Beskyttet natur
Der er ingen beskyttet natur indenfor lokalplanområdet
Bygge- og beskyttelseslinjer
Der er ingen bygge- og beskyttelseslinjer indenfor lokalplanområdet. Hele havneområdet er udtaget fra strandbeskyttelseslinjen.
Natura 2000
Det ansøgte projekt ligger tæt på to Natura 2000-områder, henholdsvis nr. 168 og nr. 183. Derfor udarbejdes der en Natura 2000-væsentlighedsvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1. Formålet med væsentlighedsvurderingen er at beskrive og vurdere, om der er potentielle, væsentlige påvirkninger på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for de to Natura 2000-områder, som følge af anlæg og drift af det ansøgte projekt.
Vurderingen indeholder desuden en beskrivelse og vurdering af de bilag IV-arter, som potentielt kan forekomme inden for eller i nærheden af det foreslåede projektområde.
De nærmeste områder er:
Nr. 183, Busemarke Mose og Råby Sø
Udgøres af: Habitatområde H192 Busemarke Mose og Råby Sø
Nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund
Udgøres af: H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund og fuglebeskyttelsesområderne F84 Ulvsund, Grønsund og Fanefjord og F89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor
Vurdering af nr. 183
Projektet vurderes uden betydning for Natura 2000-områdets mulighed for at opnå gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for H192. Den nye redningsstation opføres inde i byen, og den udførte aktivitet sker på havet (søterritoriet).
Jf. basisanalysen for Natura 2000-området er de registrerede trusler alt sammen forhold, som drejer sig om driften af naturarealerne. De berøres derfor ikke yderligere her, da det ansøgte projekt ikke forstærker de oplistede trusler.
Vurdering af nr. 168
Klintholm Havn ligger ca. 18 km øst for F84. Nord for havnen, og nord for Møn ved Ulvshale, ligger grænsen til F89, som der er ca. 28 km til fra havnen, og rundt om Møn. I de to fuglebeskyttelsesområder er der en lang række fugle, som skal beskyttes. Især trækfuglene på udpegningsgrundlaget (UPG) er vigtige at vurdere i forhold til det ansøgte projekt. Hvis redningsoperationer til havs med udgangspunkt i Klintholm Havn rækker ind i de to fuglebeskyttelsesområder, vil sejladsen kunne forstyrre særligt de rastende fugle (T). I mindre og uvæsentlig grad ynglefuglene (Y). Ynglefuglene har i øvrigt deres vigtigste yngleområder på Malurtholm i Fanefjord, og ellers i farvandet nord for Møn: Ægholm, Lilleø vest for Tærø, Ulvshale, Ægholm, Små Ægholme, Sækkesand, Klyholm, Tyreholm samt den nordlige del af Lindholm (Stege Bugt). Havørn yngler i området omkring Even Sø.
Fugle på UPG i N168
F84: Knopsvane (T) Sangsvane (T) Troldand (T) Lille skallesluger (T) Toppet skallesluger (T) Stor skallesluger (T) Havørn (TY) Blishøne (T) Fjordterne (Y) Havterne (Y)
F89: Skarv (TY) Knopsvane (T) Pibesvane (T) Sangsvane (T) Grågås (T) Blisgås (T) Bramgås (T) Spidsand (T) Skeand (T) Pibeand (T) Troldand (T) Hvinand (T) Lille skallesluger (T) Toppet skallesluger (T) Havørn (TY) Stor skallesluger (T)
Rørhøg (Y) Vandrefalk (T) Plettet rørvagtel (Y) Blishøne (T) Klyde (Y) Hjejle (T) Brushane (Y) Dværgterne (Y) Splitterne (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Rovterne (Y) Hedelærke (Y)
Jf. basisanalysen for Natura 2000-området er de registrerede trusler for fuglene: I Grønsund ved Tolken bliver der fisket med pelagiske redskaber. Garnfiskeri og fiskeri med bundgarn (andre redskaber) kan bifange og dermed påvirke fugle i området negativt. Pelagisk trawl og notfiskeri udgør en mindre trussel mod fugle. Det vurderes derfor, at truslen mod fuglene i området er lavt.
Arter på UPG i N168
H147: Spættet sæl og Marsvin.
Jf. basisanalysen for Natura 2000-området er de registrerede trusler for havpattedyr: Havpattedyr påvirkes af fiskeri, som reducerer tilgængelig fødemængde og giver utilsigtet bifangst. Det er især garnfiskeri og fiskeri med bundgarn (andre redskaber), som kan bifange og dermed påvirke havpattedyr i området negativt. Pelagisk trawl og notfiskeri kan i mindre grad påvirke havpattedyr. Skibsfart, anlægsarbejder og fritidsaktiviteter kan påvirke havpattedyr i form af støj, habitatreduktion og fysiske forstyrrelser. Miljøfremmede stoffer som fx organokloriner og perfluorerede stoffer kan påvirke helbred og forplantning hos alle havpattedyrarter. De nævnte negative påvirkninger udgør en trussel for den stærkt truede Østersøbestand af marsvin. I Ulvshale-Nyord Vildtreservat yngler og fælder et mindre antal af spættet sæl på en række sten i Bøgestrømmen ud for Sækkesand, sælerne bruger ligeledes stenene som hvileplads hele
året. Stengrunden i Bøgestrømmen er områdets eneste egnede sællokalitet og er dermed et vigtigt område for spættet sæl. Sælerne er så godt som ubeskyttede mod forstyrrelser på denne lokalitet, idet sejlads er tilladt helt hen til ”sælstenene”. Der er fri adgang på og omkring sælstenene og forstyrrelser i form af sejlads og opankring formodes at udgøre en trussel for sælerne. Sælstenene ligger i den del af vildtreservatet, hvor der kun gælder et forbud mod sejlads med mere end 8 knob uden for sejlrenderne.
Spættet sæl er den mest hyppige sælart i Danmark og forekommer især i de kystnære farvande, hvor der er rigeligt med føde og uforstyrrede yngle- og hvilepladser på sandbanker, rev og mindre øer. I habitatområde H147 findes spættet sæl fouragerende over store dele af området bl.a. i Bøgestrømmen samt ved stenrevet langs den nordøstlige kyst af Jungshoved og ved Ægholm. Begge områder er beliggende længere væk end de nævnte 28 km fra projektområdet.
Marsvin er den eneste hval, der med sikkerhed yngler i Danmark. Marsvin bevæger sig over store områder, der strækker sig ud over de danske grænser. Der vurderes at være tre bestande af marsvin i danske farvande - en i Østersøen, en i indre danske farvande inkl. Kattegat (kaldet Bælthavsbestanden) samt en i Nordsøen/Skagerrak. Forskningsinstituttet DCE har ved habitatdirektivets artikel 17 vurdering i 2019 vurderet, at Østersøbestanden har stærkt ugunstig bevaringsstatus, mens Nordsø- og Bælthavsbestandene begge har gunstig bevaringsstatus.
En del af H147 er også vildtreservat, der benyttes af bl.a. marsvin og spættet sæl. Sælerne ynder at ligge og hvile på stengrundene i farvandet omkring Nyord.
Forstyrrelse af marsvin, spættet sæl og fugle
Samlet set vurderes herværende projekt som ubetydeligt i forhold til forstyrrelse af marsvin og spættet sæl i H147. Der er allerede i dag en redningsstation, med sejladsaktivitet, så den største ændring i det ansøgte projekt er at redningsmandskabet får en større båd, der formentlig også kan sejle lidt stærkere. Forstyrrelse af rastende fugle (trækfugle) vil kunne forekomme ved redningsaktioner ind i F84 og F89, men da de to fuglebeskyttelsesområder ligger hhv. 18 og 28 km væk fra redningsstationen, vurderes forstyrrelserne som acceptable. I den betragtning indgår at redningsaktionerne, og dermed den udførte sejladsaktivitet, er forårsaget som følge af mennesker i nød til havs. Vandrefalk har et af sine væsentligste yngleområder langs med Møns Klint, men i yngletiden er falkene mest følsomme over for forstyrrelser, der sker over deres redested. Sejladsaktiviteten vurderes derfor som mindre forstyrrende for ynglende vandrefalke, og dermed tålelig.
Ændringen i forhold til de nuværende forhold med den gamle redningsbåd, vurderes at være ubetydelige i forhold til at trækfuglene, marsvin og spættet sæl kan opnå gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-området. Der vil være det samme antal redninger, og redningsaktionerne vil blive udført på samme måde som tidligere. Yderligere er fugle gode til at reagere på forstyrrelser, så mens en redningsaktion foregår ét sted, vil de kunne fortrække til andre steder i fuglebeskyttelsesområderne. Det samme vurderes mht. marsvin og spættet sæl, der dog også kan blive forstyrrede af lydbølgerne igennem vandet fra redningsbådens motor.
Bilag IV arter
Alle arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV er beskyttet, uanset om de yngler og raster i eller uden for habitatområderne.
Markfirben
Markfirben er udbredt over det meste af Danmark, men er mest almindelig langs kysterne, hvor den lever og yngler i åbne områder med løs, gerne sandet jord. Det kan være klitter, heder eller overdrev, hvor der samtidig er solbeskinnede skrænter, hvor markfirben solbader. Samtidig skal der være en rig urteflora, som kan tiltrække føde og fungere som skjul.
Projektområdet vurderes ikke at være egnet for markfirben, der ellers har en stor bestand langs med Møns sydkyst, både vest og øst for Klintholm Havn. Der er ikke andre bilag IV-arter at vurdere på projektarealet.
Vandløb
Der er ingen vandløb indenfor lokalplanområdet.