Bestemmelser

1.1

Det er lokalplanens formål:

- at muliggøre etablering af en ny redningsstation

- at sikre at ny bebyggelse indpasses i det eksisterende miljø

- at fastlægge bebyggelsens placering, omfang og udformning

2.1

Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter en del af matr. nr. 18n, Busemarke By, Magleby, en del af umatrikulerede opfyldte havnearealer og en del af søterritorie. 

2.2

Området er beliggende i byzone og skal forblive i byzone. En del af området er beliggende på søterritorie.

Der er ingen delområder i nærværende lokalplan.

4.1

Området skal anvendes til redningsstation samt andre havnerelaterede formål. Herunder forstås aktiviteter, der understøtter både turist-, og erhvervshavnen, såsom restaurant, cafe, foreningshus, butik, kunst og lignende, såfremt de nævnte anvendelser ikke begrænser redningsstations funktion og drift.  

Ingen bestemmelser.

Ingen bestemmelser.

7.1

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske via Thyravej og Klintholm Havneplads.

7.2

Stier, pladser og gangarealer skal anlægges efter principperne i universelt design, med henblik på at skabe en god tilgængelighed for alle. Man skal til enhver tid kunne tilgå og bevæge sig på og mellem stier, pladser, gangarealer, parkeringsarealer, opholdsarealer og oplevelsesrum via niveaufrie flader eller ramper o. lign. med maks. hældning efter gældende bygningsreglement, fast jævn belægning, ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

8.1

Der skal anlægges 3 P-pladser i tilknytning til den nye bebyggelse jf. kortbilag 3.

8.2

Der skal reserveres 5 P-pladser på den eksisterende parkeringsplads jf. kortbilag 3.

9.1

Belysning skal etableres efter principperne i Dark Sky.

Enkle regler for Dark Sky-programmet der hjælper til at understøtte bevarelsen af den mørke nattehimmel:

  • Send ikke lys mod himlen eller ud i omgivelserne.
  • Brug kun den nødvendige mængde lys.
  • Anvend flade lampeglas i stedet for buet.
  • Tænd kun for udendørs belysning når det er nødvendigt, brug gerne bevægelsessensor.
  • Runde matteret lamper sender også lys op ad; se dine lamper efter, de kan evt. Rettes ud eller få en lille skærm.
  • Undgå blænding, brug lamper som afskærmer lyskilden og installer lamperne så de ikke blænder.
  • Meget lidt, eller intet blåt lys, brug lyskilder som er mærket Varmhvid med en lysfarve på 3000K eller mindre.
9.2

Belysning som er nødvendig for redningsstationens eller havnens drift kan etableres selvom dette ikke følger principper for Dark Sky.

10.1

Der må, udover den nødvendige skiltning i forbindelse med drift af redningsstation, ikke skiltes i området. Kommunen kan dog dispensere herfra, efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Skiltning som er nødvendig for redningsstationens eller havnens drift er undtaget overstående. 

11.1

Der må etableres en rampe, der muliggør søsætning af redningsbåd fra redningsstationen.

12.1

Bebyggelse skal opføres i byggefeltet, som vist på kortbilag 2 - Byggefelt.

12.2

Ny bebyggelse i byggefeltet skal opføres som tilbygning til eksisterende bygning.

12.3

Udenfor byggefelterne må der opføres mindre bygninger og anlæg af teknisk art, der er nødvendige for redningsstationens eller havnens drift som f.eks. ophalerspil, slæbested og bedding. Adgangsramper til bebyggelsen kan ligeledes opføres udenfor byggefelt. 

Båden indenfor og udenfor byggefeltet kan der opføres en tele- eller radiomast.

13.1

Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end kote 10,25 DVR90. Skorstene anden teknik er undtaget. 

Tele- og radiomaster må gives en maksimal højde på 26 m inklusiv fundament. 

14.1

Ny bebyggelse opføres med saddeltag (symmetrisk eller asymmetrisk) og en taghældning på mellem 15 og 30 grader.

14.2

Bebyggelsens facader skal opføres i tegl som blank mur, træ som lodret bræddebeklædning udført som en-på-to eller metalplader og/eller i en kombination af de nævnte materialer. Sokkel kan udføres i beton.

Tage skal beklædes med uglaseret tegl, skifer, eternit eller tagpap.

14.3

Ny bebyggelse skal have sorte eller røde facader.

14.4

Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer er undtaget.

14.5

Solfangere kan opsættes på taget parallelt med eller integreret i tagfladen.

14.6

Ny bebyggelse skal opføres med sokkelkote i mindst kote +2,2 DVR90 eller klimasikres på anden vis. Hvis bygningen ikke opføres med sokkelkote 2,2 skal det i forbindelse med byggetilladelsen dokumenteres at bygningen er klimasikret på anden vis. 

15.1

De grønne anlæg omkring den kommende bygning skal reetableres efter byggeri. Det gælder både beplantning og udbedring af evt. jordkomprimering. Der skal tages særlig hensyn til de to store træer ved Thyravej. Det gælder både træernes eksisterende krone og deres rødder. Træerne er markeret på kortbilag 4 - Træer der skal beskyttes.

16.1

Al beplantning i lokalplanområdet skal bestå af hjemmehørende planter 

Ingen bestemmelser.

Parkeringspladser skal være anlagt som bestemt i § 8.1

Ingen bestemmelser.

20.1

Følgende lokalplaner aflyses indenfor lokalplanområdet med vedtagelse af nærværende lokalplan:

- Nr. 110 - Klintholm Havn

- H 14.02.01 - For erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn