkthøjde på 1,5 meter med nedadvendt lyskilde som vist i redegørelsen. Ved alle udendørs lyskilder - både belysning på parkeringsarealer, veje og belysning opsat på bygninger skal der anvendes varm-hvide nuancer med maksimalt 2.700 kelvin. Blændings- og afskærmningsklasse G6 skal anvendes.
Der må ikke opsættes skilte udover almindelig adresse- og færdselsskiltning.
Der må ikke opsættes antenner i lokalplanområdet.
Der kan placeres solenergianlæg på bygninger med en taghældning på under 25 grader. Der må ikke etableres solceller på terræn.
Det er ikke tilladt at etablere husstandsvindmøller inden for lokalplanområdet.
El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler.
Der kan etableres tekniske anlæg som fx transformatorstationer inden for lokalplan området. Hvis et teknisk anlæg er større end 5 m2 skal der etableres beplantning omkring det.
Bebyggelse skal placeres minimum 2,5 meter fra matrikelskel til Lerbjergvej. Ringriddervej samt privat fællesvej.
Bebyggelse skal opføres i princippet som vist i redegørelsens afsnit om lokalplanens indhold, når der bygges tæt / lav boliger. Hvis der bygges åben / lav boliger skal der godkendes en bebyggelsesplan.
Bebyggelse i området skal placeres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for støj fra veje overholdes.
Bebyggelsen må opføres i maksimum 1,5 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må været hævet mere end 6,5 meter over naturligt terræn i overensstemmelse med kortbilag 3 Koter.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 for åben/lav bebyggelse og 40 for tæt/lav bebyggelse. Andele af fælles opholdsarealer kan medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten for så vidt angår tæt/lav boligbebyggelse.
Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer. Materialer på udvendige bygningssider må maksimalt have et glanstal på 16 - drivhuse og orangerier undtaget.
Der må ikke anvendes zink, kobber og andre metaller på byggeriets tage, facader og mindre bygningsdele.
Tage
Tage skal udføres med en taghældning op til 25 grader og i røde eller grå materialer. Flade tage (under 2 grader) skal etableres med en vandret sternkant.
Facader
Bebyggelsens facader skal opføres i tegl eller pudset mur eller i en kombination af de nævnte materialer. 5% af facadens areal kan udføres i træ. Gavltrekanter må ikke udføres helt i træ.
Bebyggelsens facader kan etableres som grønne facader med beplantning.
Facader på udhuse, carporte, garager og lignende kan udføres i træ eller i samme materiale som boligbebyggelsen. Drivhuse og orangerier må udføres i glas eller delvist i glas.
Redegørelsen indeholder eksempler på farvesammensætninger på tegl, og træværk skal have farver som beskrevet i redegørelsen.
Arealer der ikke anvendes til bygninger, veje, parkeringspladser, renovationsøer eller lignende, skal anlægges og vedligeholdes som have eller grønne områder.
Der må maksimalt befæstes 30% af den enkelte grund. Hvis der befæstes udover 30% skal der laves lokal regnvandstilbageholdelse på den enkelte grund. Lokal regnvandstilbageholdelse kan være bassiner, grøfter og regnbede.
Regnvandsbassiner må maksimalt have en hældning på 1:5, og grøfter må maksimalt have en hældning på 1:2.
Der må ikke foretages terrænregulering med nedenstående undtagelser.
Der må foretages terrænregulering i forbindelse med byggeri på plus / minus 0,5 meter.
Der må foretages den nødvendige terrænregulering i forbindelse med anlæg til regnvandsforsinkelse.
Der må foretages terrænregulering på plus / minus 0,5 meter i forbindelse med anlæg af veje.
I alle tilfælde skal terrænregulering holdes 2,5 meter fra nabo- og vejskel.
15.5
De ubebyggede arealer på den enkelte grund, samt områdets ubebyggede fællesarealer, må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, både eller uindregistrerede køretøjer.
Al beplantning skal være hjemmehørende og egnskarakteristisk eller som næringsfattig beplantning.
Hegn i alle skel skal etableres og vedligeholdes som levende hegn, der kan suppleres med trådhegn indvendig. Både levende hegn og trådhegn må maksimalt være 1,8 meter højt i vejskel og 1,8 meter højt i naboskel, samt i skel mod sti og fællesarealer.
Parkeringspladser kan anlægges forsænket til tilbageholdelse af regnvand.
Som afskærmning omkring private terrasser kan der etableres fast eller levende hegn. Disse hegn skal placeres vinkelret på og fastgøres til en beboelsesbygning. Hegnet må maksimalt være 1,8 meter højt. Der må opsættes to hegn for hver bolig med fem meters mellemrum, og hegnet må maksimalt være fem meter fra bygningen - se tegningen i redegørelsen. Hegn om terrasser skal være ens for den enkelte bygning.
Inden for lokalplanområdet skal der oprettes én grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Såfremt der kun er én ejer i området skal der ikke oprettes grundejerforening. Vordingborg Kommune og Vordingborg Forsyning har ikke pligt til at være medlem.
Grundejerforeningen skal oprettes før området udstykkes yderligere. Grundejerforeningerne skal tage skøde på friarealer samt private fællesveje og -stier.
Grundejerforeningerne skal forestå drift og vedligeholdelse af for de arealer, der indgår i Grundejerforeningens ejerskab. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen.
Grundejerforeningernes vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Vordingborg Kommune.
Senest før den første grund bliver udstykket, skal der være tinglyst vedtægter for Grundejerforeningen.
Før byggemodning igangsættes i området skal museerne.dk Vordingborg kontaktes for eventuelle udgravninger i arkæologiske interesseområder.
Før byggemodning igangsættes skal Vordingborg Kommune godkende et byggemodningsprojekt bestående af udstykningsplan, bebyggelsesplan, vejprojekt, projekt for infrastrukturanlæg, husnummerering. Byggemodningsprojektet skal indeholde placering af bebyggelse, veje og forsyningsanlæg. Vejprojektet skal overholde de til enhver tid værende ”Færdselsarealer for alle, universelt design og tilgængelighed for alle”.
Ny bebyggelse/området må ikke tages i brug før
- der er sikret kontrolleret afledning af regnvand ved skybrudshændelser
- der er sikret afledning af regnvand, enten til nedsivning eller til områdets regnvandsbassiner
- bebyggelsen er tilsluttet kloak, vand, el, fjernvarme
- der er etableret fælles opholdsarealer, veje, stier og parkeringspladser i henhold til lokalplanens bestemmelser
Der ophæves ingen servitutter i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse.
Lokalplan B-203.1 for Boligområde ved Ringriddervej ophæves for et området svarende til nærværende lokalplan.