Møn og de omkringliggende øer og kystvande er i 2017 udnævnt til UNESCO Biosfæreområde. Dette betyder at området er anerkendt for sin unikke natur i specifikke kerneområder herunder Møns Klint, Nyord og Ulvshale. Som biosfæreområde er man modelområde for bæredygtig udvikling, hvor man på tværs af kommune, civilsamfund og private borgere arbejder med bevarelse, læring og udvikling af bæredygtige løsninger og implementering af FN’s Verdensmål. Konkret kan dette indbefatte fokus på bæredygtigt byggeri, Vild med Vilje, giftfri haver, beskyttelse af truede arter, bæredygtig turisme, omlæggelse til vild natur såvel som bevidsthed om forbrug, madspild og affaldssortering osv. Møn UNESCO biosfæreområde har mere end 100 lokale ambassadører, som er private borgere, virksomheder og foreninger, der støtter op om biosfæreområdet gennem deres adfærd og kommunikation. Alle borgere i et biosfæreområde kan blive biosfæreambassadører, hvis man ønsker at være med til at skabe udvikling på en måde, der er i samspil med naturen. Se mere om Møn UNESCO Biosfære område på:
Beskyttet natur
Området er ikke udpeget som beskyttet natur.
Bygge- og beskyttelseslinjer
Der er ingen bygge- og beskyttelseslinjer inden for lokalplansområdet.
Vandløb
Der er ikke vandløb i lokalplansområdet.
Natura 2000
Lokalplansområdet ligger placeret ca. 450 m nord for Natura 2000-området N180 Stege Nor og ca. 1,1 km øst for N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund.
Oversigt over de to nærmeste Natura 2000-områder (grøn skravering). Placeringen af lokalplansforslaget ses som en rød firkant.
Natura 2000-område N180 ”Stege Nor” består af habitatområde H179 af samme navn. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte den marine naturtype kystlagune, samt den tilhørende kyststrækning, som hovedsageligt indeholder strandeng, men også enkelte forekomster af rigkær. Stege Nor er en typisk kystlagune med et snævert udløb ved Stege by. Vandet er brakvand, og mere ferskt end havet omkring Møn. Trusler mod naturtilstanden er næringsstofbelastning og påvirkning fra menneskelige forstyrrelser fx i form af fiskeri og sejlads. Den overordnede målsætning for Natura 2000-området har særlig fokus på at sikre at områdets marine natur, kystlagunen, rummer et artsrigt dyre- og planteliv, at der lægges vægt på et sammenhængende areal med strandeng og at naturtypen rigkær prioriteres højt.
Natura 2000-område nr. 168 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund”, strækker sig fra Grønsund på Falster og op til Præstø Fjord og består af habitatområde H147 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund” og fuglebeskyttelsesområderne F89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor og F84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord. Det er et af de Natura 2000-områder i Danmark, der er rigest på internationalt beskyttelseskrævende naturtyper og arter. De marine naturtyper udgøres hovedsageligt af lavvandede bugter og vige, mens de terrestriske naturtyper primært består af strandeng.
Den overordnede målsætning for Natura 2000-området har særligt fokus på at sikre vandkvalitet af det marine område, for at sikre gunstige livsbetingelser for et artsrigt plante-og dyreliv. Området er primært udpeget for at beskytte den komplekse kystnatur med lavvandede marine områder, strandvoldssystemer og småøer, herunder at beskytte deres funktion som levested for store bestande af rastende kystfugle.
Kort fra MiljøGIS, der viser udbredelsen af både marine og terrestriske naturtypers beliggenhed i forhold til projektområdet (rød firkant).
Habitatområde H147, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund og
fuglebeskyttelsesområde F89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor
Habitatnaturtyper
Der er 39 naturtyper, hvor det mest dominerende er marine habitatnaturtyper. Lokalplansforslaget ligger ca. 500 km fra den lysåbne habitatnaturtype Strandeng (1330) og 1,1 km fra den marine habitatnaturtype Bugt (1160).
Habitatarter
Der er ti arter på udpegningsgrundlaget for habitatområde H147: skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, stor kærguldsmed, stor vandsalamander, bredøret flagermus, spættet sæl, marsvin, havlampret, flodlampret og mygblomst. Der findes ingen registreringer af arter fra udpegningsgrundlaget i en radius af 2 km fra projektområdet (kilde:arter.dk).
Fuglebeskyttelsesområde F89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor
Fugleområde F84 ligger mere end 8 km vest for projektområdet, hvilket vurderes at være så langt fra projektområdet, at det ikke behøver yderligere vurdering. Projektområdet ligger ca. 1,1 km øst for fuglebeskyttelsesområde F89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor. Der forekommer registreringer af 17 ud af 29 fuglearter på udpegningsgrundlaget, i nærheden af projektområdet, nemlig: blisgås, blishøne, bramgås, grågås, havørn, hjejle, hvinand, knopsvane, pibeand, rovterne, rørhøg, sangsvane, skarv, stor skallesluger, toppet skallesluger, troldand, vandrefalk.
Habitatområde H179 Stege Nor
Habitatnaturtyper
Der er 4 naturtyper, nemlig kystlagune (1150), strandeng (1330), kildevæld (7220) og rigkær (7230).
Lokalplansforslaget ligger ca. 500 km fra den lysåbne habitatnaturtype strandeng (1330), ca. 600 m fra
den marine habitatnaturtype kystlagune (1150).
Habitatarter
Der er ingen habitatarter på udpegningsgrundlaget.
Konklusion
De potentielle påvirkninger lokalplansforslaget vil medføre i anlægs -og driftsfasen, vil være lokalt gravearbejde, øget trafik og benyttelse af området, men ingen af påvirkningerne bidrager til truslerne mod strandeng eller bugt. På nær vandrefalk, er de resterende fugle på udpegningsgrundlaget primært tilknyttet havmiljøet. Deres krav til sikre og uforstyrrede raste- og overnatningslokaliteter vurderes at være sikret via de eksisterende reservatbestemmelser, derfor vurderes det ikke at de vil blive påvirket af lokalplansforslaget og det anlægsarbejde, det fører med sig. Det samme gælder vandrefalk, da de yngler ved Møns Klint, og primært er truet af færdsel, samt flyvning med droner tæt på deres ynglelokalitet, som kan stresse dem. De vil derfor ikke blive påvirket af anlægsarbejdet, da klinten ligger mindst 17 km fra området. Samlet set vurderes det altså, at hverken habitatnatur eller fuglearter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag vil blive væsentligt påvirket som følge af gennemførelse af lokalplansforslaget.
Bilag IV arter
Alle arter som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV er beskyttet, uanset om de yngler og raster i eller uden for habitatområderne. Ud fra Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg, 2007), samt generelt kendskab til arternes levestedspræferencer og lokale registreringer forventes følgende arter potentielt at forekomme nær lokalplansforslags-området: flagermus.
Flagermus
I en radius af 2 km fra projektområdet, er der registreret to fund af flagermus, et ca. 800 mod syd og et
1,5 km mod nordøst. På de to fund er der registreret 6 forskellige arter, nemlig:
Dværgflagermus || Pipistrellus pygmaeus
Pipistrelflagermus || Pipistrellus pipistrellus
Skimmelflagermus || Vespertilio murinus
Sydflagermus || Eptesicus serotinus
Troldflagermus || Pipistrellus nathusii
Vandflagermus || Myotis daubentonii
Projektområdet ligger udenfor de kerneområder, der blev fundet i kommunens flagermusundersøgelse fra 2018 (Johansen, Thomas W. 2019. Flagermus i Vordingborg Kommune. Møn og omkringliggende øer 2018. 74 s. Senatur for Vordingborg Kommune). Se nedenstående kort, for en oversigt over kerneområderne.
Cirklerne repræsenter kerneområder for flagermus på Møn og øer, fra en flagermusundersøgelse foretaget i 2018 (Johansen, Thomas W. 2019. Flagermus i Vordingborg Kommune. Møn og omkringliggende øer 2018. 74 s.Senatur for Vordingborg Kommune).
Det vurderes at projektområdet ikke rummer egnede yngle-eller rasteområder for flagermus, eller andre bilag lV arter. Arealet henligger i dag som græsmark, med hverken bygninger eller træer, flagermus forekommer der evt. kun i forbindelse med fouragering. Anlægsarbejdet i forbindelse med gennemførelse af lokalplanen udføres i dagtimerne, er mere end 500m fra nærmeste registrering af flagermus, og eventuelle støjgener herfra, vil derfor ikke påvirke flagermus i deres aktive periode, som ligger om natten. Derfor vil anlægsarbejder ikke påvirke yngle-eller rasteområder, da der hverken fældes træer eller nedrives bygninger. Ej heller, vil flagermusenes fødegrundlag eller ledelinjer i området blive påvirket.
Den efterfølgende benyttelse af området som boligområde vurderes ej heller, negativt at påvirke den økologiske funktionalitet for flagermusenes yngle og rasteområder, men kan derimod potentiel bidrage positivt, med nye raste -og yngleområder, i form af bygninger og træer, efterhånden som sidstnævnte vokser op.
Imidlertid, skal bygherre gøres opmærksom på, at hvis der stødes på flagermus, skal arbejdet stoppes øjeblikkeligt og den lokale vildtkonsulent hos Naturstyrelsen kontaktes.
Kumulative effekter
Ifølge habitatdirektivet skal væsentlighedsvurderingen også omfatte mulige kumulative påvirkninger, f.eks. i forhold til allerede vedtagende planer, som endnu ikke er realiseret, og fra planer og projekter, som ligger i forslag.
Siden 2021 er der sket en udvikling af det område, som grænser direkte op til dette projektområde. Det drejer sig om etablering af Stege Fælled Bakker og Møn Bakkeby. Begge projekter har medført anlægsarbejde, i form af etablering af bebyggelse og deponering af store mængder jord, som i dag fremstår som store bakker grænsende direkte op til projektområdet. Det er kommunens vurdering at ingen af disse to projekter har bidraget med kumulative negative påvirkninger, af samme årsag som beskrives i konklusionen til afsnit om henholdsvis Natura 2000 og Bilag IV arter. Derudover er der ikke kendskab til øvrige planer eller projekter, som vurderes at give anledning til kumulative påvirkninger i samspil med dette lokalplansforslag.
Samlet vurderer kommunen, at den økologiske funktionalitet af habitatnaturtyper -og arter, som er på udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, samt bilag IV-arter forbliver stabil.